pølser

Stadionpølsen fra Lyngby er blevet en legende i dansk fodbold

Pølsemand John Skjødt fortæller historien om den pølse, der gennem årene har samlet fans, amatører og topatleter på Lyngby Stadion.

af Niklas Roar
21 marts 2017, 10:44am

Foto: Amanda Bødker

"Hva' så, John? Hvor mange kommer der i dag," spørger en ung mand, der passerer pølseboden et par timer før kampstart. John Skjødt er ved at tænde op under kullene i den store grill, der snart kommer på overarbejde, når flere hundrede pølser bliver lagt op på risten i lange sirlige rækker. Lange rækker med hvad der anses som den bedste stadionpølse i dansk fodbold.

Selv om træner David Nielsen i øjeblikket høster anerkendelse for Lyngby Boldklubs succes i landets bedste fodboldrække, så er det pølsen, der har legendestatus. "En pølse skal have den tid, den skal have," siger John. "Det er ganske vist en forretning, men jeg serverer ikke en pølse, der ikke har fået tid nok på grillen."

Den 42-årige grillmester har solgt pølser i klubben siden 1996 og været forpagter siden 2001. Han er far til tre og uddannet pædagog, men her på stadion er han mest kendt som Pølse-John. Nå ja, og så er han kendt som sikkert den eneste pølsemand i Superligaen, der selv har spillet en kamp i den bedste række. Da konkursramte Lyngby måtte stille med et hold amatørspillere mod AGF i december 2001, var Pølse-John med fra start. AGF vandt kampen 7-0.

Alle billeder af Amanda Bødker

I dag er der en anderledes optimistisk stemning i Lyngby. Der er slutspilspladser på spil til kampen mod Viborg FF. Der er snak om medaljer, og duften af grillkul breder sig over det slidte stadion. Unge piger og drenge kommer forbi John for at få de sidste instrukser, inden de fordeler sig på de otte øl- og pølsestande, der skal give publikum noget at styrke sig på. 

"Vi var vist den første klub i landet bedste række, der havde pølser på grill," fortæller John, "og den her pølse er også helt speciel. Den blev fremstillet af René, der var en lokal slagter, sammen med en fyr, vi kaldte Hong Kong. Senere overgik produktionen til Stryhns, der heldigvis laver den efter præcis samme opskrift."

Pølsen kan ikke købes i detailhandlen, men udelukkende på Lyngby Stadion og på det store marked i Døllefjelde Musse. Den er flere gange blevet kåret til Danmarks bedste stadionpølse, og hemmeligheden ligger både i indhold og tarm.

"Grunden til, at vores pølse er bedre, er, at der ikke bare er spæk i. Der er 19 procent oksekød. Og så er det samlet i en lammetarm, som bare er bedre at grille. Pølsen sprækker ikke så let," siger John. "Det er en del af hemmeligheden."

Tilbage i 90'erne var hemmeligheden så slet skjult, at de blågule konkurrenter fra Brøndby IF ikke blot ville have del i kagen. De ville have kagen. Eller rettere pølsen. Da Brøndby skulle have ny stadionforpagter i 1997, fik man til stor ærgrelse for de kongeblå overtalt Lyngbys daværende pølsemand til at skifte på en fri transfer til Vestegnen.

Selvom forpagteren smuttede, vendte de vildfarne pølser dog hurtigt tilbage til folden i Lyngby. "Han prøvede at tage brandet med til Brøndby, men der var så en anden aftale," forklarer John. "Hos ledelsen i Brøndby fandt man nemlig hurtigt ud af, at det ikke var ret smart, at en enkelt mand tjente alle pengene i stedet for, at de røg i klubkassen. Det var rigtigt set af Brøndby. Klubben over alt! Det er derfor, jeg har været her, siden jeg var 12. Jeg kunne sagtens tage ud og arbejde et andet sted, men det er her, jeg hører til. Hvis der er 800 mennesker på stadion, kender jeg de 400 af dem."

Pølserne laves på grill. Det andet giver John ikke meget for. Det er naturligvis mere krævende at holde styr på, og noget af udfordringen er at sørge for, at der ikke er for lang kø. "Helt konkret skal pølsen have cirka ti minutter på grill, og kullene skal køres langt ned," forklarer John.

Tilbehøret til en rigtig stadionpølse er lige så klassisk som klubben: ketchup, sennep, remoulade og ristede løg. "Mange er begyndt at spørge efter karryketchup, men det er en fejl. Det skal man ikke, det er simpelthen ikke okay. Så må du må tage til Tyskland!"

Klemmer man en pølse ned i første halvleg og en i anden halvleg, giver det et velvoksent indtag på cirka 300 gram kød. Stadionrekorden på 11 fyldte lammetarme på halvanden time indehaves af en mand ved navn Kasper Frank, der engang har arbejdet i boden. "Men han er også en stor dreng," siger John, der selv spiser en enkelt pølse, når det er kampdag. "Dengang jeg var yngre, hvor jeg kunne finde ud af at gå på druk dagen før arbejdet, var det nok nærmere to."

En af dem, der mange gange har nydt disse pølser både som træner og tv-kommentator, er Poul Hansen. Han har aflagt samtlige danske stadioner et besøg flere gange end de fleste, og han er slet ikke i tvivl om, at Lyngbys pølser er de bedste.

"Det særlige ved disse pølser er ganske givet deres smag," siger Poul Hansen, som var træner i Lyngby fra 1998 til 2001. "Og så står de et sted, hvor alle kan se og dufte dem. De er ikke gemt væk bag en tribune. De står på hæderspladsen herinde, og de er en synligt betegnende signatur for det her stadion. Også fordi de har været her i tider, hvor det hele var meget svært."

Når Lyngby vandt kampene, var der fadøl og pølser til spillerne i omklædningen, fortæller Poul Hansen. Sådan er det næsten stadig i dag, hvor træner David Nielsen giver spillerne pølser efter kampen, hvis de har vundet. Hvidt brød får topatleterne dog ikke lov at smide i kæften.

"Jeg havde sgu ikke regler for brød dengang. Det var jeg ikke så bevidst om," tilstår Poul Hansen. "Men selv i andre klubber, så spurgte spillerne, om det var rigtigt, at Lyngby fik bajere og pølser i omklædningsrummet, når holdet havde vundet. Så måtte jeg jo sige: ja, sådan var det. 'Men hvorfor får vi det så ikke her,' spurgte de. Jeg måtte jo bare sige til dem, at der fandeme var gået for meget nedfaldsæbler, rugkiks og speltbrød i fodbold.

"Pølserne på Lyngby Stadion er bare så stor en del af identiteten. De er en institution."

Tilbage i boden er varmen blevet intens på trods af, at det er tidligt på foråret. Og livet som pølsemester ved Lyngbys hjemmekampe har da også en slagside. "For det første har jeg ikke set en kamp i 16 år. Og så er jeg helt rød på maven, og jeg har ikke hår på benene og underarmene, hvor de er brændt af," fortæller John om sin erhvervsskade. "Jeg knalder også to halvandenliters flasker ned hver gang, fordi der er så varmt. Ellers dehydrerer jeg."

Nåja, tilbage til spørgsmålet i starten: tilskuertallet. John, der også har været træner i klubben i 23 år, skyder på, at der er 2.800 tilskuere. Hans bud falder før, en eneste gæst overhovedet er dukket op. Han kender Lyngby Stadion bedre end de fleste, viser det sig efter kampen. 2.882 tilskuere er slutfacit sammen med den 1-0 hjemmesejr, der ikke blot giver Lyngby Boldklub medaljechancer, men som også sikrer klubben endnu et år i Superligaen.

Endnu et år med den sagnomspundne stadionpølse.