Vi besøgte Britney Spears-museet i hendes hjemby, der er alt for stolt
I anledning af Britney Spears' fødselsdag besøgte vi hendes hjemby, hvor man kan komme helt tæt på stjernen i det uofficielle museum, der blandt andet byder på en nøjagtig kopi af sangerindens barndomsværelse.
Billede til venstre via Getty Images; øvrige billeder af Amy Lombard
Denne artikel er oprindelig udgivet af Broadly USAKentwood, Louisiana. Byen, hvor stjernerne fødes. Eller det vil sige kun én stjerne – nemlig Britney Jean Spears.Befolkningen i den lille flække, der ligger cirka halvanden times kørsel nord for New Orleans, er utroligt stolte af at have opfostret en megastjerne af Britneys format. De er faktisk så begejstrede for popprinsessen, at de har opført et uofficielt museum dedikeret til ikonet og hendes mange fans. Teknisk set er det ikke kun et Britney-museum, men over halvdelen af udstillingerne på Kentwood Historical and Cultural Museum omhandler Britney. Her kan man blandt andet se billeder fra Britneys barndom i Kentwood, en nøjagtig kopi af hendes barndomsværelse, som det fremstår i det berømte billede fra Rolling Stone, en kopi af hendes scene og sangerindens berømte vinger fra Femme Fatale-turneen i 2011. Og du kan selvfølgelig også tage en selfie med vingerne. Det koster kun 20 kroner. Hvis du ikke nåede til Kentwood for at hylde og fejre Britney i anledningen af hendes 36-års fødselsdag den 2. december, så kan du tjekke billeder fra museet ud herunder.
Annoncering
Kentwood Historical Museum bedre kendt som (det uofficielle) Britney Spears Museum
Britney Spears-memorabilia, som fans har doneret over årene.
Billeder fra Britneys karriere.
Britney blev kåret som klassens smukkeste pige i sin blå bog fra gymnasiet.
Kopi af Britneys barndomsværelse med originale møbler.
Britneys barndomsminder.
Britney Spears-memorabilia, som fans har doneret over årene.
En afdød fan fra London donerede hele sin samling til museet.