Annoncering
Alkohol

Tequila gør dig ikke mere sindssyg end øl og vin

Det er bare noget, du forestiller dig.

af Nicole Lee
30 april 2018, 11:03am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af TONIC USA

Sidste år florerede en undersøgelse, der forbandt bestemte former for humør med bestemte alkoholiske drikke. Undersøgelsen brugte svar fra 30.000 respondenter i Global Drug Survey og viste, at folk forbinder visse følelser med bestemte drikkevarer. For eksempel var der langt flere, der følte sig aggressive, når de drak sprut, end når de drak vin.

Vi har alle sammen venner, der sværger, at de får det underligt, når de drikker den ene slags alkohol, men ikke den anden. Men kan forskellige typer sprut virkelig påvirke vores humør så forskelligt?

Lad os komme til sagen med det samme. Ligegyldigt hvad vi drikker, er den aktive ingrediens den samme: Ethanol. Når du drikker, kommer ethanol ind i blodet gennem maven og tyndtarmen og bliver så behandlet af leveren. Leveren kan kun behandle en begrænset mængde alkohol af gangen, så den overskydende mængde i dit blod rejser videre til andre organer - blandt andre hjernen, som regulerer dit humør.

Den direkte effekt af alkohol er den samme, om du drikker vin, øl eller sprut. Der er ingen beviser for, at en bestemt slags alkohol skulle gøre dig i et bestemt humør. Folk er heller ikke særlig gode til at genkende deres eget humør, når de har drukket.

Så hvor kommer myten fra? Forskere har undersøgt bestemte alkoholrelaterede overbevisninger, som de kalder "forventninger". Hvis du tror, at en bestemt drink vil gøre dig vred, ked af det eller liderlig, så er der større sandsynlighed for, at det sker.

Vi udvikler vores forventninger på baggrund af mange ting - eksempelvis både vores egne oplevelser og andres erfaringer. Hvis du bliver afslappet af vin, er det sikkert, fordi du for det meste drikker det langsomt og i en rolig atmosfære. Hvis tequila gør dig skør, er det måske, fordi du næsten altid drikker det i shots, og så er det jo klart, at det stikker af.

Eller hvis du jævnligt har set dine forældre sidde og drikke et par øl med deres venner en søndag eftermiddag, så forventer du måske, at øl gør dig mere social. Det har vist sig, at børn helt ned til seksårsalderen har forventninger omkring alkohol.

Vi skaber bevidste og ubevidste sammenhænge mellem alkohol og vores følelser, hver eneste gang vi drikker eller ser andre drikke. Vi kan endda blive påvirket af musik og kunst. Det er almen viden, at "tequila gør dig skør", men det er også en linje i en Kenny Chesney-sang, og hvis du har hørt Billy Joel’s Piano Man, kan du sagtens gå rundt og tro, at gin gør dig melankolsk.

Andre kemikalier, som vi kalder congener, opstår, når man producerer alkohol. Forskellige drikkevarer producerer forskellige congener. Nogle mener, at det kan påvirke humøret forskelligt, men det eneste, kemikalierne reelt påvirker, er smag og duft. De kan også påvirke, hvor voldsomme dine tømmermænd bliver.

Men der er ingen beviser for, at congenerne kan gøre dig i et bestemt humør eller påvirke din opførsel, mens du drikker. Det, der virkelig styrer den fysiske og psykologiske effekt af alkoholen, er ikke, hvad du drikker, men hvordan du drikker det. Som du ved, er der ikke lige meget alkohol i alle drikkevarer, og jo mere alkohol du indtager - og jo hurtigere du gør det - jo stærkere vil det virke.

Sprut ligger ofte i nærheden af 40 procent alkohol, mens øl indeholder cirka fem procent og vin omkring 12. Desuden har vi en tendens til at drikke sprut hurtigere, end vi drikker øl og vin - enten som shots eller i søde drinks. Det øger alkoholkoncentrationen i blodet meget hurtigt, og derfor bliver effekten også voldsommere - ikke mindst i forhold til påvirkning af humøret.



Du har måske hørt nogen sige, at hvis man drikker øl, inden man drikker sprut, får man det af helvede til, mens det er okay at gøre det den anden vej rundt, men igen må vi slå fast, at det altså i højere grad er mængden og ikke de forskellige typer alkohol, der giver problemer.

Hvis man blander en stimulans (for eksempel energidrik) med alkohol, kan det også maskere, hvor beruset du føler dig, så du tror, at du kan drikke mere. Du kan undgå at få voldsomme humørsvingninger ved at drikke langsomt, spise godt både inden og imens du drikker, samt drikke vand eller juice mellem hver genstand.

Alkohol er en depressant, der virker på det centrale nervesystem, hvilket vil sige, at det nedsætter hjernefunktion. Alkohol reducerer aktiviteten i den del af hjernen, der hedder præfrontallappen, som styrer tankevirksomhed, fornuft og beslutninger. Alkohol nedsætter også vores hæmninger og vores evne til at kontrollere vores følelser.

“In vino veritas” (i vinen er sandheden) er et ordsprog, der antyder, at vores virkelige personlighed kommer frem, når vi drikker. Selvom det ikke er helt korrekt, kan ændringer i folks humør, når de drikker, ofte være et billede på underliggende personlighedstræk, der er mindre reguleret med alkohol indenbords.

Undersøgelser af forbindelsen mellem aggression og alkohol viser for eksempel, at folk, som normalt er irritable, gnavne eller har mangel på empati, også er mere tilbøjelige til at være aggressive, når de har drukket hæmningerne væk. Ligesom det er tilfældet med alle stoffer, er alkoholens indvirkning på humøret en kombination af selve typen af alkohol, i hvilket miljø du indtager den, og hvordan du havde det, da du gik i gang.

Føler du, at alkohol gør dig skør, ondskabsfuld eller ked af det? Så er det nok, fordi du allerede lidt havde det sådan i forvejen, og hvis du tror nok på det, er det selvforstærkende.