En af Københavns ældste beværtninger, Skindbuksen fra 1728, lukker, og byens bodegakultur er truet.
Det mener Allan Mylius Thomsen i hvert fald. Han er byhistoriker og tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, og så er han en af dem, der går forrest i kampen for at bevare byens traditionelle brune værtshuse.
“Når der sker sådan noget, som der netop er sket med Skindbuksen, så er det for mig at se primært et udtryk for kortsigtet og historieløs profit,” fortæller en oprevet Allan Mylius Thomsen. “De ting, der gør København så dejlig, er i fare for at forsvinde. Originaliteten og specialiteten går tabt i konform internationalisme.”
Gennem sit arbejde på rådhuset har han arbejdet for at bevare københavnsk lokalkultur, men han er også en af administratorerne i facebookgruppen Til kamp for bevarelse af Københavns historiske udskænkningssteder, der i skrivende stund tæller mere end 7500 medlemmer. Gruppen blev stiftet tilbage i 2017 for at støtte op om to af københavns ældste udskænkningssteder, Skindbuksen og Hviids Vinstue, der i tæt ved 300 år har ligget side om side på hjørnet af Lille Kongensgade og Kongens Nytorv.
De to institutioner har i en periode været i konflikt med en advokat, som har opkøbt flere lejligheder i ejendommen. Konflikten har både budt på et saboteret fadølsanlæg, trusler og “mafiametoder”. De to beværtninger har længe stået for presset, men forleden dag endte det alligevel med at Skindbuksen blev solgt til ejendomsspekulanten for næsen af en af værtshusets tjenere, der proklamerede i føromtalte facebookgruppe, at han havde budt sig til som køber. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad der skal ske med det historiske værtshus.
Klagesangen er der intet nyt over. Den danske hovedstad har de seneste 40 år gennemgået en omfattende gentrificering, og antallet af værtshuse i byen har i årevis været for nedadgående.
Med tabet af Skindbuksen mister København altså også et stykke 300 år gammelt kulturhistorie. Men skal vi virkeligt være bekymrede, bare fordi et enkelt gammelt værtshus må dreje nøglen om?
“Mange af de her nye steder, der erstatter de gamle værtshuse, er jo ejet af firmaer og kæder og er ikke drevet af den traditionelle lokale værtshusholder, som man kan gå ned og få en sludder med,” fortæller Allan Mylius Thomsen. “Men når et nabolag går hen og bliver fashionabelt, og ejendomsinvestorer bliver interesserede, bliver det svært for de gamle steder at stå for presset.”
Og sådan gik det altså Skindbuksen. Tilbage på hjørnet af Lille Kongensgade står naboen Hviids Vinstue fra 1723 nu alene. Da vi er forbi en tirsdag eftermiddag fortsætter de ulasteligt klædte tjenere med at servere kolde bajere og smørrebrød, som de altid har gjort, men atmosfæren er trykket på grund af naboens skæbne.
En af tjenerne beskriver det med let bævrende stemme som at “miste en lillesøster”, men ønsker ellers ikke at sige noget.
Hviids Vinstue må fortsætte kampen for at overleve på egen hånd.