danmark

Pølsemanden fra den grimme side af Hovedbanen har et jernrør i vognen

Leif Hess Poulsen, som bestyrer pølsevognen på bagsiden af Københavns Hovedbanegård, fortæller om folk, der vil sælge ham stjålet oksemørbrad, og hvorfor han holder af sine stamkunder.

af Simon Espholm
15 februar 2017, 10:43am

Pølsemand Leif Hess Poulsen. Foto: Amanda Bødker

I begyndelsen af Istedgade, op mod Københavns Hovedbanegård, kan du opleve den sidste rest af det gamle Vesterbro, inden gentrificering, caféliv og surdejspizza får gjort det af med bydelens tilbageværende originaler. Her finder man også pølsevognen Mr. Hess. Bag disken serverer den 53-årige københavner Leif Hess Poulsen ristede med det hele, gymnastikbajere og øretæver til turister, betjente og gadens folk.

Vi tog en snak med Leif om pølseglade tyve, økologi, slagsmål, og om at være kendt i Kina.

MUNCHIES: Hej Leif. Hvad er det bedste ved at være pølsemand?
Leif Hess Poulsen: Det er kundekontakten. Jeg elsker det der med at stå og snakke med folk og møde forskellige mennesker. Jeg står på bagsiden af Hovedbanen – den grimme side. Det kan godt give lidt udfordringer.

Hvilke udfordringer?
Folk der prøver at stjæle, og folk der tager røven på mig. "Kan jeg ikke låne en hotdog til i morgen?" Jojo, det kan du da godt, og så ser jeg aldrig pengene. Men man vil jo gerne være flink.

Hvad gør du, hvis folk forsøger at stjæle?
Så får de en over nallerne. Så hakker jeg dem med pølsetangen. Hvis de vil slås, finder jeg jernrøret fra min donkraft frem. Men hvis jeg opdager, at der er nogen, der stjæler, så får de med pølsetangen.

Pølsemand Hess. Foto: Amanda Bødker

Leif Hess Poulsens pølsevogn ved Hovedbanegården. Alle billeder af Amanda Bødker

Sker det ofte, at der er nogen, der stjæler?
Nej, ikke ofte. Men det sker. Jeg har oplevet det engang, da jeg stod i en pølsevogn på Rådhuspladsen. De var to, og den ene bankede på døren bagi, så jeg vendte mig om og kiggede ud. Han spurgte mig: "Hvad er klokken?" Jeg svarede: "Din idiot, der er et kæmpe ur deroppe, mand," og så pegede jeg op på rådhuset. Jeg kunne høre, at der foregik noget bag mig, så jeg vendte mig om, og så tog en af hans kammerater to håndfuld pølser og løb. Og stoppede dem i lommen. Jeg ved ikke, hvad fanden de tænkte på, haha. Fulde folk er dumme.

Kan du fortælle lidt om dine kunder?
Jeg har mange stamkunder. Der kommer også politibetjente, men ikke så tit for at spise. Mest for at sige hej og for at sludre. I weekenden og om sommeren kommer der mange fulde mennesker. Skråt overfor min pølsevogn ligger Jernbanecaféen, og tit og ofte ender deres kunder med at ligge og bokse ude på Reventlowsgade. Op til 15 mand på én gang. Så er der gratis live-boksning. Jeg står bare og kigger og griner af det. Man kommer meget i kontakt med gadens folk. Også junkier.

Pølsemand Hess. Foto: Amanda Bøødker

Hvordan har du det med dem?
Det er okay, de skal bare opføre sig ordentligt. Jeg har en, der altid cykler forbi og råber og skriger på lang afstand: "Jeg skal ha' en bøfsandwich! Pølsemand! Sæt en bøfsandwich over, jeg kommer lige om lidt." Og så når han kommer, hiver han alle sine penge og sine stoffer og pis og lort op på disken. Han står der og roder og sorterer, og jeg ved ikke hvad. Så jager jeg ham væk. Det kan jeg ikke have. Folk prøver også at sælge alt muligt lort: oksemørbrad, stereoanlæg. Alt.

Selvfølgelig bliver man fristet. Det er jo billigt. Men jeg har aldrig takket ja. Det er hæleri og det samme som at stjæle. Jeg er selv tidligere misbruger og har været kriminel. Men jeg har været clean i 12 år. Bare ikke i NA's verden. Jeg drikker nemlig én gang hvert andet-tredje år, når jeg er på Filippinerne. Så besøger jeg min kones onkel, og så får vi et par bajere, og så er jeg syg i tre-fire dage efter.

Gør din fortid det lettere for dig at håndtere klientellet?
Ja, det mener jeg. Jeg har en anden tilgangsvinkel til dem. Man kan tyde dem på deres adfærd. Lige bortset fra en enkelt gang. En dag kom der en fyr hen og bestilte. Jeg havde ikke set ham før, og det viste sig, at han lige var blevet løsladt. Han virkede højst en smule halvfuld. Han skulle have en kæmpefransk og en kakaomælk.

Pølsemand Hess. Foto: Amanda Bøødker

Pludselig så stod han op af mit vindfang, hvor jeg har menuen hængende. Han begyndte at hænge op ad den, kyssede og slikkede på den. Jeg tænkte bare: Hvad sker der for ham der? Han havde fået sine byttepenge. De lå på bordet. Pludselig gik han bare i gulvet foran pølsevognen. Jeg prøvede at vække ham, men det var slet ikke til at få liv i ham. Så måtte jeg få politiet til at komme og hente ham. Han var helt væk. Han havde taget nogle piller, og de var så begyndt at virke, da han var i gang med sin bestilling.

Må du ofte ringe efter politiet?
Nej, jeg plejer at kunne klare tingene selv. Og så er det jo sådan i pølsebranchen, at hvis der er nogen, der laver ballade, så sørger de andre kunder for at smide dem væk eller give dem nogle bank. Det gør de helt automatisk. Jeg behøver ikke engang at sige noget. Hvis der står en og sviner mig til, tager de andre kunder fat i ham og beder ham om at fise af. Og bliver vedkommende rigtig truende, får han også en røvfuld. Det er sket flere gange. Så jeg føler mig beskyttet af mine kunder.

Foto: Amanda Bødker

Hvad er den værste oplevelse, du har haft i pølsevognen?
Det var nok en gang, hvor jeg måtte ud af døren med mit jernrør. Jeg havde min kone på besøg i vognen, og hun er filippiner. Der kom to fulderikker, og så sagde den ene: "Hvordan faen har en pølsemand fået råd til sådan en dér," mens han kiggede på min kone. Så sagde jeg til ham: "Du skal ikke have en skid her. Du fiser bare af. Sådan skal du ikke tale om min kone." Men han blev ved og begyndte at genere hende, og da jeg igen bad ham om at fise af, blev han provokeret og sagde: "Du kan bare komme ud." De var to, så jeg greb fat i mit jernrør og hoppede ud ad døren. Men da jeg kom ud, tog de benene på nakken. Væk var de.

Hvordan er tilstanden i den københavnske pølsevognsbranche?
Kommunen er ved at ødelægge branchen. De vil have mere økologi, men det vil kunderne ikke have. De giver de gode stadepladser til dem, der skriver, de har økologi på menuen.

Jeg har forsøgt at sælge oksepølser, kyllingpølser, økologiske pølser og flæskesteg. De gange, jeg har haft den slags, brokker kunderne sig over, at det er så dyrt. Så brænder jeg inde med lortet og bliver nødt til at smide det ud. Det der økologi kan gå på Strøget og i Købmagergade, fordi der er så mange turister dér.

Pølsemand Hess. Foto: Amanda Bøødker

Når man har en pølsevogn i København, får man tildelt en plads af stadekontoret. Er det noget, der bliver respekteret?
Man har normalt sin stadeplads i tre år. Det bliver respekteret af de andre pølsevogne. Men engang imellem så kommer der sådan nogle små foodtrucks, sådan nogle der ligner noget fra et Anders And-blad, hvor der lige kan stå en enkelt mand omme bagi. De kommer nogle gange og stiller op på det modsatte hjørne. Uden tilladelse. Så må man lige tage fat i vedkommende og sige: "Hør her, du må ikke holde her." Hvis de så ikke smutter, må man ringe til politiet for at få dem flyttet.

Hvem vil du helst serverer pølser til, stamkunder eller turister?
Det gør ingen forskel, men de sjoveste er turister. De forstår ikke konceptet. Jeg beder alle mine udenlandske kunder om at like mig på Facebook. Sidste uge kom der en kunde fra Kina, og hun fortalte, at en af hendes venner havde anbefalet mig. Så det første, hun gjorde, da hun kom til København, var at komme ned til mig. Med kuffert og hele lortet.

Pølsemand Hess. Foto: Amanda Bødker

Et par turister tager billeder af en hotdog foran Mr. Hess.

LÆS MERE: Vi fik en dansk pølsemand til at anmelde topkokkenes VM i hotdog

Din pølsevogn hedder Mr. Hess. Hvor kommer det fra?
Det stammer fra min farfar. Mit slogan er: "Skal du holde fest, så ring til Mr. Hess." En dag kom der en ældre mand hen til vognen, og han var virkelig sur. Så sagde han: "Hvordan fanden kan du forbinde navnet Hess med fest?" Så måtte jeg jo fortælle ham, at det bare er sådan et slogan. Jamen, kendte jeg ikke historien om Rudolf? Jojo, den kender jeg godt, svarede jeg. Så brokkede han sig helt vildt. Jeg var dum i hovedet og dit og dat. Så sagde jeg til ham, "Prøv lige at høre her. Jeg har jo ikke noget at gøre med Rudolf Hess. Jeg er jo ikke i familie med ham, så hvorfor skulle jeg ikke kunne bruge mit navn? Det har jo ikke en skid med mig at gøre." Så sagde han: "Jeg skal kraftedeme aldrig købe pølser her," og gik sin vej.

Fint, så er der flere til os andre. Tak for snakken, Leif.