Det feministiske techmiljø i Berlin gjorde Nynne til programmør. Nu vil hun skabe det i København

Med workshops og en bogklub vil den autodidakte programmør Nynne Christoffersen have flere kvinder til at kode og lege med teknologi.

|
jun 14 2018, 7:51am

Nynne Christoffersen lærte teknologi og programmering at kende ved at undervise andre i det. For nogen måske en bagvendt start, men for hende holder tilgangen ved til i dag.

Hun var i gang med et masterprogram i kunsthistorie i New York, og her opdagede hun, at deres digital medialab fyldt med teknologi-gear altid stod gabende tomt. Sammen med en medstuderende besluttede hun at udbyde kurser til resten af holdet. Det til trods for, at ingen af de to anede, hvordan noget af det fungerede. Så før deres medstuderende troppede op til kurser i html, css og 3D-scanning, måtte de to lære det selv.

"Heldigvis er internettet bygget af guides til, hvordan internettet virker," siger hun.

Sådan er internettet et uendeligt lager af viden og tutorials. I virkeligheden behøver ingen at læse på Harvard, for man kan bare hente pensumlisterne på nettet, påpeger hun.

"Men det er der bare ingen, der gør, for vi har brug for fællesskaber for at lære. Så det har været vigtigt for mig at blive en del af miljøer og fællesskaber, hvor vi lærer med og af hinanden. Hver gang jeg lærer noget nyt, så vender jeg mig om og underviser en anden."

I dag er Nynne Christoffersen autodidakt programmør med en universitetsgrad i kunst og kunsthistorie. Hun arbejder som softwareudvikler på forlaget Karnov Group, hun koder og vedligeholder forlagets digitale platform.

Da hun i sin tid forlod New York og flyttede til Berlin, tog hendes interesse for programmering for alvor fart, da hun blev lukket ind i byens feministiske og inkluderende techmiljøer. Rum og miljøer, som gør, hvad de kan for at skabe et fællesskab, som alle er velkomne i.

"Det var afgørende for mig. Før da havde jeg aldrig rigtig følt, at teknologi og programmering var tilgængeligt for mig. At det var noget, jeg kunne gribe ud efter og gøre til mig eget. Men jo mere tid jeg tilbragte i de her miljøer, jo mere inspireret blev jeg,” fortæller hun.

At lære at programmere er ligesom at lære et nyt sprog. Et sprog, hvor man kan snakke med computere i stedet for mennesker, forklarer hun. Og ligesom med menneskesprog, er der mange at vælge i mellem og mange meninger om, hvilke der er bedst at lære.

"Nogle er mere populære, andre giver dig adgang til bedre lønninger. Men ligesom med alle andre sprog, er det bare fedest at lære det, som dine venner også taler,” siger Nynne Christoffersen. Derfor valgte hun ikke selv sit første programmeringssprog, men det valgte hende – hun måtte lære det samme, som hendes venner i Berlin brugte.

Da Nynne Christoffersen for et år siden besluttede sig for at flytte hjem, vidste hun, at hun ville komme til at mangle de miljøer, som havde været så inspirerende for hende både i New York og Berlin. Inkluderende miljøer, fyldt med kvindelige programmører, ikke-binære programmører og en naturlighed omkring sammenhængen mellem kunst og teknologi.

”Derfor besluttede jeg, at jeg var nødt til at prøve at skabe det,” siger hun.

Hun blev en del af den verdensomspændende organisation Rails Girls, der arrangerer programmeringsworkshops for piger og kvinder i hele verden. Når hun skal holde en workshop, er der gerne en programmeringsven fra Berlin, der kommer til Danmark for at assistere. Fordi det er vigtigt.

Ved siden af arrangerer hun en bogklub, hvor de i fællesskab læser om sammenhængen mellem tech og kunst, kultur, politik og etik.

I den første del af sit voksne karriereliv har Nynne Christoffersen befundet sig i kvindeflokken på arbejdsmarkedet. Nu er hun gået ud af den dør og ind ad en anden. I hendes afdeling er langt de fleste ansatte mænd.

”Når det så er sagt, så har jeg følt mig meget velkommen i det danske techmiljø. Skandinavien har det mest kønsopdelte arbejdsmarked i hele den vestlige verden, og techsektoren er virkelig ikke en divers branche, men det, jeg hører, er, at de selv er trætte af det mønster. De vil rigtig gerne have flere kvindelige kollegaer,” fortæller hun.

Når hun selv afholder workshops i programmering for kvinder, gør hun alt, hvad hun kan for, at det bliver et rum, hvor man må være nybegynder.

”Jeg kommer selv til at have mere at lære, til jeg dør. Teknologi og programmering er et uendeligt felt, men det er det, der gør det så spændende. Man skal finde en måde at være glad for det, man lærer, og nysgerrig på det næste. Man bliver aldrig færdig," siger hun og fortæller, at hun godt kan forstå, hvis mange finder det svært ikke at blive grebet af usikkerhed på sin uvidenhed om alt det, man ikke har lært endnu.

Hendes workshops starter altid med en navnerunde, hvor alle deltagerne opmuntres til at give en kort intro om sig selv. ”Hver gang sker det samme, en efter en siger kvindernes deres navn, og så kommer der en lang tale om, hvor helt udueligt dumme, de er til teknologi. Den tilgang prøver jeg virkelig at bekæmpe,” siger hun.

Der er faktisk ikke nogen faggrupper, som ikke hjælpes på vej af kendskab til programmering. Det er en af grundene til, at det undrer Nynne Christoffersen, at så få kvinder lærer det.

”Programmering er læsefærdigheder anno 2018. Det har altid været vigtigt at lære at læse og skrive, uanset hvilket fag du drømmer om at gå ind i. Vi er ved at være der, hvor det samme kan siges for programmering. Det skal kvinder tage del i,” siger hun.

Hun vil gerne vise folk, at programmering er et redskab til at gøre noget aktivistisk, kreativt og kunstnerisk. Det handler om lyst og muligheder, når Nynne Christoffersen underviser, for når det kommer til datasikkerhed, så vil hun ikke pålægge den enkelte det fulde ansvar.

Hver vores sikkerhed på internettet er ligeså meget et fælles anliggende, som vores sikkerhed på vejene, mener hun. Derfor er hun rigtig positiv overfor GDPR, den europæiske persondataforordning, der trådte i kraft tidligere i år.

”Det er vores politikere, der skal lave love til at sikre os i vores brug af teknologi. Det er masser af initiativer til kryptering og cyberselvforsvar, men i sidste ende kræver det også politiske tiltag. Vi kan kun gøre en lille smule hver især, men en hel masse i fællesskab – især med politiske opbakning."

Læs mere om tech fra Broadly her:

Mere VICE
VICE kanaler