Triste billeder af fugleunger fyldt med skrald
Alle billeder af Chris Jordan

Triste billeder af fugleunger fyldt med skrald

Det er desværre ikke alt dit plastikaffald, der ender på lossepladsen
3.5.18

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien

Chris Jordan begyndte med at fotografere bunker af skrald. Han tog ned på havnen i sin hjemby Seattle og tog billeder af de enorme dynger af plastikvraggods, som skyllede ind i havnen. Han hængte fotografierne op i sit atelier, hvor han beundredede de underligt betagende former med en ven. Hans ven, som både var fotograf og miljøaktivist, sagde: "Jeg elsker alle elementerne, men det, jeg i virkeligheden ser, er et makabert portræt af USA."

Annoncering

Det satte noget i gang inde i Chris.

Han besluttede sig for at finde og fotografere den enorme ø af skrald, han forestillede sig, måtte flyde rundt midt i Stillehavet. Men da han ledte efter den tilbage i 2009, eksisterede den til hans store overraskelse ikke som en rigtig ø. I stedet fandt Chris noget, der var endnu mere sørgeligt.

Atollen "Midway" ligger i den nordlige del af Stillehavet - så langt man kan komme fra noget kontinent på jorden. Klyngen af små øer fungerer som en skraldesi, og Chris opdagede, at det var livsvarligt for fuglelivet på øerne. Vi tog fat i ham for at høre mere.

VICE: Hej Chris, hvad er det vi kigger på her?
Chris Jordan: Tusindvis af døde albatrosunger. Når de ligger i reden, bliver de fodret med dødelige mængder plastik af deres forældre, som forveksler det flydende skrald med mad, når de er ude at jage over det enorme og forurenede Stillehav.

Var du den første, der opdagede deres skraldefyldte kroppe?
Nej, første gang jeg hørte om øen, opdagede jeg, at der allerede var omkring 25 billeder af fuglekroppe fyldt med plastik. De havde ligger på nettet i over ti år, men ingen var interesserede. Folk var ligeglade.

Hvorfor er din tilgang anderledes?
Man kan altid se, når en fotograf forholder sig til sit motiv med ærbødighed. Man kan se det i billederne. Sådan havde jeg det ikke med de andre billeder. Jeg ville gerne derhen og se, om jeg kunne fortælle den her tragiske historie på en respektfuld måde.

Hvordan er det at være på øen?
Jeg synes, navnet på øen siger det hele: “Midway.” Af alle de navne, man kunne have givet øen, har man valgt et navn, der er en hel filosofi i ét ord. Alt på øen føltes som at stå midt i mellem to virkeligheder. Jeg stod og kiggede på titusindvis af døde fugleunger fyldt med plastik, og samtidig stod jeg i en koloni af fantastiske væsener, som slet ikke er bange for mennesker. Det var, som om jeg stod midt mellem himmel og helvede, og det er et billede på, hvor mennesket er lige nu. Vi står midt mellem vores egen undergang og en ny og bedre verden. Det er os, der skal beslutte, om det bliver det ene eller det andet.

Synes du, at du har formået at vise begge sider?
Ja. Jeg betragter mig selv som dokumentarfotograf, og hele mit job er at dokumentere det, jeg ser, så præcist som muligt. Lige meget hvor jeg kommer hen, og lige meget hvor frygtelige ting jeg ser, er der også en ufattelig skønhed i det. Så hvis man kun ser på gru og sorg, så dokumenterer man ikke. Hvis man skal dokumentere den virkelige verden, så skal man vise det hele - også skønheden.

Er du bekymret for fremtiden?
Siden vi fik øjnene op for plastikforureningen i verdenshavene tilbage i 2008, har man på globalt plan virkelig ændret holdning. Det er ret tydeligt, at hvis vi bliver på den nuværende kurs, så er der rigeligt at være bekymret over. Der er ingen andre end os, der kan ændre vores kurs, så vi har grund til at se situationen som både håbløs og håbefuld. Vi kan som kollektiv beslutte, hvordan vores fremtid skal være.

Jordans dokumentarfilm ‘Albatross,’ som er filmet på Midway-atollen, kan ses live på albatrossthefilm.com d. 8. juni.