Retten til fri abort tager vi efterhånden fuldkommen for givet i Danmark, hvor vi har haft den siden 1973. Men selv andre steder i Europa er det stadig ikke op til kvinden at bestemme over sin egen krop.
På fredag skal irlænderne stemme om, hvorvidt irske kvinder skal have ret til at få en abort inden 12. uge. Og det er altså første gang, at irere under 53 år har haft noget at skulle have sagt om aborten.
Det er nemlig 35 år siden, irske fostre fik lige rettigheder med irske gravide kvinder i en såkaldt “equal right to life”-lov, der er en af de strengeste abortlovgivninger i verden. I Irland kan abort i dag straffes med op til 14 års fængsel, selv i tilfælde af, at graviditeten skyldes incest eller voldtægt, eller at der findes dødelige anormaliteter hos fosteret.
Loven, der i folkemunde blot kaldes "8th amendment", blev skrevet ind i landets forfatning og kan derfor kun afskaffes ved folkeafstemning. Derfor skal irerne på fredag stemme ja eller nej til at afskaffe anti-abortloven. Ja-siden er altså for fri abort, nej-siden er imod.
Den irske abortlovgivning har været til debat længe og er tidligere blevet dømt i strid med menneskerettighederne af FN’s menneskeretskomite. Det skete i 2016, hvor komiteen afgjorde, at det var i strid mod hendes menneskerettigheder, da en 42-årig kvinde i 2011 blev nægtet at abortere et barn med en alvorlig hjertefejl, fordi graviditeten ikke satte hendes eget liv i direkte fare.
Den stramme abortlovgivning har tidligere medført, at irske kvinder i tusindevis er rejst til Storbritannien for at få en sikker og lovlig abort, at de har bestilt usikre abortpiller over internettet, eller at de har været tvunget til at bære ikke-levedygtige fostre til termin.
"Min største frygt er, at min datter skal komme til at opleve det samme som mig, og at det her land vil behandle hende så dårligt, som det behandlede mig," skriver en mor ved navn Claire Cullen-Delsol i en tekst hos vores søsterhjemmeside Broadly UK om, hvordan hun blev tvunget til at bære et foster med en alvorlig kromosomfejl til termin.
Loven har endda også kostet liv. Den 31-årige tandlæge Savita Halappanavar døde i 2012 af septisk chok som følge af en fejlslagen graviditet, som lægerne nægtede at afbryde med en medicinsk abort.
Ifølge The Guardian kommer afstemningen til at blive afgjort af den femtedel af den irske befolkning, som stadig er i tvivl om, hvad de skal stemme. For ifølge meningsmålinger ligger det tæt i det katolske land, dog med en lille føring til ja-siden.
En meningsmåling viste tidligere på måneden, at 45 procent vil stemme for en afskaffelse, 34 vil stemme imod, mens resten er tvivlere.
Én ting kan irerne dog blive enige om, og det er, at det ikke er udenlandske troldehære, der skal afgøre det vigtige valg.
The Guardian har tidligere afdækket, hvordan både Facebook og Google er gået aktivt ind mediedækningen af den irske valgkamp og har lukket ned for målrettede kampagner, da det tidligere på året blev tydeligt for tech-giganterne, at udenlandske kræfter førte kampagne for nej-siden på de sociale medier.
Ifølge The Guardian viste det sig nemlig, at en del af det kampagne-indhold, der blev delt på Facebook om afstemningen, kom blandt andet fra Ungarn.
Siden har Google har forbudt alle reklamer om afstemningen, og Facebook har begrænset kampagne-magernes mulighed for at komme ud på dets platform.
