Mød kunstneren, der har designet en strap-on, du gider have på

Kunstneren og sexvejlederen Shawné Michaelain Holloway interviewede over 50 personer for at genopfinde strap-on-dildoen, så den faktisk blev nice.

af Sarah Burke
29 januar 2019, 8:04am

Shawné Michaelain Holloway. Foto: Chelsea Ross. 

Artiklen er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Når Shawné Michaelain Holloway ikke er i gang med at eksperimentere med mediekunst eller undervise i kulturformidling ved School of the Art Institute of Chicago, står hun bag disken i en af Chicagos mest kendte sexforretninger, Early to Bed. Holloway, der selv er opvokset i Chicago, har arbejdet i forskellige sexbutikker, siden hun var 18. Hun elsker at vejlede folk til et bedre sexliv – hun hjælper kunderne med at finde de rigtige produkter fra dildoer og vibratorer til buttplugs og håndjern.

Over årene – hvor hun sideløbende har undervist i kink og lavet sexoplysningsarbejde – har Holloway fået indgående kendskab til sexbutikverdenens sociale dynamikker. Hun har for eksempel bemærket, at særligt én afdeling i de fleste butikker er svær for kunderne at navigere uden, at det bliver akavet, nemlig hjørnet med strap-on-dildoer.

”Der er så meget skam forbundet med den del af butikken,” siger Holloway. ”Heteroseksuelle par skammer sig over at være interesseret i noget, de forbinder med homoseksualitet, maskuline kvinder skammer sig over, at de skal spænde en pik på, og så er der folk af anden etnicitet end hvid, som ikke føler sig afspejlet i vores produkter.”

I løbet af sine mange år i branchen har Holloway også bidt mærke i, at der stort set aldrig er sket nogen udvikling indenfor strap-ons, selv om resten af markedet har undergået en kreativ revolution. I august 2017, da hun fik mulighed for at deltage ved et forretningskursus for kunstnere, besluttede hun sig for at genopfinde strap-on-dildoen med generation Y-forbrugere i tankerne.

Holloway opfandt STRAPP, et elegant stykke seletøj, som er designet ud fra kommentarer fra brugere om, hvordan de gerne ser legetøjet optimeret både i forhold til funktion og stil. I efteråret 2018 udstillede Holloway sin opfindelse til I Was Raised on the Internet-udstillingen ved Museum of Contemporary Art Chicago, og nu arbejder hun på at få STRAPP ud i handlen.

1547750447170-STRAPP_iWasRaisedOnTheInternet-STILL1
Holloway med STRAPP på udstillingen ved Museum of Contemporary Art, Chicago. Privatfoto.

Da Holloway gik på universitetet, læste hun jura, mens hun samtidigt var sexarbejder og praktiserede BDSM. ”Jeg havde ikke tid til at udforske min indre hang til kink, lave sexarbejde og studere på samme tid,” fortæller hun. ”Så jeg tænkte, Hvordan får jeg det hele til at fungere?

I sidste ende besluttede hun sig for at blive kunstner på fuldtid. I dag er hun anerkendt for sine medieeksperimenter og sin performancekunst, der – blandt andet – undersøger magtdynamikker i digitale brugerflade set i et erotisk lys. ”Jeg bruger tit min egen interesse for kink til at diskutere større magtforhold og gå i detaljen: Hvad vil det sige at være dominerende? Hvad vil det sige at være underdanig? At se tingene gennem en seksuelt ladet linse hjælper også i forhold til at diskutere helt almindelige emner, selv noget så mondænt som databehandling,” siger hun. ”Så jeg får lov til at snakke om sex hele tiden – det hele er i virkeligheden bare et påskud for det.”

Selv om hun langt hen ad vejen bruger sin baggrund som kunstner – sexlegetøj er på sin vis også en brugerflade – så er STRAPP tænkt som en forretning og ikke bare et stykke konceptkunst.

Projektet begyndte, da Holloway tog den Chicago-baserede kunstner Jeremy Baileys forretningskursus, Lean Artist, der arbejder ud fra et grundlæggende spørgsmål: ”Kan en forretningsidé være en readymade?” Det næste skridt var at lave markedsresearch og samle en fokusgruppe af forskellige strap-on-brugere (herunder trans-maskuline individer, heteroseksuelle, lesbiske og folk med forskellige kropstyper). Derudover interviewede hun omkring yderligere 50 personer for at finde ud af, hvad strap-on-markedet mangler.

1547750546786-strapp-2
Shawné Michaelain Holloway iført en STRAPP. Foto: Chelsea Ross, STRAPP

Visse kritikpunkter hørte Holloway igen og igen. De fleste strap-ons er for svære at iføre sig, og man føler sig klodset og usexet, når man står og fumler med den. Når man først har fået den på, oplever mange, at en strap-on er ubekvem, og at seletøjet er for kompliceret. (En af personerne, Holloway talte med, fortalte, at vedkommende hadede det konventionelle design så meget, at de altid havde underbukser på indenunder.) Og for folk med større kroppe, såfremt de kan finde en, der overhovedet passer, har ofte svært ved at få den til at fungere, fordi dildoen i så fald er svær at positionere rigtigt.

Med den feedback in mente begyndte Holloway sammen med en konsulent at designe en prototype, som hun syede i hånden. Hendes filosofi adskiller sig fra andres i kraft af, at hun vægter funktion højere end sexet æstetik for derved at normalisere den. ”Drømmen er, at den forhandles i almindelige supermarkedskæder,” siger hun. ”Man skal kunne købe den i Walgreens.”

Det, der er særegent ved STRAPPs design, er den høje v-formede talje, som Holloway har valgt, fordi den passer til tidens mode, og fordi formen er komfortabel og passer til alle kropstyper. Modellen er derudover udstyret med en mekanisme, der gør på- og afmontering let. Derudover er materialet blødt og kan vaskes i en maskine.

1547750594683-STRAPP_CRUSHandCRUISEphotoBy_chelsea-ross
Foto: Chelsea Ross, STRAPP

Holloway havde ikke succes med at skaffe midler til projektet via en Kickstarter-kampagne sidste år, så lige nu arbejder hun på at finde investorer, så hun kan sætte STRAPP i produktion. Hun regner med at lave størrelser fra XXS til XXXL. På nuværende tidspunkt regner hun med, at prisen vil ligge på omkring 1.800 kroner, men målet er også at lave en model til 395 kroner, som er lavet i billigere materiale og er mindre detaljeret.

”Det minder meget om mit arbejde som kunstner,” siger Holloway om processen med at finde investorer og søge midler til produktudvikling. ”Kunstnerisk arbejde kommer tit af en følelse af, at man ikke er god nok, men den er godt nok blevet udfordret i den her proces.”

”Min familie består af en lang række personer, som er selvstændige iværksættere, og for første gang er jeg del af samtalen nu, så det føles godt. Og som en ikke-hvid kvinde, der også er lesbisk, er jeg glad for at kunne give noget tilbage til det miljø, der har hjulpet mig med at finde mig selv, siden jeg var 18. Det vil jeg gerne gøre for andre.”