Quantcast

Mød fyren, der tager billeder af mange-milliardærernes fly

Julian Morgans

Julian Morgans

”The Kardashians er meget rige, men de er ikke rige på samme måde, som dem jeg arbejder med. De er fattige i forhold til dem.”

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien

For en brøkdel af jordens elite er en milliard ikke mange penge. En milliard er småpenge til at starte et firma i Silicon Valley. En milliard er det, kinesiske forretningsmænd tjener på at lave HiPhones og fidgetspinners. Det er da en fin sum penge, bevares, men med et par milliarder må du nøjes med at flyve rundt i en Gulfstrem eller en Cesna, eller et af de andre standard privatfly, som ikke er værd at skrive hjem om.

For de royale i Golfstaterne og en håndfuld russiske oligarker betyder ordet "rig" noget ganske andet end for resten af os. Den lyssky klike af multi-milliardærer køber store passagerfly fra Boeing eller Airbus og udsmykker dem med håndvævede tæpper, træpaneler og guld over alt. Det er en privilegeret verden, som er stort set umuligt at blive en del af, ved mindre man tilfældigvis er luftfartsfotografen, som bliver hyret af indretningsarkitekterne til at fremvise resultatet af deres arbejde. Det var i hvert fald sådan, at Nick Gleis kom ind i varmen.

Nick har skabt en karriere på at tage billeder af superelitens fly. Han er egentlig uddannet landskabsfotograf, hvor hans læremester var Ansel Adams, men Nick endte med at fotografere flyvemaskiner lidt ved et tilfælde. Han har gjort det i over 30 år, og har taget billeder af omkring 1000 fly. Vi talte med ham i hans hjem i Virginia.

VICE: Hej Nick, hvorfor elsker du fly så meget?
Nick Gleis
: I virkeligheden er jeg fuldstændig ligeglad med dem. For mig er der intet fedt ved fly. Jeg ser dem ikke som andet end et transportmiddel. Jeg elsker til gengæld at skabe billeder. Jeg har fundet ud af, at interiøret i dyre fly giver mig mulighed for at tage mine fotografier til et nyt sted.

Okay. Hvad mener du med det?
Jeg mener, at når du går om bord på de allerdyreste fly, så er det kvalitet på et niveau, som går langt udover, hvad almindelige mennesker kan forestille sig. De riges fly kan indeholde bogstaveligt talt alt – hvad som helst man kunne se i et fancy hus, lejlighed eller slot. Forskellen er, at man flyver 800 km/t, så det er essentielt at forholde sig til vægt. Forestil dig et spisebord. På jorden kan du nok ikke løfte det alene. Men på de her fly, kan du samle et op i hver hånd. Flyet skal have den samme stemning og funktionalitet, som på jorden, men det hele skal være letvægtsmaterialer og af en kvalitet, som man næsten skal bruge et mikroskop for at se. Det er helt utroligt.

Ok, lad os spole tiden tilbage. Hvordan fik du jobbet?
For omkring 30 år siden arbejdede jeg for et fotofirma i Burbank i Californien. Jeg var 27 år gammel, og jeg fik en bestilling fra et firma, der hed Tiger Air. De havde en Boeing 727-100, som de fyldte med luksuriøst interiør, og vi blev hyret til at tage billeder af processen hver anden uge. Det tager et år eller to at bygge flyene, og til sidst ville de gerne have billeder af resultatet. Dem fik jeg lov til at tage.

Og fra den dag var du ham, der tog billeder af luksusfly?
Nej. Jeg kunne godt fornemme, at der ville blive ved med at være muligheder, så jeg fandt et firma, der havde hovedsæde i Los Angeles lufthavn, der hed Garrett AiResearch, og de var et af de største klargøringscentre i verden. De lavede interiør på omkring 40 fly om året. Det var enormt. Så jeg tog ned til dem og tiggede og bad om mere arbejde. Nu står jeg her.

Så du tiggede dig til et arbejde, men du siger, at du er ligeglad med fly. Hvad motiverede dig?
Penge.

Ah, selvfølgelig. Jeg forestiller mig, der er gode penge i det?
Det kan der være, ja. I bund og grund handler det om, at jeg ikke gider være en ud af en million bryllupsfotografer – jeg vil hellere være en af de tre, der tager billeder af de her fly.

Forståeligt. Nu har du gjort det her i 30 år. Har der været forandringer af moden i elitens fly i løbet af den tid?
Flyindustrien er blevet mere og mere konservativ. Velstandsdagene er på vej ud. Den saudiske kongefamilies fly er meget forretningsorienterede. Man kan sige, at de minder lidt om interiøret i en BMW. Misforstå mig ikke, det er rigtig lækkert, men de har ikke den stil, som designerne proppede ind i 747'ere i 80'erne og 90'erne.

This is a sink made of abalone

Så i dag ser man ikke ting som den jacuzzi-agtige vask?
Nej, præcis. Den vask er lavet af abalone, og den slags design ser man bare ikke længere. Det man kan se i midten af billedet er vandhanen. Hvis min lægger sin hånd på højre side, kommer der koldt vand ud. Hvis man lægger sin hånd på venstre side, kommer der varmt vand ud. Hvis du rørte i midten kom der lunkent vand. Og hele strukturen omkring hanen er skåret ud af ét stort stykke aluminium.

Fortæl mig lidt om de rigeste mennesker i verden.
Min oplevelse er, at de super rige generelt er rigtig flinke mennesker. De er ikke nedladende røvhuller, som nogle amerikanske berømtheder. Bare se på The Kardashians. De er rige, men de er ikke rige på samme måde som dem, jeg arbejder med. De er fattige i forhold til dem. De rige, jeg beskæftiger mig med, er meget formelle, og værner om deres privatliv. De er bevidste om, hvem de er, og de ved, at alle i verden gerne vil være venner med dem. Så de tager sjældent fremmede til sig, men samtidig er de heller ikke uhøflige overfor fremmede.

Når det så er sagt, så er de meget krævende, for de betaler for det bedste. De forventer resultater. Hvis noget går galt, og de ikke kan lide det, så hører du det ikke fra dem – du hører det fra repræsentanter. Jo højere man kommer op i hierarkiet, jo flinkere er de, og det er igen det modsatte af de amerikanske kendisser. Jeg brækker mig over nogle af de ting, som de mennesker slipper afsted med at gøre. De har ingen stil overhovedet. De tror, at de er konge af verden, fordi de flyver rundt i deres lille Gulfstream, men de har ingen anelse om, hvordan det i virkeligheden er.

Baserer du det på dine egne erfaringer?
Ja, helt sikkert. Jeg har taget billeder af mange kendte menneskers fly.

Fortæl mig om de mest nederen berømtheder, du har arbejdet med.
Det kan jeg ikke. Men jeg kan fortælle dig, hvem jeg bedst kunne lide, og det var nok Tom Cruise. De folk, der tager sig af hans fly, er blandt mine klienter, og han siger altid "hej, hvordan går det? Godt at se dig." Han er en privat mand, men han er altid meget høflig og tager sig tid til én.

Du er blevet kritiseret lidt for at arbejde med folk, der tjener deres penge på forskellige uetiske måder. Hvordan håndterer du det?
Jeg gider ikke bruge min tid på det, for det er løgn. The Telegraph lavede en artikel, hvor de påstod, at jeg er de afrikanske diktatorers foretrukne fotograf, men det er simpelthen ikke rigtigt. Jeg tager ikke til lande, hvor jeg kan blive skudt. Så er jeg ligeglad med hvor mange penge de betaler. Jeg tager ikke til Iran eller Irak eller nogle andre steder, hvor de skyder mig. Selv Saudi-Arabien er meget lukket. Kongefamilien skal godkende mit visum, og så skal jeg stadig være på et lukket område, og må ikke bare gå frit omkring. Sådan er det. Dubai og de Forenede Arabiske Emirater er så vestligt som det kan blive. Så der er ingen problemer. Men jeg har ikke lyst til at samarbejde med en eller anden skør diktator. Det vil jeg altså ikke.

Kan du lide dit job?
Prøv at høre: Jeg er en af de heldigste personer på planeten. Jeg havde lyst til at lave det her siden jeg var 20, til mine forældres store skuffelse, og jeg laver det stadig den dag i dag. Jeg elsker bare at tage billeder. Det er faktisk det eneste tidspunkt, hvor jeg er rigtig lykkelig.