Quantcast
Foto

Historiske billeder fra BZ-bevægelsens egne gemmer

I samarbejde med hjemmesiden 'BZ-portalen' giver vi her et unikt indblik i en bevægelse, som satte boligmangel på dagsordenen og endte i væbnet kamp mod politiet.

Kristian Ejlebæk Nielsen

Kristian Ejlebæk Nielsen

Vores generation kan ikke finde ud af at gøre oprør. Vi brokker os, jovist, men vi gør ikke rigtigt noget. Sådan var det ikke engang.

Du kender Christiania. Men inden området blev vores alle sammens baghave (og politiets øvelsesterræn), var det en del af en større kamp for at have et sted at bo, som rakte langt ud over den lille by i byen.

Dengang var der stor mangel på billige boliger i København, og på det punkt er der desværre ikke meget, der har ændret sig i hovedstaden. Men i modsætning til i dag var byen fyldt med tomme bygninger, og det fik en bevægelse af unge ildsjæle til at tage sagen i egen hånd. I starten hed de 'slumstormerne', og noget af det første, de kastede sig over, var altså det gamle kaserneområde, som blev til det Christiania, som ligger der den dag i dag.

Da de spraglede 70’ere blev til de dystopiske fattig-80’ere, begyndte bevægelsen langsomt at skifte karakter. Man indtog tomme huse og indrettede kollektiver – ikke bare for at få et sted at bo, men også for at udfordre det etablerede samfunds måde at tænke på. Den nye bevægelse kaldte sig for BZ’ere og var så aktive, at de på et tidspunkt oprettede en boligformidling, hvor man kunne få udleveret et koben og anvist en tom bygning.

Oprettelsen af Christiania var sket rimelig fredeligt, men da de unge besatte et par gamle fabrikker i 1981, valgte politiet at gå anderledes hårdt til værks, da de ryddede bygningerne. Det satte gang i en eskalerende voldsspiral, hvor begge parter blev stadig mere militante op gennem 80’erne. Politiet afstraffede BZ’ere med knippelsuppe og tåregas i indelukkede bygninger – BZ’erne svarede igen med slangebøsser og molotovcocktails for at forsvare deres huse.

Det blev til et væld af spektakulære kampe, som hele Danmark fulgte med i. Det gik fra det finurlige, som da BZ’erne gravede en tunnel under huset Allotria og flygtede for næsen af det invaderende politi, til det nervepirrende, som da en stor del af Ryesgade i 1986 blev besat i ni dage og hele København holdt vejret af frygt for, hvor galt det kunne gå.

Ud af kampene kom blandt andet Ungdomshuset på Jagtvej 69, som åbnede i 1982 og overlevede indtil 2007, og kollektivet BumZen, som stadig ligger på Baldersgade på Nørrebro.

Hadet mellem de to grupper kulminerede 18. maj 1993, da politiet skød med skarpt mod de unge under en demonstration. Efter det døde BZ-bevægelsen ud, og antallet af tomme bygninger i København faldt drastisk. Desværre har politikerne stadig ikke formået at løse det enorme problem med manglende billige boliger.

I samarbejde med projektet BZ-portalen har VICE fået et unikt indblik i bevægelsen, og herunder kan du se en række betagende billeder fra dengang. Der er både billeder af gadekamp, gøglede aktioner og hyggestunder i de besatte huse.

Det her er BZ-bevægelsen.

Den nedlagte rugbrødsfabrik Rutana var en af de første store husbesættelser i 80'erne. Den blev hurtigt ryddet af politiet.
Da de unge få måneder efter sad inde i den nedlagte gummifabrik Schiønning & Arvé, skød politiet store mængder tåregas direkte ind i bygningen, så de unge måtte hænge ud af vinduerne for ikke at blive kvalt. BZ'erne fortæller om at få voldsomme tæsk inde i bygningen.
Besættelse af klosteret i Abel Cathrines Gade.
Besættelse af Mekanisk Musik Museum. Da politiet ville rydde huset, kastede BZ'erne et helt toilet i hovedet på betjentene.
Korsgade.
Allotria, som besætterne senere forlod gennem en tunnel under vejen.
Indenfor i Allotria.
BZ boligformidling, hvor man fik udleveret et koben og anvist et tomt hus.
Nørrebrogade 46.
BZ'erne lavede et væld af aktioner i byrummet med gadeteater og meget andet. Her under aktionsugen Sorte Klat i 1983.
Året efter, i maj 1984, hed aktionsugerne Kulørte Klat.
Ryesgade 58 blev besat 1. juni 1983 og blev holdt af besætterne i tre et halvt år. Det endte med 'Slaget om Ryesgade', som var en foreløbig kulmination på kampene mellem BZ-brigaden og politiet.
Ryesgade 58 indefra. Huset fungerer i dag som kollegium.
Under 'Slaget om Ryesgade' blev en stor del af gaden barrikaderet i ni dage.
Mekanisk Musik Museum.
BZ-kollektivet Sorte Hest.
Besættelse i Gyldenløvesgade.
Det besatte hus Kapaw i Viborggade var et af de sidste BZ-kollektiver, der blev ryddet – i 1990.
Besættelse i Baldersgade, som den dag i dag er beboet af aktivister og går under navnet BumZen.
I 1988 lavede BZ'erne endnu en aktionsuge under parolen "I uge 19 går vi te den."
Ungdomshuset på Jagtvej 69 åbnede i 1982 og fostrede en lang række store kunstnere. Her det Sort Sol, som startede under navnet Sods.
Punkbandet City-X.
MDC på den store scene på Jagtvej 69.
Koncertgængere hænger ud på balkonen i Ungeren.
Pogo i salen.
Baren i Ungdomshuset på Jagtvej 69.
Køkkenet på Jagtvej 69, hvor der ikke var adgang for dyr - hverken levende eller døde.
Salen i Ungeren.
Ungdomshuset på Jagtvej 69. Bygningen blev kendt bevaringsværdig af Skov- og Naturstyrelsen i 70'erne, men den status blev ophævet i 2001, da kommunen solgte huset til Faderhuset. Huset blev ryddet og revet ned i 2007.
Ungdomshusets infocafé.