SMS’en tikker ind fra et nummer, du ikke kender. Der står, at en, som du har haft sex med, har fået gonorré, og at det er en god idé at tage til lægen for at blive tjekket.I den anden ende af den anonyme SMS sidder læge og ph.d.-studerende Jacob Tolstrup på sit kontor på Klinik for Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital. Her har han med de patienter at gøre, der har gonorré, og som har lyst til at deltage i hans forskning på området. De smittede patienter kan vælge at give ham telefonnumrene på deres partnere, der eventuelt også kan være smittet.
”Mange er glade for, at de ikke selv skal have noget at gøre med en person, de kun har haft sex med én gang,” fortæller han, da jeg møder ham til en snak om kønssygdommen gonorré, som de seneste år har været i stigning i Danmark. Det er derfor Jacob – som den eneste i Danmark lige nu – skriver ph.d. om gonorré. Og det er derfor, han sender SMS’er ud. Vi taler om folks reaktioner, når de får hans beskeder: ”Jeg har både fået svar tilbage, hvor folk er aggressive og spørger, hvem fuck jeg er. Der er også mange, der tror, det er en prank, mens andre ringer grædende til mig”.
Annoncering
Jacob Tolstrups SMS'er er langt fra en prank. Ifølge Statens Serum Institut er der nemlig sket en markant stigning i antallet af smittede med gonorré efter år 2010, mens tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der konstateres 3.500 nye tilfælde årligt.
Jacob fortæller, at der fra 1900 tallet til i dag er tre toppunkter, når det kommer til antallet af gonorrétilfælde. De første to punkter er 1. og 2. verdenskrig, hvor en del prostituerede var smittede og gav sygdommen videre til de mange soldater, og det 3. er den seksuelle frigørelse i 60’erne og 70’erne. ”Krig, sex og magt hænger altid sammen,” siger han. Han forklarer, at da hiv-smitten for alvor brød ud i 80’erne, betød det også et drastisk fald i antallet af gonorrétilfælde, fordi folk begyndte at beskytte sig med kondom. ”I 1994 var der et historisk lavt antal smittede med gonorré, og så var det egentligt ret stabilt gennem 90’erne, indtil det så tager fat igen og stiger i slutningen af 00’erne,” fortæller han.Man kender ikke årsagen til, at smitten igen er steget, fortæller han, men der er forskellige teorier. Han har selv to, som han holder på: ”Min ene teori er, at folk ikke mere har samme angst for at blive smittet med hiv, fordi hiv-behandlingen i dag er så god, at man kan leve et fuldstændigt normalt liv, selvom man er smittet. Det betyder, at folk er stoppet med at beskytte sig.” Den teori bakkes op af eksperter fra Statens Serum Institut, der, i en artikel på tv2.dk, fortæller, at hiv-kampagnerne er stoppet med at virke, og at kvinder i dag er mere bange for at blive gravide end for at få kønssygdomme. Det betyder, at der sker en stigning i kønssygdomme generelt. Hans anden teori er, at smitten er steget, fordi der er sket en større udrejse, og man derfor tager sygdommen med hjem fra andre lande.
Annoncering
Jacob Tolstrup husker sin egen seksualundervisning. Den foregik i et nedlagt køkken, der var ”åndeligt” velsignet af pave Johannes Paul II (Paven havde ikke besøgt stedet fysisk), på den internationale katolske folkeskole, som Jacob gik på. Det var ikke et sted, hvor man lærte noget om hverken sex eller kønssygdomme. Interessen for den verden begyndte, da Jacob som barn gik en tur ved Tivoli med sin mor. ”Jeg kan huske, jeg gik med min mor i hånden inde i Tietgensgade, og jeg spurgte hende, hvad der var derinde. Hun svarede, at det var der, alle de uartige piger gik til lægen.” Stedet, Jacob Tolstrup og hans mor gik forbi, hed Rudolph Berghs Hospital, og dengang var det der, Klinik for Kønssygdomme lå, indtil man i slut 90’erne rykkede det til Bispebjerg Hospital.
”Jeg husker de der piger, der stod og røg ude i gården og ventede på, at de kunne komme ind og blive tjekket. Det var så fascinerende.”
”Jeg husker de der piger, der stod og røg ude i gården og ventede på, at de kunne komme ind og blive tjekket. Det var så fascinerende.”
På Klinikken for Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital, hænger billeder af de prostituerede, der blev tjekket for kønssygdomme på Rudolph Berghs Hospital.
Da Jacob Tolstrup læste til læge, fik han mulighed for at skrive sin kandidat hos afdelingslæge Helle Kiellberg Larsen på Klinik for Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital. ”Så fattede jeg interesse for det her område hen ad vejen, og da der så kom en mulighed for en ph.d., søgte jeg den.” Han fortæller, at kønssygdomme ikke er noget, som mange inden for lægefaget interesserer sig for, og det synes han, er ærgerligt. ”Det berører os alle enten direkte eller indirekte. Det er noget alle altid har spørgsmål til, og som mange ikke ved nok om.”
Annoncering
Selv om Jacob Tolstrup fortæller, at man har mistet mange af de patienter, der oprindeligt kom i Tietgensgade på Vesterbro, efter Klinik for Kønssygdomme blev rykket til Bispebjerg Hospital, er han glad for klientellet på Bispebjerg Hospital, hvor der stort set kommer patienter i alle aldre.
Det er både dem, der ved, hvorfor de er der, og dem hvor hele deres verden ramler sammen, efter de har modtaget SMS’en fra Jacob Tolstrup. ”Der går ikke en dag, hvor jeg ikke har en patient, der spørger mig, hvordan man kan være smittet, når man kun har sex med sin partner. Det rejser jo mange spørgsmål. Til mig og til dem selv – og for det meste betyder det, at de skal hjem og tale med deres partner.”Jacob fortæller om de mange etiske og praktiske overvejelser, der er forbundet med det studie, han laver. En af dem er beskyttelse af patienternes data. Hvis du modtager SMS’en med beskeden om mulig smitte, får du samtidig en individuel kode, som det, udover dig, kun er Jacob, der kender. Den sikrer, at patienterne er anonyme i studiet. Derudover slutter SMS’en med et direkte telefonnummer til Jacob. "Telefontiderne bliver aldrig overholdt, men det gør mig ikke noget," siger han. Det vigtigste er, at patienterne har en til at svare på alle de spørgsmål, sådan en SMS giver anledning til.”Der er mange overvejelser forbundet med det, jeg gør,” siger han og fortæller, at den vigtigste handler om at beskytte de personer, han har med og gøre, og deres oplysninger. "Ved alle videnskabelige projekter, der inkluderer personfølsomme oplysninger, skal man ansøge Datatilsynet om godkendelse til udførelsen af disse, hvilket jeg har gjort og fået." I forbindelse med studiet underskriver alle Jacobs patienter en samtykkeerklæring – dels for at kunne deltage, dels for at han kan få tilladelse til at gå ind i deres journal og finde oplysninger om deres seksuelle helbred. Mobiltelefonnumrene på seksualpartnerne til patienterne opbevares på en tjenestetelefon, hvorfra der også sendes SMS'er til seksualpartnerne. Alle data anonymiseres og opbevares sikkert i henhold til lovgivningen, fortæller Jacob.
Det er både dem, der ved, hvorfor de er der, og dem hvor hele deres verden ramler sammen, efter de har modtaget SMS’en fra Jacob Tolstrup. ”Der går ikke en dag, hvor jeg ikke har en patient, der spørger mig, hvordan man kan være smittet, når man kun har sex med sin partner. Det rejser jo mange spørgsmål. Til mig og til dem selv – og for det meste betyder det, at de skal hjem og tale med deres partner.”Jacob fortæller om de mange etiske og praktiske overvejelser, der er forbundet med det studie, han laver. En af dem er beskyttelse af patienternes data. Hvis du modtager SMS’en med beskeden om mulig smitte, får du samtidig en individuel kode, som det, udover dig, kun er Jacob, der kender. Den sikrer, at patienterne er anonyme i studiet. Derudover slutter SMS’en med et direkte telefonnummer til Jacob. "Telefontiderne bliver aldrig overholdt, men det gør mig ikke noget," siger han. Det vigtigste er, at patienterne har en til at svare på alle de spørgsmål, sådan en SMS giver anledning til.”Der er mange overvejelser forbundet med det, jeg gør,” siger han og fortæller, at den vigtigste handler om at beskytte de personer, han har med og gøre, og deres oplysninger. "Ved alle videnskabelige projekter, der inkluderer personfølsomme oplysninger, skal man ansøge Datatilsynet om godkendelse til udførelsen af disse, hvilket jeg har gjort og fået." I forbindelse med studiet underskriver alle Jacobs patienter en samtykkeerklæring – dels for at kunne deltage, dels for at han kan få tilladelse til at gå ind i deres journal og finde oplysninger om deres seksuelle helbred. Mobiltelefonnumrene på seksualpartnerne til patienterne opbevares på en tjenestetelefon, hvorfra der også sendes SMS'er til seksualpartnerne. Alle data anonymiseres og opbevares sikkert i henhold til lovgivningen, fortæller Jacob.
Annoncering
Jacob Tolstrup kalder sine SMS’er "en service", som man aldrig tidligere har tilbudt på Bispebjerg Hospitals Klinik for Kønssygdomme. ”Nogle praktiserende læger gør det vist, og i vores digitale verden er det altså en rigtig god måde at få folk ind på.”
For det hele handler i sidste ende om at få folk ind og få dem behandlet, så smitten kan formindskes og i bedste tilfælde stoppes. ”Nogle bliver lidt vrisne, men de går glade her fra – eller måske ikke glade, men i hvert fald afklarede. Jeg er i et slags servicefag, så service skal de have. Og så er jeg jo også interesseret i at få deres data, det skal da ikke være løgn.”Patienternes data bliver desuden brugt til et såkaldt partneropsporingsstudie. Alle der opsøger Bispebjerg Hospitals Klinik for Kønssygdomme og bliver behandlet for gonorré, får mulighed for at komme ind og tale med Jacob Tolstrup og være en del af studiet. Udover at man så giver ham nummeret på den eller dem, de har været sammen med, svarer man på spørgsmål om postnummer, seksualitet, rygning, uddannelsesniveau, alder og meget andet. Den viden bruger Jacob til at opspore, hvor i Danmark smitten er størst, og i hvilke områder man bør sætte ekstra ind.Derudover bliver alle de gonorréprøver, der bliver indsamlet, frosset ned på Hvidovre Hospital. Når der er samlet nok prøver, bliver de tøet op igen, og DNA-strukturerne i gonorré-bakterierne bliver undersøgt, så man kan lave et såkaldt fylogenetisk træ. ”Helt enkelt betyder det, at når man har gen-strukturen på alle de her gonorré-bakterier, er der nogen, der med stor sandsynlighed vil være ens. Det vil sige, at de kommer fra den samme person – eller i hvert fald at der er en kæde. Når man samtidig kender andre oplysninger som postnummer, uddannelsesniveau og den slags, kan man eksempelvis se, hvor der er smittekæder i København.” Jacob Tolstrup fortæller mig om forrige års Roskilde Festival, hvor 90 personer blev diagnosticeret med gonorré. ”Blandt de 90 fandtes der to store smitteudbrud. Det vil sige, at der er få personer ud af de 90, der har spredt den samme gonorrébakterie. Hvis man kunne behandle de få personer, ville man undgå de smittekæder. På den måde bruger jeg mit studie til at kortlægge smittekæder – er det på Fyn eller Frederiksberg," siger han.Formålet er, at der skal kunne sættes hårdt og direkte ind, overfor det som Jacob Tolstrup kalder en slags epidemi.”Ud over det sundhedsmæssige aspekt ved gonorré, der i værste tilfælde kan føre til sterilitet, er det også en samfundsmæssig-økonomisk byrde. Det er dyrt at behandle så mange – men det værste er, at vi nu er begyndt at se resistens. Det skal vi arbejde ihærdigt på at få stoppet,” siger han.
For det hele handler i sidste ende om at få folk ind og få dem behandlet, så smitten kan formindskes og i bedste tilfælde stoppes. ”Nogle bliver lidt vrisne, men de går glade her fra – eller måske ikke glade, men i hvert fald afklarede. Jeg er i et slags servicefag, så service skal de have. Og så er jeg jo også interesseret i at få deres data, det skal da ikke være løgn.”Patienternes data bliver desuden brugt til et såkaldt partneropsporingsstudie. Alle der opsøger Bispebjerg Hospitals Klinik for Kønssygdomme og bliver behandlet for gonorré, får mulighed for at komme ind og tale med Jacob Tolstrup og være en del af studiet. Udover at man så giver ham nummeret på den eller dem, de har været sammen med, svarer man på spørgsmål om postnummer, seksualitet, rygning, uddannelsesniveau, alder og meget andet. Den viden bruger Jacob til at opspore, hvor i Danmark smitten er størst, og i hvilke områder man bør sætte ekstra ind.Derudover bliver alle de gonorréprøver, der bliver indsamlet, frosset ned på Hvidovre Hospital. Når der er samlet nok prøver, bliver de tøet op igen, og DNA-strukturerne i gonorré-bakterierne bliver undersøgt, så man kan lave et såkaldt fylogenetisk træ. ”Helt enkelt betyder det, at når man har gen-strukturen på alle de her gonorré-bakterier, er der nogen, der med stor sandsynlighed vil være ens. Det vil sige, at de kommer fra den samme person – eller i hvert fald at der er en kæde. Når man samtidig kender andre oplysninger som postnummer, uddannelsesniveau og den slags, kan man eksempelvis se, hvor der er smittekæder i København.” Jacob Tolstrup fortæller mig om forrige års Roskilde Festival, hvor 90 personer blev diagnosticeret med gonorré. ”Blandt de 90 fandtes der to store smitteudbrud. Det vil sige, at der er få personer ud af de 90, der har spredt den samme gonorrébakterie. Hvis man kunne behandle de få personer, ville man undgå de smittekæder. På den måde bruger jeg mit studie til at kortlægge smittekæder – er det på Fyn eller Frederiksberg," siger han.Formålet er, at der skal kunne sættes hårdt og direkte ind, overfor det som Jacob Tolstrup kalder en slags epidemi.”Ud over det sundhedsmæssige aspekt ved gonorré, der i værste tilfælde kan føre til sterilitet, er det også en samfundsmæssig-økonomisk byrde. Det er dyrt at behandle så mange – men det værste er, at vi nu er begyndt at se resistens. Det skal vi arbejde ihærdigt på at få stoppet,” siger han.