Broadly


Dansk filmfestival boykotter film, hvor ciskønnede spiller transkarakterer

Og konsekvensen er, at der ikke bliver vist en eneste spillefilm om transpersoner i år.

af Clara Krohn
17 oktober 2018, 9:22am

Stillbilleder fra kortfilmen Pre-Drink og spillefilmen The Danish Girl. Redigering af Amanda Hjernø

Den nye belgiske film Girl er baseret på en virkelig historie om den unge transkvinde Lara, hvis største drøm er at blive ballerina. Filmen, der har vundet flere priser, lyder umiddelbart som en historie, man kunne forvente at finde på programmet til LGBTQ-filmfestivalen MIX COPENHAGEN, der starter i næste uge. Når Girl alligevel ikke er at finde på programmet, skyldes det, at rollen som den unge Lara bliver spillet af den ciskønnede skuespiller Victor Polster – og altså ikke af en anden transkvinde. I år har LGBTQ+ festivalen nemlig valgt at boykotte film, hvor transkarakterer ikke spilles af transskuespillere. Det er et valg, de har truffet, for at udvise solidaritet med transmiljøet, fortæller Andrea Coloma, der er programanlægger for MIX.

Diskussionen om, hvorvidt det er i orden eller ej, at transroller besættes af cisskuespillere har adskillige nuancer, og der er også uenighed indenfor transmiljøet. Nogle mener, det er problematisk, andre gør ikke, men det vil Andrea Coloma som ciskvinde ikke gøre sig til dommer over. ”Den amerikanske skuespiller og transkvinde Jen Richards forklarer det sådan, at I bund og grund handler det om, at når en transkvinde bliver spillet af en cismand, er det med til at fastholde stereotypen og misforståelsen omkring, at en transkvinde er en cismand med en paryk på," siger Andrea Coloma.

En del af problematikken består også i, at mange transkvinder, transmænd og nonbinære hverken bliver castet til cisroller eller transroller. ”De får fortalt, at de ikke ser trans nok ud, hvilket ikke giver nogen mening,” siger Andrea Coloma og forklarer, at når man undlader at caste transskuespillere, er man med til at gøre dem usynlige. ”De bliver hverken set eller hørt og får ikke lov til at fortælle deres egne historier,” siger hun.

Dallas Buyers Club er måske et af de mest kendte eksempler på en film, hvor den her diskussion er relevant. I filmen spiller Jared Leto, der som bekendt er en cismand, transkvinden Rayon. ”Når han står med et stort fuldskæg og vinder en stor pris for at spille en transkvinde, så tror folk, at transkvinder bare er mænd i kjoler, og det giver et billede af, at transkvinder i virkeligheden ikke eksisterer,” siger Andrea Coloma og henviser igen til en udtalelse fra skuespilleren Jen Richards.

Et andet eksempel er filmen The Danish Girl, der har fået kritik for, at stort set hele fortællingen handler om hovedpersonen Lili Elbes fysiske transition, hvorved plottet reduceres til, at Lilis eneste ønske er at få fjernet sin penis. "Og det er rigtig ofte det, der fokuseres på, når cispersoner fortæller transpersoners historie."

MIX har flere gange gennem årene fået kritik af sine brugere for at vise film, hvor transkarakterer blev spiller af ciskønnede skuespillere. Efter flere diskussioner frem og tilbage og kritik fra nonbinære personer i programgruppen fandt filmfestivalen frem til, at de ikke kunne ignorere debatten, og derfor er der ikke længere plads til film som Girl, Dallas Buyers Club og The Danish Girl på MIX-programmet. ”De store film som Girl har ikke brug for MIX for at få eksponering. Det skal de nok få på større festivaler som DOX og PIX," siger Andrea Coloma.

Om det er en god eller en dårlig ting, at de store film med cisskuespillere i transroller alligevel kommer ud, vil MIX ikke gøre sig til dommer over.

Måske har de store film ikke brug for MIX, men det kan diskuteres, om MIX har brug for filmene med det store publikum. Det kommer ifølge Andrea Coloma i høj grad an på, hvilket publikum filmen tiltrækker. ”Vil filmen tiltrække trans- eller ciskønnede mennesker? Hvis det sidste er tilfældet, så har MIX ikke brug for filmen,” siger hun og forklarer, at der er stor forskel på, om der er tale om en film, transkønnede gerne vil se, fordi det er en god film, eller en film som ciskønnede gerne vil se, fordi det er spændende at se, hvordan det er at være trans.

Beslutningen om et boykot betyder dog ikke mindre arbejde for programlæggerne på MIX. Tværtimod. For nu er de nødt til at bruge endnu mere tid på research, så de kan finde de helt rigtige film. ”Nu hvor vi har taget beslutningen, ligger der et endnu større pres på os for at repræsentere T’et i LGBTQ+. Beslutningen betyder ingenting, hvis vi ikke prøver hårdere, men det føler jeg også, er det mindste, vi kan gøre,” siger Andrea Coloma.

Selvom hun indrømmer, at indflydelsen måske ikke er enorm, håber Andrea Coloma på, at det kan sætte tanker i gang hos producenterne, når MIX takker nej til transfilm med cisskuespillere. ”Som en af årets største LGTBQ+ begivenheder i Danmark, bliver vi nødt til at være en anelse "radikale" og lytte til vores publikum. Hvis de ikke vil se filmene, så må vi rette os efter det,” siger hun.

I diskussioner som den her er det næsten umuligt at komme uden om spørgsmålet om, hvorvidt kunsten kommer til at lide under ”det politisk korrekte”, men egentlig kan Andrea Coloma ikke komme i tanke om nogen film fra i år, som hun er ærgerlig over at måtte afvise. Der var dog den japansk film Close-knit fra 2017, hvor en af de bærende karakterer er en transkvinde. ”Filmen var ret sød, men da jeg blev fortalt, at skuespilleren, der er en cismand, i et interview forklarede, at han som forberedelse til rollen bare havde gået rundt derhjemme i en kjole, var vi flere i programgruppen, der ikke længere havde lyst til at vise den film,” siger Andrea Coloma.

Et andet argumentet, der ikke er til at komme uden om, går på, om det ikke er bedre, at der trods alt bliver vidst nogle film om transpersoner, som så godt nok bliver spillet af cisskuespillere, end ingen film overhovedet? For konsekvensen af MIX beslutning bliver naturligt nok, at der er væsentligt færre film om transkønnede på programmet. Faktisk bliver der ikke vist en eneste spillefilm med transkarakterer i år. Andrea Coloma forstår godt argumentet og fortæller, at sådan er der også mange transpersoner, der ser det. På den anden side er der også personer i transmiljøet, der har udtrykt, at de hellere vil undvære transfilm, end at se transfilm med cisskuespillere. Det forstår Andrea Coloma også godt. ”Det er 2018. Hvorfor skal transmiljøet være taknemlige for så lidt og bare sige: 'Åh, der er en cisperson, der har tænkt på de transkønnede. Tak!' De fortjener bedre, og derfor skal vi som allierede bede om bedre film,” siger hun.

Andrea Coloma har ikke et drømmescenarie, hvad angår transfilmscenen, men hun håber, at vi som minimum de kommende år kan opleve flere transkønnede, der fortælle deres egne historier, at der kommer flere nonbinærekarakterer og film om transpersoner, der ikke handler om deres fysiske transition og ikke mindst, at transkønnede ud over at få lov til at spille transkønnede karakterer også får mulighed for at spille ciskarakterer i store film. ”Hvis Eddie Redmayne kunne spille Lili i The Danish Girl, så lad Laverne Cox spille Catwoman – det er kun rimeligt,” siger hun og foreslår, at man begynder at lave film som den nye romantiske komedie Hvis bare du var min, men i stedet for en ung ciskvinde skulle der være en ung transkvinde i hovedrollen – vel at mærke uden, at det behøvede handle om hende transition. ”Det ville være dejligt, og så ville det også være nemmere for os at finde film,” siger Andrea Coloma.

Årets boykot betyder, at der på årets MIX-festival ikke bliver vist nogen spillefilm med transkarakterer. Derfor har MIX lavet et alternativ i form af et lille kortfilmsprogram kaldet T time, hvor der bliver vist en håndfuld korte dokumentarer om transpersoner og to fiktionskortfilm, hvor transkaraktererne spilles af transskuespillere. Programmet vises i Cinemateket tirsdag d. 30/10 kl. 17 og fredag d. 2/11 kl. 16.45.