De mærkeligste undskyldninger fra folk, der er blevet taget i at onanere i offentligheden
Illustration: Lia Kantrowitz

FYI.

This story is over 5 years old.

onani

De mærkeligste undskyldninger fra folk, der er blevet taget i at onanere i offentligheden

”Hvad laver du?” er et ret ladet spørgsmål, når det kommer til stykket.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA Noget af det, der gør onani i offentligheden ekstra skummelt, er den umiddelbare tvetydighed. I en scene fra første sæson af Master of None møder man en fyr, der er blevet taget i at gokke den af på toget, som påstår, han bare var ved at lyne sin jakke op. Heldigvis har anklagerne videobeviser og kan foretage en civil anholdelse.

Ifølge flere nyhedshistorier spørger politiet altid, hvad gerningsmanden var i gang med og hvorfor. Det er svære spørgsmål at svare på, især hvis man ikke var i gang med at onanere. Vi oplever alle tidspunkter, hvor vores hænder er faretruende tæt på vores kønsdelene i offentligheden, men det lyder stadigvæk underligt, når man skal prøve at forklare årsagen til en politimand. Når folk så rent faktisk er i gang med at kvæle aben, svarer de sjældent ærligt på spørgsmålet. Men regner vi virkelig med, at folk skal svare ærligt? "Jeg tvinger bare folk til at se mig onanere, hr. betjent. Jeg får et kick ud af det."

Annoncering

Her er de mærkelige forklaringer folk, der er blevet anklaget for at onanere i offentligheden, har brugt:

Jeg ryster min hånd i nærheden af penisregionen af en helt almindelig og ikke onani-relateret årsag.

I december 2010 blev Steven Hartsel, der var kommunalt ansat i byen Hudson i Michigan, anklaget for at stirre på en kvinde, mens han onanerede bag rattet i sin tjenestebil. Ifølge Daily Telegram forklarede Hartsel senere foran et nævningeting, at han "havde en sandwich fra Arby's i skødet og forsøgte at fjerne rødløg fra bollen, mens han holdt for rødt i et lyskryds, hvilket forklarer hans bevægelser." Hartsel blev senere frikendt.

Ved en lignende sag i 2012 i Treasure Coast i Florida forklarede en 34-årig mand, der forbliver anonym, at han bare kløede sine klunker på grund af et udslæt, da politiet anklagede ham for at onanere i offentligheden. TCPalm.com skrev, at manden "'præsenterede' sine testikler for betjenten, som kunne verificere udslættet." Han fik efterfølgende lov at gå.

Der er lidt mere tvivl omkring sager som de følgende fra sidste år. En fyr i Nebraska påstod, at han bare var i gang med at blande en proteinshake (LOL, helt sikkert!), og en anden mand, der blev smidt af et fly i New York, sagde, at han bare var i gang med at vaske løgene med en fugtig serviet.

Aner det ikke, men jeg onanerer i hvert fald ikke.

I 1991 blev skuespilleren Paul Reubens, der nok er bedst kendt for rollen som Pee-Wee Herman, anholdt angiveligt for at have onaneret i en pornobiograf i Florida. Reubens rejste ikke noget forsvar i sagen, men så vidt jeg ved, gik der hele 19 år, før han kom med en forklaring. Og den er ret underlig: "Jeg er højrehåndet, og i politirapporten stod der, jeg spillede den af med venstre hånd. Det er det endegyldige bevis for min uskyld lige der." Øh, okay.

I 2012 var det så Fred Willard, der altid spiller den elskelige og gakkede bedstefar i sitcoms, der blev anholdt ved en lignende pornobio-politirazzia. Reaktionen fra offentligheden var afmålt og gik i retning af, "han er gammel, og han ved ikke, der findes porno på nettet." Det blev til gengæld vildt akavet, da han var gæst på Jimmy Fallons "Late Night" og forsøgte at forklare situationen, men bare endte med at ævle løs om, hvordan han slet ikke vidste, at bygningen – der lignede en tikibar – var en pornobiograf. "Der kunne have været hula-dansere og Mai Tais derinde!" sagde han til Fallon. Helt sikkert.

Annoncering

Jeg skulle bare tisse.

Det er nok den mest almindelige undskyldning i verden for offentlig onani, selvom den er helt forfærdelig. Det er jo trods alt også ulovligt at tisse i offentligheden, og visse steder i USA kan det også føre til, at ens navn havner på registreret over såkaldte "sex offenders."

Et af de bedste eksempler på brugen af det gule kort som undskyldning har vi fra sagen om den homofobiske Louisiana-præst Grant Storms – der tidligere har holdt prædikener om onaniens ondskab. Storms, der var i gang med at onanere i en offentlig park, påstod først, at han bare var ved at tisse i en flaske, men tilstod så senere, at han havde været i gang med at onanere. Han tilføjede, at det var tredje gang på en uge i den samme park.

I samme stil anklagede politiet i 1973 Pastor Jim Jones – hvis kirke People's Temple senere viste sig at være en selvmordskult – for onani i offentligheden foran en betjent på et badeværelse i en biograf i Los Angeles. Jones' undskyldning kom fra en læge, der forklarede til politiet, at Jones bare havde været i gang med at "løbetræne på stedet," mens han holdt sin penis i hånden på grund af et blæreproblem. Anklagen frafaldt senere.

En sjælden variation over "jeg tisser bare"-forklaringen kommer i form af, "jeg var bare på vej i bad," en undskyldning benyttet i 2016 af en mand i Californien, der var anklaget for at have onaneret foran et åbent vindue, mens et barn så på.

Annoncering

(Taler udenom)

En helt anden måde at tackle spørgsmålet på er ved styre samtalen væk fra onani. I 2010 var der for eksempel en sag om en 29-årig mand i Florida, der blev anholdt for at onanere til billeder i et eksemplar af Sports Illustrateds swimsuit-udgave, mens han vadede rundt i legetøjsafdelingen i et supermarked. Han forklarede, at han var i gang med at lede efter en gave til sin datter. Andre har undskyldt sig med, at de var i gang med at barbere sig eller sågar stoppe en forbrydelse. Det virker mere som en måde at tale udenom på.

I 2014 blev footballspilleren Kellen Winslow Jr. Fra New York Jets set, mens han onanerede i sin bil udenfor for et supermarked i East Hanover i New Jersey. Til at starte med påstod Winslow, til internettets store fornøjelse, at han ledte efter en Boston Market-restaurant og var faret vild. Historien blev senere endnu mærkeligere og førte til en narkosigtelse i stedet for.

Okay, jeg var ved at onanere, men hør nu lige her…

I 2014 blev en 21-årig mand fra Florida anholdt for at gå rundt nøgen, mens han onanerede. Men for at forklare sig fortalte han, det var, fordi hans mor ikke ville have, han så porno derhjemme.

I 2016 blev en mandlig passager på en bus i Iowa anholdt for at have udført et tre timer langt onanimaraton foran en forfærdet kvindelig medpassagerer. Politiet sagde, han gjorde det, "fordi han troede, offeret kunne lide det."

Det var også i 2016, at medlem af Europa-Parlamentet Robert Rochefort blev taget i at onanere hos en isenkræmmer, hvor der var børn til stede, og senere forklarede, at han "var nødsaget til at onanere," fordi han var "under stort pres."

I sidste uge indrømmede en fyr i Portland, at han havde onaneret i offentligheden, men at han ikke ville fængsel for det. Hvad var så hans forklaring? Han sagde, "Jeg fucking hader Portland."


Historiens morale er, at det er virkelig nederen at onanere i offentligheden, hvis man dømmer ud fra de dybt bizarre forklaringer, folk finder på for at prøve at slippe af sted med det. Men det gør også verden mere skeptisk overfor uskyldige stakler med udslæt på løgene eller en overvældende tissetrang. Jeg vil ikke fortælle dig, hvordan du skal leve dit liv, men det er en dårlig idé at onanere i offentligheden, og du skal lade være med at gøre det, lige meget hvor god din undskyldning er.