Annoncering
Food

En japansk pop-up restaurant serverer dødsdømte fangers sidste måltider

Menuen strækker sig fra KFC-kylling og et halvt kilo jordbær til en bagt kartoffel og tre shot Jack Daniel's.

af Jelisa Castrodale
26 oktober 2018, 9:18am

Foto: Getty Images/Matthew Roharik

Artiklen er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA

James Edward Smith læste tarotkort for folk, var selverklæret voodoopræst og arbejdede som taxachauffør, inden han besluttede sig for at røve og dræbe en forsikringssælger i Texas. Smith blev dømt til døden, og i dagene op til henrettelsen bad han om at få et sidste måltid bestående af rhaeakundajord, som bruges ved voodooritualer. Han var overbevist om, at hvis han indtog den særlige jord, ville hans sjæl være i stand til at finde vej til efterlivet og ikke blive hængende og hjemsøge fængslet.

Myndighederne i Texas afviste hans anmodning om at spise en klump jord, men seks timer før han efter tidsplanen skulle have modtaget en dødelig indsprøjtning, besluttede man at give ham udsættelse. Smith forblev indsat på dødsgangen i yderligere to år, hvorefter han den 26. juni, 1990 blev henrettet. Hans sidste måltid var en kop naturel yoghurt.

Der er hverken jord eller yoghurt på pop-up restaurant Ningen (som betyder ”menneske”) i Tokyos Shinjuku-distrikt, men der er mange andre famøse fangers sidste måltider på menuen. Ifølge bloggen Spoon-Tamago er det kunstnerkollektivet Chim↑Pom, som står bag restauranten, der hele ugen er vært for avantgarde performancekunst og serverer måltider, som man ikke behøver at sidde på dødsgangen for at nyde. (Restauranten holder til i Kabukicho Book Center, som er et ”slummet sted”, der efter planen skal rives ned senere på efteråret, og det er netop ’henrettelsen’ af bygningen, der har inspireret Ningens menu).

På menuen finder man blandt andet det sidste måltid, som morddømte Gary Mark Gilmore indtog – en burger, en bagt kartoffel, et hårdkogt æg og tre shot Jack Daniel's – inden han mødte sit endeligt foran en henrettelsespeloton i 1977. (Af en eller anden grund har restauranten byttet Jack Daniel's ud med Maker’s Mark).

Hvis man leder efter noget i den lidt lettere afdeling, kan man også bestille Judy Buonoanos sidste måltid. Den såkaldt ”Sorte Enke” fra Florida fik en tallerken med broccoli, asparges og jordbær, inden hun i 1998 blev spændt fast i den elektriske stol. Hun blev dømt for at have dræbt sin mand og sin delvist lammede 19-årige søn og for at have forsøgt at dræbe sin kæreste.

Røver og morder Joseph Paul Jernigans sidste måltid bestod af to cheeseburgere, fritter og en salat med thousand Island-dressing, akkompagneret af et glas iste. (Jernigan nægtede efter sigende at spise måltidet i sidste ende).

Den helt store servering er inspireret af massemorderen John Wayne Gacy, som udbad sig et dusin dybstegte rejer, en spand KFC-kylling, fritter og et halvt kilo jordbær. (I midten af 60’erne var Gacy bestyrer for tre KFC-restauranter i Waterloo, Iowa.)

Ningen er ikke den første restaurant, der har markedsført konceptet. I 2014 lancerede en gruppe anonyme restauratører i London en lignende pop-up restaurant med navnet Death Row Dinners. Restauranten skulle efter planen kun være åben en enkel aften og tilbød en menu med fem retter bestående af forskellige fangers sidste måltider. (”Nyd det sidste måltid uden den sørgelige finale,” foreslog arrangørerne nonchalant).

Arrangementet blev mødt med voldsom kritik, og restauratørerne besluttede i sidste ende at aflyse, efter de havde ”modtaget alvorlige trusler”. ”Death Row Dinners skulle appellere til et publikum, som ikke bliver stødte over konceptet,” skrev man efterfølgende. ”Og dem lader der til at være mange af, når man ser, hvor mange billetter vi har solgt”.

Ifølge Reuters er USA og Japan de eneste G7-lande, som fortsat henretter indsatte, og en undersøgelse fra 2015 konkluderede på daværende tidspunkt, at 80,3 procent af den japanske befolkning går ind for dødsstraf. Det er en mulig forklaring på, at kollektivet bag Ningen ikke har været udsat for lignende trusler.

Bon appetit.