Nostalgitrip

Netflix-serien ’Big Mouth’ har gjort en gammel norsk rocksang fed igen

Ida Marias ”Oh My God” fra 2008 fanger stadig essensen af ungdommens eksistentielle vokseværk.
16.10.18
Big Mouth fra Netflix med bh
Foto via Netflix

Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey Canada

Der er to gennemgående sandheder i livet: alt er forfærdeligt, når man er ung, og døden er uundgåelig. Livet er svært, når man er ung. Og også ret dumt, fordi man i en helt sindssyg grad går op i de små forfærdeligheder, liver byder én. Det er ubelejligt, men desværre et vigtigt led i udviklingen.

Big Mouth er et frastødende, genialt program, der forstår den her kerneindsigt og viser os, hvor frygteligt det er at være ung, især når man rammer puberteten. Man er klam, man har alt for mange følelser, alt er nedtur. Den grove tegnefilm er bedre til at forklare sex, pubertet og mennesker generelt, end nogen politiker eller forælder kan bryste sig af. Og det, at et 'Hormonmonster' er bedre til at forklare dig om livet, siger virkelig noget, om den tid vi lever i (Vi håber på en plads i tv-historiens hædrede annaler til hormonmonstrene Maury og Connie, som Nick Kroll og Maya Rudolph lægger stemmer til). I den nyeste sæson dukker en sang op, som for ti år siden beskrev ungdommen – i al sin pinsel – helt perfekt: norske Ida Marias ”Oh My God”.

I slutningen af sæsonens andet afsnit, som bærer titlen ”What Is It About Boobs?”, gør den vrede og oprørske Jessi klar til et kæmpeskænderi med sin mor. Hun råber, skriger og skruer helt op for teen-angsten i en hormondrevet tirade. Da det hele er overstået, kører Marias ”Oh My God” i baggrunden, da Jessi falder sammen på sin seng med et dybt suk.

Det er et fremragende nummer at vise en teenagepige flippe ud til. ”Oh My God” gearer op og stopper ikke igen. Det er den ene angstprovokerende tanke efter den anden, som enhver kan nikke genkendende til. Den er ærlig i sit portræt af det at fejle og falde uden at vide, hvad man skal gøre for at komme op igen. // You think I’m control? / Oh my god! // Det er en indre, selvbevidst dialog, som man ikke helt kan afkode, mens man står midt i sin ungdoms uvejr, men som man under alle omstændigheder gerne lægger øre til, så længe det sker gennem høretelefoner.

”Oh My God” er singlen og det første track fra Marias debutalbum Fortress Round My Heart, en plade, som fanger og legemliggør det eksistentielle vokseværk, der præger teenageårene. Pladen udkom i 2008 og er en voldsom og følelsesladet rockudskejelse, der er fuld af eksistentiel angst, som Pitchfork dengang skrev i deres anmeldelse. Marias stemme og æstetik er mærket af rockarvens store ikoner. Hun synger som Janis Joplin med Chrissie Hyndes seksuelle autoritet og Courtney Loves raspende bid. Maria kan næsten ikke holde sig tilbage på albummet ligesom de førnævnte kvinder, men hun er helt sin egen hele vejen igennem. Fortress Round My Heart vækker minder om mange andre iltre, kvindelige rockstjerner, men Maria skiller sig ud ved at fusionere lyden med angst, frustration og sårbarhed. Det er også derfor, pladen er værd at lytte til 10 år efter, den er udkommet.

At lytte til Fortress Round My Heart er ligesom at genleve alle de mange følelser, man havde som ung. En teenager, eller enhver idiot i starten af 20’erne for den sags skyld, er let at relatere til. Jeg var 20, da pladen udkom, så det var næsten for perfekt. Den vilde og mørke “I Like You So Much Better When You’re Naked,” den presserende ”Drive Away My Heart” og den følsomme ”Keep Me Warm” gør Marias debut til et portræt af et slidt og udpint ungdomshjerte.

Selv om ”Oh My God” har eksisteret i over et årti, så er mange af dens følelser som taget lige ud af nutiden. Angsten forsvinder aldrig, heller ikke følelsen af at være lille og fortabt i universet. Vi har ingen kontrol over livet, og verden bliver mørkere og mørkere. Vores personlige problemer er blevet større, og intet giver mening. Selv om vi ser verden fra en tweens perspektiv, så er Big Mouth fremragende til at gøre nar af de problemer, uden at de af den grund bliver sværere at relatere til. Ikke desto mindre er den simple, universale sandhed, at du vil altid have brug for en sang at gå amok til, når det hele bliver for meget.