Er du på stoffer nu?
“Ja.”
Og det er du helt cool med og ærlig omkring?
“Både lovlige og ulovlige. Jeg har ligget med influenza, så jeg har blandt andet taget nogle Panodil. Nikotin. Koffein, alkohol…og så har jeg også taget en streg kokain.”
Sådan svarede Jokeren, da han i et live DR-interview i 2015 blev spurgt ind til, hvad han havde i blodet. Selv om han er sammen med tusindvis af andre danskere om at stoppe lige præcis den cocktail af rusmidler i ansigtet, er han nærmest uovertruffen i sin mediebramfrihed omkring det. Og så har han i øvrigt noget af det tætteste, man kommer på legendestatus inden for dansk rap.
I dag er Jesper Dahl 44 år, far til en 10-årig datter, musiker, Freakshow-vært og selvudråbt “glædesbringer”. Han har lige udgivet et par nye samba- og cumbia-inspirerede singler, har et nyt album på vej og fortalte sidste år Munchies, at det i virkeligheden var hans nyligt konstaterede medfødte adhd og rls (restless legs syndrome), der lå til grund for hans mangeårige affinitet til kokain og alkohol. Han har på sokratisk vis ingen desillusioner om, at hans mange år som professionel stodder har efterladt ham med alle svarene. Men han har levet.
Det mærkes øjeblikkeligt, når man har en samtale med Jokeren, hvilket i sig selv er et mindfuck af en oplevelse. Alt er en monolog. Han supplerer konstant sig selv med forskellige indskud, der spænder fra udtryk, der kunne have stået på en statement-t-shirt i en provinsiel Tøjeksperten i 2005 (“Jeg har aldrig fået fisse. Jeg giver pik”) til pludselige bekymringer om Danmarks passive tilgang til global opvarmning (“Vi er et vindmølleland, så vi sælger alle vores CO2-kvoter til Polen, der bare fyrer op i kul, og så klapper vi os selv på skulderen mens hele lortet går under”) til uopfordret selvanalyse (“Min psykosociale arv betyder jo, at jeg har en type af kvinder: smukke, borderline psykotiske brunetter. Den er sikker hver gang”) til mere udefinerede funderinger over tilværelsen (“Hvad fuck betyder noget?”). Samtidig vidner alt, der kommer ud af munden på ham, om 20+ år som levemand med narkoinduceret ja-hat på i epicentret af den danske rapscene.
Af ren og skær nysgerrighed over, hvordan han stadig er i live, og i håb om at få svar på, hvad en ældre, jakkesætklædt, umiddelbart mere holistisk Jokeren overhovedet er for en størrelse, fik vi fat i ham på en gemen mandag. Vi tog en snak om hans nye singler og kommende album, og dykkede – på egen regning – ned i Jesper Dahls hjerne, for at finde ud af, om den coke-syrnede gadepoet ville gøre noget om ved sit hyperoffentlige forhold til narkotika, hvis han kunne.
Hey Jesper. Hvordan har du det for tiden?
Jesper “Jokeren” Dahl: Jeg har det strålende. Har du hørt min nye single? Jeg er jo kunstner. Og nu skal jeg ikke sidde og citere Kierkegaard, men på de første ti sider af Enten – Eller siger han i bund og grund, at kunstnerens lod er at æde lort, der så kommer ud i små roser, så alle andre kan sige: “Neej, hvor er det pænt.”
Klart. Hvad er det lige præcis der sker med dit nye projekt?
Jeg kombinerer en masse forskellige latingenrer. “Mig og Min Due” er en tango. “Que Pasa” er en cumbia. Jeg flyttede til Los Angeles som 19-årig, hvor 60-70 procent af befolkningen jo er mexicanere. Det har altid ligget mit hjerte nært, så det var jo bare et spørgsmål om tid. Jeg prøver at gentænke, hvordan man som vestlig rapper og digter kan være Pablo Neruda i stedet for Rimbaud. Vi lever i et fucking smørhul af jetset-problemer. Hvor vi brokker os, når vodkaen ikke er kold nok, og man ikke får nok for at spille på et diskotek i 20 minutter. Det er niveauet over first world problems – jetset-problemer. Lige siden Baudelaire og Rimbaud har det været sådan noget med, at hjerte rimer på smerte. Thomas Helmig – jeg elsker ham, men han skal gå fra sin kone, hver gang han skal lave et nyt album. Lad os fejre i stedet for at tude – man får kun én tur i den her karrussel.
Det virker, som om du er på vej ind i en mere holistisk periode. Hvad vil du sige, det er for en Jokeren, vi får serveret på dine seneste tracks?
Man kan være taber, dræber eller skaber. Og jeg vil gerne være en skaber. Hvis man skal lave noget, der berører folk, så skal man også have levet noget liv. Det handler om at føle noget, mærke noget og formidle den følelse. Jo mere jeg klæder mig selv af, jo mere kan du kende dig selv gennem det, fordi jeg er et menneske, og du er et menneske. Jeg havde en meditation, hvor ordet “glædesbringeren” kom ind. Det er arbejdstitlen på mit nye album lige nu. Bringeren af glæde. Vi er i live. Er du klar over, hvor heldige, vi er at være i live? Hvor mange, der er lagt i graven?
"Alting ligger i balancen. Verdens mest vanedannende stof, kokain? Psykosvært at finde balancen. Måske skulle man bare lade være. Få sin optur på en anden måde."
Du har for nylig udtalt, at din voksen-adhd i virkeligheden har været det, der har ligget til grund for dit mangeårige kærlighedsforhold til kokain. Da du ankom i dag med en åben Smirnoff Ice, gjorde du det klart, at du nu bare aktivt tager Ritalin i stedet. Kan du uddybe, hvad der foregår på den front?
Er det en diagnose, eller er det bare måden, jeg er på? Der er tre ting, der kan ske, når man har voksen-adhd: Man kan blive afhængig af coke, man kan blive kreativ, og man kan blive selvstændig erhvervsdrivende. Liam stoppede ret tidligt, og nu er jeg også stoppet.
Jokeren blinker med det ene øje.
Alt er jo en knap, man kan skrue op og ned på, så hvis det bliver et problem, skal man nok gøre noget ved det. Men det har da hjulpet på mine regninger – før i tiden smed jeg 20 lapper om måneden på coke. Nu får jeg speed af staten til 200 kroner i stedet for. Hvis jeg for eksempel var blevet “normaliseret”, da jeg var 14, var jeg måske bare blevet en kontormus i Hillerød.
Hvad tænker du om musikbranchen i dag, sammenlignet med for 20 år siden?
Dengang fandtes der faktisk undergrund og subkulturer. Det gør der ikke mere. Dubstep var lige ved at få en undergrund, men så blev det mainstream. Du kan ikke sælge ud mere. Alting er pop. Jeg har prøvet at være konge, men også at være den bitre ekskonge. Jo mere man finder ud af, jo mere forvirret bliver man.
Og hvordan ser dit eget liv ud i dag, sammenlignet med dengang?
I dag har jeg sådan et liv, hvor folk forventer, at jeg står op og er på kontoret mandag fra klokken otte-ni stykker for at svare på emails. Hvorfor fuck tror du, at jeg blev rapper? I weekenden er jeg ude og spille “Spændt Op Til Lir” på Lars Tyndskids mark. Da jeg var ung, havde jeg meget frihed. Om jeg har været fri, snydt mig fri eller valgt mig fri, har jeg valgt frihed. Samtidig med, at jeg har været afhængig af stoffer. Og styret af min fortid og psykosociale arv.
Hvad for nogle situationer står du tilbage med i dag, efter at have levet dit liv sådan?
Ved du, hvad man ikke skal gøre i sin karriere? Man skal ikke sidde på nationalt fjernsyn foran en million gange Hr. og Fru Danmark og svare “ja”, når man bliver spurgt, om man tager stoffer. “Er du på stoffer nu?” “Ja, kokain.” Det er jo ligesom at sige, at man har kneppet børn. En streg kokain. Én. Alle i mediebranchen – alle brancher – tog det jo den aften. Jeg er bare den idiot, der er dum nok til at blive ved med at stå og slå på coke-trommen. Og coke-trommen er faktisk værre en utro-trommen.
Du må have akkumuleret en del røverhistorier gennem årene.
Noget af det mest mindeværdige var nok dengang, jeg dansede tæt med en lækker dame en aften. Pissestiv. Vi ryger ud på toilettet, jeg fornemmer ligesom, at okay, hun har en penis, det var så hvad det var, fair nok, det er stadig en kvinde. Men jeg glemmer bare aldrig den der lugt af manderøvhul…Det var dér, jeg vidste, at jeg var hetero. Så var der en situation, da jeg var ung, hvor vi gik rundt ude på Amager, hvor jeg sparkede en fyr i hovedet. Vi stod en masse rundt om, han lå ned, jeg havde ikke rigtig noget forhold til ham, men tænkte, at det havde han da helt sikkert fortjent. Det er sådan noget, jeg er kommet tilbage til senere, hvor jeg har tænkt: “Det var da egentlig noget mærkeligt noget.” Men jeg kan ikke forestille mig at have gjort noget anderledes. Det er super heldigt, at jeg er Jokeren. Fucking heldigt, at der findes rap, og at jeg har lavet nok hits til, at jeg kan leve af det.
Kan du give nogle råd videre ud fra dine erfaringer med musik, stoffer og livet i den hurtige bane? Ville du gøre noget om, hvis du kunne?
Man kan jo ikke leve sit liv om. Hvis du kun går den bange, småborgerlige vej, prøver du aldrig kræfter med noget, og du er bange, uden at vide hvad du er bange for. Ekstremer behøver ikke være negative.
Én ting, jeg ville gøre om: jeg ville fucking hardcore have min datter med i mit liv. Hvis jeg nogensinde er så heldig at få børn igen, så vil jeg have dem med i mit liv. Uanset hvor umulige kvinderne er. Så må man deale med det. Hun er det bedste og det smukkeste, jeg har skabt. Så kan man joke med, at det kun tog tre minutter. Det gør det ikke, det tager et helt liv. Nu har jeg en datter på ti år, hvor jeg tænker: “Du er lige ved at komme i bandealderen, skat.” Hendes personlighed ligger i generne, og jeg kan bare se, at det er mig. Det er nok min største glæde, at jeg stadig kan mærke, at hun er som skudt ud af næsen på mig, selv om jeg ikke har været der mere, end jeg har. Jeg kunne godt tænke mig flere børn. Lad ordet gå ud.
Ville du ønske, at du havde fået Ritalin noget før i dit liv?
Alkohol og smøger er noget af det farligste, der findes. Der er ligesom bare at hælde afløbsrens i halsen og flå lungerne ud. Jeg begyndte at ryge fede, da jeg var 14. Alle mennesker er forskellige, men det er måske lige tidligt nok. Jeg fik en psykose, da jeg var 19.
Der er jo ikke noget misbrugspotentiale i Ritalin, så ja, måske. Jeg ville i hvert fald gerne have været bevidst om, at det ikke var fordi jeg var adfærdsvanskelig eller var et sort får, bare fordi jeg er den eneste i min familie, der ikke har to-tre universitetsuddannelser. At der bare var nogen, der havde sagt: “Jox, det er fint nok. Din måde at være på er okay.”
Klart. Hvad skal man overveje en ekstra gang – og måske undgå?
Alting ligger i balancen. Verdens mest vanedannende stof, kokain? Psyko svært at finde balancen. Måske skulle man bare lade være. Få sin optur på en anden måde.
Hvad brænder du mest for af det, du har gang i for tiden?
Jeg kan godt lide at være en ræv med mange udgange i min hule. Min forrige kæreste havde jeg lovet to ting: pik og skuffelse. Jeg vil hele tiden gerne lave noget nyt. Jeg kunne godt tænke mig en dag at vågne helt clean og stoffri og så klone mad, så alle børn i hele verden får mad. Jo mere mad du har, jo flere genier får du.
Whoa, okay. Hvad får du mest kærlighed for – Fidibus eller “Jeg Er Fra Havnen”?
Folk råber “Heey, Jokeren, hvor du fra?” af mig på gaden. Jeg siger altid: “Jeg kommer lige hjemme fra din MOR!”
Forståeligt. Tak for snakken, Jesper.