OPDATERING: Grundet uforudsete årsager bliver Noisey Festival i TAP1 den 2. og 3. november desværre ikke gennemført i 2018, og billetter refunderes via Billetlugen.
Det er efterhånden nogle måneder siden, vi råbte op om, at vi afholder en festival i TAP1 på Amager til November. En indendørs festival, der forlænger den danske festivalsæson gevaldigt. Og nu er vi endelig klar til at offentliggøre de første navne til den sjoveste weekend i det grå danske efterår.
Det er efterhånden nogle måneder siden, vi råbte op om, at vi afholder en festival i TAP1 på Amager til November. En indendørs festival, der forlænger den danske festivalsæson gevaldigt. Og nu er vi endelig klar til at offentliggøre de første navne til den sjoveste weekend i det grå danske efterår.
Se de første ni navne herunder, og klik dig herind for at købe billetter – en billet til begge dage koster 630, så der er ingen undskyldning for ikke at komme og feste med os.Det kan være, at du har haft det helt vildt over britiske Jungles selvbetitlede debutalbum fra 2014. Det kan også være, at du er kommet med på vognen, efter de for nylig udgav to nye sprøde sange. Det kunne selvfølgelig også ske, at du bare kan genkende deres største hit til dato, "Busy Earnin'", fra de gange, det har braget ud af dit fjernsyn, mens du og dine tjaldede venner har skændtes over, hvem der fik lov til at spille som Real Madrid i FIFA 15. Uanset hvad, kan du godt begynde at strække ud og pudse dine skarpeste dansesko, for der bliver gang i den, når syvmandsgruppen fra London folder deres infektiøse neosoul ud.Læs mere om Jungle her.For det meste er der en klar forskel mellem elektronisk musik, der får dig til at føle bassen og danse med det samme, og elektronisk musik, der forfører dig og bringer dig i tættere kontakt med dine følelser. Men en sjælden gang imellem dukker der en kunstner op som walisiske Kelly Lee Owens, der kan begge dele på én gang. Hendes selvbetitlede debutalbum og hendes koncerter er et smukt eksempel på netop den kombination, så du kan godt glæde dig til at trampe afsted, mens du kommer i kontakt med dine følelser.Læs mere om Kelly Lee Owens her.
Jungle (UK)
Kelly Lee Owens (UK)
Annoncering
LISS (DK)
Nines (UK)
Riverhead (DK)
Annoncering
Læs mere om Riverhead her.For nogle kunstnere kræver det årtiers hårdt slid med oversete udgivelser og små koncerter uden noget bemærkelsesværdigt publikum, før de bliver anerkendt for deres talent og musikalske evner. Og så er der andre kunstnere, hvor verden nærmest med det samme ser deres enorme potentiale. Godt nok ligner hun en helt almindelig skandinavisk førsteårs-universitetsstuderende, men 21-årige Sigrid fra Norge falder i den sidste kategori. Siden hun udgav sin internationale debutsingle, “Don’t Kill My Vibe”, på Island Records, har hun blandt andet spillet på Glastonbury og vundet BBC’s Sound of 2018-pris – en pris, der tidligere er gået til blandt andre Sam Smith, HAIM og Adele. Heldigvis er hypen berettiget, for Sigrid formår at lave højenergisk pop, der sætter hendes overlegne vokal i scene.Læs mere om Sigrid her.Med sin ep Thrush Metal har Stella Donnelly fra Australien slået sig fast som en sanger, der kombinerer stærke melodier og akustisk guitar med tekster så skarpe, at de fleste rappere godt kan være misundelige. Hendes musik er gennemsyret af feministiske genistreger, der beskriver relationer mellem mænd og kvinder med alt fra humor ( //And you tell me all of my jokes ain't that funny / And that may be so, but I know your mama loves me //) til smertefuld alvor ( // Your father told you that you're innocent / told ya, "Women rape themselves" / Would ya blame your little sister / If she cried to you for help? //). Og nåh ja, så er hendes stemme helt fortryllende.
Sigrid (NO)
Stella Donnelly (AU)
Annoncering
Læs mere om Stella Donnelly her.// Fuck Ugly God / Ugly God a ho //. Egentlig lyder det som teksten fra et diss-track til den amerikanske rapper Ugly God, men i virkeligheden er det første linje fra hans eget nummer ”Fuck Ugly God” fra debutalbummet The Booty Tape. Selvironi og grove punchlines blandet med trap-beats og et alsidigt flow har været nøglen til succes for den 21-årige amerikanske rapper, og det har blandt andet ført til en plads på 2017-versionen af den berømte XXL Freshman List. Noisey Festival bliver Ugly Gods første koncert nogensinde i Danmark.Læs mere om Ugly God her.Britisk pop har en stærk tradition, og 26-årige Westerman fra London er en af de seneste til at skabe et friskt musikalsk udtryk, der samtidig er ekstremt fængende. Tidligere havde han et ret folk-agtigt udtryk i sine sange, men siden den fremragende single "Confirmation" sidste år har han udviklet sig musikalsk i en retning, hvor akustisk og elektronisk bliver blandet på en både overraskende og iørefaldende måde. Kan du synge med på omkvædet i hans nye tracks efter bare en enkelt gennemlytning? Jeps. Føler du dig stadig cool, mens du gør det? Det kan du fucking bande på.Læs mere om Westerman her.Der tages forbehold for ændringer i programmet.