Feminisme

Jeg blev gravid, første gang jeg havde sex

Mit første besøg hos gynækologen var for at få en abort. Jeg var 19 år gammel, elskede Jesus og boede i Texas.

af Laura House
08 juni 2017, 8:08am

Illustration: Martiza Lugo

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Jeg blev gravid, første gang jeg havde sex. Det var ikke planen. Jeg havde planlagt at have sex med den mand, jeg skulle giftes med. Jeg var ikke gift. Jeg var i slutningen af mit 18. år og boede på et kollegium, da jeg pludselig var gravid sammen med en dreng, jeg havde mødt gennem kirken.

Jeg blev sydstatsbaptist i folkeskolen, da en af mine veninder tog mig med til en heldagsbøn i hendes kirke. Jeg blev meget optaget af det lige med det samme. Jeg tog med til Disciples Now (som er en tur for alle de unge, seje Jesus-entusiaster), jeg var på kirkens lejrskole, og jeg var ude at missionere. Jeg lærte vers fra Biblen udenad for sjov. Det varede ikke længe, før jeg brugte mine weekender på at banke på fremmede menneskers dør for at fortælle dem om Jesus, og hvordan man kommer i himlen. At have sex før ægteskabet med ham fyren fra kirken var ikke en af metoderne.

Selvom mine forældre var ret afslappede episkopale kristne, var de lige så strikse omkring sex som baptisterne. "Sex" var ikke noget man sagde højt eller spurgte ind til. Min bror og jeg var adopterede, og jeg tror et eller andet sted, at de gerne ville have os til at tro, at de aldrig selv havde haft sex. Jeg er sikker på, de har gjort de, men teknisk set var det egentlig ikke nødvendigt.

I sjette klasse spurgte jeg min mor om sex, da vi var ude at købe nye bukser til mig.

Jeg sagde: "Er det ikke på tide, at vi snakker om sex?"

Hun så på mig og sagde så: "Vi har kabel-tv."

Så jeg skulle åbenbart få min viden om sex fra HBO, og det gjorde jeg på sin vis også.

Da jeg var blevet 18, var jeg vanvittig liderlig, og Jesus gjorde intet for at dulme det. Jeg havde faktisk mistet en del af min kristne tro efter at have haft historieundervisning på college. Da først jeg lærte om, hvordan kristendom og Biblen blev brugt til at kontrollere folk, især dem, som ikke kunne læse, så jeg på det hele i et lidt andet skær. Samtidig havde jeg stærke kropslige lyster, som jeg ikke forstod. Jeg vågnede op med krampetrækninger og kneppede min pude eller luften. Jeg havde våde drømme. Der var mange gange, hvor jeg havde våde trusser og næsten havde sex med fyre. Jeg troede, der var noget galt med mig, for ingen havde fortalt mig, at piger havde den slags behov.

Til sidst vandt min krop over min hjerne, og jeg havde sex med Dan.

Dan og jeg var begyndt at være kærester i 3.g i gymnasiet. Han var sød og lidt kikset, tætbygget, men ret lækker, og jeg var helt vild med ham. Vi kunne ligge og snave i timevis. Vi var så kærlige og pussenussede på turene med kirken og rundt omkring i byen, at der var mange, der regnede med, at vi allerede havde haft sex. Da jeg lige var startet på college, gik han på andet år på et andet college i nærheden af, hvor jeg voksede op. Vi var vokset fra hinanden og var ikke rigtig sammen mere, men jeg så ham af og til, når jeg var hjemme på besøg.

Nogle få uger inden min 19-års fødselsdag kunne jeg ikke holde det ud længere, så jeg kørte de tre timer "hjem", men fortalte det ikke til mine forældre. Jeg kørte hjem til Dan. Jeg fortalte ikke engang Dan om det på forhånd, men jeg kørte hjem til ham for endelig at have S-E-X.

Vi drak margaritaer og snakkede. Det var lidt akavet, fordi vi ikke var kærester mere, og jeg vidste, at jeg ikke ville holde mig tilbage denne gang. Først kyssede vi. Så rykkede vi ind i soveværelset. Og så gjorde vi det.

Hold nu kæft, hvor var jeg klar. Jeg ved ikke, hvad jeg forventede af sex, for jeg havde ikke tænkt rationelt over det, jeg havde bare lyst til at have ham inde i mig. Det var en urkraft, jeg ikke kunne styre. Han var øverst, fordi det var min første gang, så der var ingen grund til at være alt for kreative.

Han tog kondom på, og lige før han gled ind i mig, hviskede han: "Bare hold fast i mig."

Det var et godt råd. Jeg slog armene omkring ham og holdt fast, mens han vuggede frem og tilbage. Jeg kunne mærke varmen skylle ind over mig, og jeg kunne slet ikke forstå, at det endelig skete. Jeg havde det som en fyrværkerifabrik, der var ved at eksplodere.

Det var færdigt ret hurtigt, men ikke for hurtigt. Vi lå der et stykke tid for at forstå, hvad der var sket. Så havde jeg lyst igen. Det var lidt, som når man vil prøve en rutsjebane igen: Okay, nu ved jeg nogenlunde, hvad jeg kan forvente, så nu vil jeg gerne have en tur til, uden at være så nervøs. Jeg kyssede ham, og vi begyndte igen. Jeg kravlede op på ham. Det føltes som en trodsig, feministisk handling: Jeg gør det her, fordi det føles godt! Sex er naturligt! Det er mig, der har magten!

Jeg havde ikke givet ham kondom på, for jeg ville lige mærke, hvordan det føltes uden noget som helst. Jeg ville helt sikkert stoppe for at give ham et kondom på, men jeg ville bare mærke det et øjeblik og så lige et øjeblik mere. Så kunne jeg pludselig mærke det. Han kom oppe i mig, og jeg mærkede noget lige bag ved min navle.

Jeg var gravid.

Et par uger senere begyndte jeg at undre mig over, om jeg mon var gravid, for mine bryster gjorde ondt, og jeg havde det mærkeligt på en måde. Men jeg slog det hen. Jeg er jo ikke en omvandrende skræmmehistorie. Der er ingen, der bliver gravid, første gang de har sex. Nu skal du slappe af. Da jeg ikke fik menstruation, fik jeg fat i en graviditetstest fra apoteket. Den var positiv. Jeg skyllede den ud i toilettet, fuld af frygt og skam. Men det var jo bare en billig engangstest, så jeg kunne stadig bilde mig ind, at det ikke var rigtigt.

Jeg tog til lægen, tissede i en kop og fik en rigtig test.

Da de ringede for at fortælle mig resultatet, var min værelseskammerat ude for at læse op, og jeg var ved at tage en lur på sofaen. Jeg boede i den fineste bygning på hele universitetet. Den skulle efter sigende være det fornemmeste eksempel på georgiansk arkitektur i alle sydstaterne. Man kan kun komme ind, hvis man er efterkommer af en frimurer, og man skal have anbefalinger for at blive optaget. Jeg havde anbefalingsbreve fra flere senatorer.

Jeg sad på sengen og lyttede, og glædede mig til den lettelse, jeg ville føle, når hun sagde, at jeg ikke var gravid. Jeg regnede med, at lige om lidt ville jeg føle mig lidt dum, for der var jo ingen grund til at gøre et stort nummer ud af det. Det er bare sex. Alle har sex. Selvfølgelig er jeg ikke gravid, det er helt skørt.

Kvinden i telefonen sagde, at testresultatet var positivt. Tiden stoppede. Alt forandrede sig. Det var ikke længere en hypotetisk ting. Det var ikke længere, "hvad nu hvis jeg har et kæmpe problem?" Nu havde jeg et kæmpe problem. Jeg lagde på og begyndte at skrige og hulke. Jeg vidste, at de andre kunne høre mig, men jeg var ligeglad. Nu var det virkelighed. Jeg følte mig fanget og tynget ned.

Hvad nu?

Jeg havde altid ment, at det var en kvindes eget valg, om hun ville have en abort, men jeg havde aldrig troet, at det var et valg, jeg selv skulle ende med at tage. Jeg var altid den fornuftige pige, der fik høje karakterer og var super-kristen. Nu var jeg gravid og skulle overveje mine muligheder.

Jeg forestillede mig, hvordan det ville være at få barnet og give det væk. Min biologiske mor blev gravid, da hun gik på college. Hun læste musik, har jeg senere fundet ud af. Hun var religiøs og dirigent for kirkekoret. Hun havde sex med en fyr fra college, som ikke rigtig var hendes kæreste, blev gravid og fik mig. Hun bar rundt på mig inde i sig, selvom det påvirkede hendes forældre, hendes liv og hendes uddannelse. Da hun havde født mig, gav hun mig til et adoptionsbureau. Det var i 1969, og hun var 19 år gammel. I 1989 var jeg 19 og stod med samme problem.

Da hun havde født mig, gav hun mig til et adoptionsbureau. Det var i 1969, og hun var 19 år gammel. I 1989 var jeg 19 og stod med samme problem.

Men jeg brød mig ikke om at være adopteret. Jeg havde det altid underligt med det og syntes, jeg var mærkelig og anderledes. Jeg kunne ikke lide det. Det er ikke noget, jeg føler, jeg skal sige. Det er meningen, at jeg skal være taknemmelig og føle mig "udvalgt". Der er mange adopterede børn, som ikke har et problem med det. Min bror spørger for eksempel aldrig ind til det. Men jeg kunne virkelig ikke lide tanken. Og jeg tænkte, at hvis jeg nogensinde skulle gennemgå alt besværet med at få et barn, så ville jeg også beholde det.

Jeg overvejede at beholde barnet, men der var intet, der tiltalte mig ved at skulle have et barn nu. Jeg havde intet behov for at formere mig. Jeg havde ingen spirituel trang til at skabe et nyt liv. Og fysisk havde jeg bestemt ikke lyst til det. Jeg følte ikke, at jeg ville redde et ufødt menneske ved at få barnet – faktisk følte jeg, at det ville ødelægge livet for nogle mennesker, der allerede var blevet født. Jeg ville ikke have barnet.

Så var der abort: Det var den eneste metode, hvor jeg hverken fik barnet eller var gravid længere. Det var den eneste mulighed, jeg seriøst overvejede.

Jeg ringede til Dan og fortalte ham det. Hans første spørgsmål var: "Er du sikker på, det er mit?" Seriøst? Gør den slags situationer alle fyre til nogle kæmpe røvhuller eller hvad? Jeg forsikrede ham om, at det var hans, eftersom jeg aldrig havde haft sex med andre. Jeg var så rasende og ydmyget på samme tid.

Det kostede 2000 kroner. Han sagde, at han nok skulle betale halvdelen. På et øjeblik følte jeg, at jeg gik fra at være en klog pige fra middelklassen, der var ved at få en universitetsuddannelse, og som passede på med ikke at have sex til at være en dum luder, der truede sin kæreste for abortpenge. Jeg solgte nogle af mine bøger for at skaffe min del af pengene. Semesteret var ikke slut endnu, men jeg solgte dem alligevel.

Jeg skammede mig og følte mig isoleret og alene. Jeg følte mig dum. Jeg hadede mig selv for at ende i sådan en situation. Jeg havde forrådt min tro, og jeg følte, det var Guds straf. Jeg havde ventet med at have sex, fordi jeg vidste, at det burde jeg, og så gør jeg det ÉN GANG (okay, teknisk set to gange) og bliver gravid. Hvorfor skulle det lige være mig? Folk har hele tiden sex, uden det har de store konsekvenser!

Nogle uger før jeg blev gravid, havde jeg været hjemme hos en af mine venner, og vi havde set et klip fra en demonstration foran en abortklinik i nyhederne. Kvinder var nødt til at løbe forbi mennesker, der råbte og svinede dem til, og skulle kæmpe sig gennem mennesker, der blokerede vejen for dem. Min ven sagde: "Shit, tænk at ens venner skal finde ud af, at man skal have en abort på den måde. Så er man pludselig i nyhederne." Nu skulle jeg være en af de piger.

Da jeg skulle have behandlingen, betalte Dan ikke halvdelen. Han sagde, at han havde forsøgt at skaffe pengene, men ikke kunne. Jeg kunne næsten høre ham trække på skuldrene, inden jeg lagde på. Jeg lånte pengene af en ven.

Klinikken var steril, men jeg følte mig velkommen. Det føltes som hos en almindelig læge, men stedet var holdt i brun og beige i stedet for kridhvid. Jeg kom ind samtidig med en kvinde i 20'erne med vildt hår. Jeg betalte kontant. Hun sendte mig et lille smil, der syntes at sige, "jeg forstår dig, og det skal nok gå", og det var jeg glad for.

Der er en myte om, at abort er let. Det er det ikke. Selvom jeg vidste, det var den rigtige beslutning for mig, var det stadig mentalt virkelig hårdt. Hvad hvis jeg begår en fejl? Det kan ikke blive lavet om, og jeg skal aldrig tage den beslutning igen.

Rent fysisk starter proceduren ligesom en almindelig tur hos gynækologen, men det havde jeg aldrig været til, så det var også nyt og ubehageligt for mig. De gav mig en operationskittel, der var åben bag på, og bad mig lægge mig på briksen og lægge benene op i bøjlerne, inden han åbnede mig med et spekulum. Lægen gjorde det hurtigt – han havde prøvet det mange gange før. Han var hverken ondskabsfuld eller sød, han var bare professionel og havde stort set ikke øjenkontakt med mig. Der var en følelse af, "ingen af os har lyst til at være her, men nu får vi det bedste ud af det."

Jeg lænede mig tilbage, og jeg tror, at et rør blev stukket op i mig. Jeg kunne ikke se, hvad de lavede, og jeg havde heller ikke lyst. Lægen sagde, at nu ville han tænde maskinen. Der kom en summen fra et rum, der ellers havde været stille. Jeg lå der, og lod den suge et liv ud af mig. Jeg følte mig syg. Jeg havde det, som om jeg kunne mærke det, men der er ingen nerver i livmoderen. Men når lyden var der, og jeg vidste, hvad maskinen gjorde, kunne jeg mentalt både forestille mig det og mærke det.

Det tog mellem fem og ti minutter. Da han fjernede maskinen og sagde, det var overstået, kom realiteterne væltende ind over mig.

Jeg havde holdt mine følelser på afstand, så jeg kunne komme igennem proceduren, men nu ramte det hele mig som en tidevandsbølge. Jeg havde lige aborteret en baby. Måske var det meningen, jeg skulle have den baby. Hvad hvis den rent faktisk havde en sjæl? Hvad hvis jeg aldrig kunne få børn? Hvad hvis det barn var noget særligt og skulle have haft lov at leve? Min Jesus-fortid hjemsøgte mig. Havde jeg lige begået en utilgivelig synd? Havde jeg lige myrdet nogen? Hvad hvis min biologiske mor havde gjort det samme?

Jeg besvimede, fuldstændig overvældet.

En sygeplejerske hjalp mig op, gav mig en pakke med tykke indlæg og sagde, at jeg godt kunne forvente at bløde og have kramper de næste 24 timer. Jeg blev ført ind i et venteværelse med dæmpet belysning, hvor der stod 5-6 lænestole og et fjernsyn. De to andre kvinder fra da jeg kom sad allerede og slappede af. Jeg ventede der, indtil min veninde kom og hentede mig. Så tog jeg hjem til mit kollegieværelse og faldt i søvn.

De næste par dage sov jeg mest, og lige så langsomt kom jeg tilbage til hverdagen. Men nu havde jeg en hemmelighed. Som 19-årig håndterede jeg det ikke særlig godt. Jeg følte mig skyldig, og jeg var ked af det og deprimeret. De næste par måneder holdt jeg mig ikke tilbage. Jeg drak mig stiv og tog ecstasy og syre. Jeg kneppede. Jeg var ligeglad nu. Der var ikke længere noget særligt ved min seksualitet eller min krop. Der var intet, jeg skulle vente på. Jeg havde haft sex og var blevet straffet for det, så jeg kunne lige så godt blive ved. Det var, som om jeg var vred på sex. Som om jeg havde sex for at hævne mig på sex. Jeg hadede mig selv for det, og jeg straffede mig selv i årevis.

Gennem årene stoppede jeg nogle gange op og tænkte over, hvor gammelt mit barn ville have været. Da jeg var 23, fik jeg et job som lærer for en 7. klasse og begyndte at lave stand-up. Der ville jeg have haft et barn på tre et halvt. Da jeg var 27, var jeg med i et program på MTV. Der ville jeg have haft et barn, der gik i 1. klasse. Min mor døde, da barnet ville have været 15. Jeg holdt op med at tælle, da barnet ville have været i starten af 20'erne.

Det var en virkelig stor ting at få en abort. Det var følelsesmæssigt meget hårdt. Det er noget, jeg har talt med psykologer om. Jeg har behandlet min skyld og skam, og jeg accepterer til fulde, hvad jeg gjorde. Jeg har lært at leve med det. Jeg har også lært, at konservative kristne idealer om sex ikke er andet end kontrollerende, patriarkalsk lort. Det er der, min skam kommer fra: De lærte mig, at sex ikke var noget, jeg burde bruge min krop til. Men sex er helt sikkert noget, 18-årige bør gøre med deres lækre, unge kroppe. Og hvis ikke jeg var vokset op med så forkvaklet et forhold til sex, ville jeg måske ikke have været så hemmelighedsfuld omkring det og slet ikke endt med at blive gravid til at starte med.

De siger, at en fødsel er et mirakel, og at hvert eneste barn er noget særligt. Det er en meget magisk tankegang. Hvor mange helt igennem fantastiske mennesker kender du? Jeg kender rigtig mange røvhuller. Og jeg er overbevist om, at hvis jeg havde født det barn, ville det i dag være en ret fucked-up voksen. Jeg er også sikker på, at jeg ikke har frarøvet verden en person ved ikke at få barnet. Jeg er ret fantastisk, men hvis jeg i stedet havde været en abort, kan jeg love dig for, at der ikke ville være et tomrum i verden. I ville alle sammen have det helt fint uden mig.

Det var ikke nemt at gøre, men hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg få en abort hver eneste gang. Det var det rigtige at gøre, og jeg er taknemmelig for, at jeg havde muligheden for at få en sikker abort. Der er virkelig mange ting, man skal forholde sig til, hvis man skal have et barn. Jeg var en liderlig og småfuld 18-årig, som besteg en pik i et øjebliks lyst. Det er ikke grundlaget for et andet menneskes eksistens. Og det er ikke en fejltagelse, man skal bøde for resten af livet.

Tagged:
Sex
Religion
kvinders sundhed
graviditet
mødom
abortere