tatoveringer

Sådan laver du din egen tatoveringsmaskine

Vi siger ikke, at det nødvendigvis er en god idé, men du gør alligevel aldrig, hvad du får besked på.

af Stefano Santangelo
18 maj 2018, 1:00pm

Alle billeder af forfatteren, med mindre andet er anført.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Italien

Kvalitet er ikke et ord, man umiddelbart forbinder med hjemmelavede tatoveringer. Der er som udgangspunkt kun to scenarier, hvor du ville lade en ukvalificeret person stikke nåle ind i din hud: Når klokken er fire om morgenen, og selv den lunkne hvidvin er tom, eller hvis du er i fængsel. Uden undtagelse er historien bag de hjemmelavede prikker altid bedre end selve tatoveringen.

Men bare fordi, de ikke altid er de mest æstetisk tiltalende, betyder det ikke, at DIY-tatoveringer ikke har en vis charme. Derfor var jeg også øjeblikkeligt interesseret, da jeg så, at det omrejsende kunstgalleri Homemade Gallery fra Milano lavede en workshop om, hvordan man bygger sin egen tatoveringsmaskine.

Begivenheden var en del af galleriets udstilling "La Pelle Abitata" (den hud vi bor i), og det var tatovøren Piereeno, der stod for undervisningen. Han havde det seneste år arbejdet på metoder til at lave en velfungerende tatoveringsmaskine.

Man kan i princippet bruge alt, man har til rådighed, men til Piereenos metode skal du bruge saks, bidetang, 9-volts batterier med clips, tandbørster, lightere, tape, små elektriske motorer, der minder om dem i en elektrisk barbermaskine, knapper, superlim, hobbykniv og skruetrækkere. Alt sammen ting, som man lige kunne have liggende, forklarer Piereeno – også selvom man er i fængsel.


Rammen

Første opgave er at bygge rammen, som fungerer som base for håndtaget, og som i sidste ende skal underbygge hele mekanismen i maskinen. Det eneste, vi skal bruge til det, er en plastiktandbørste og en lighter. Piereeno forklarer, hvordan vi skal varme stykket mellem hovedet og håndtaget på tandbørsten og så bøje det 90 grader, mens vi sikrer, at håndtaget er længere end hovedet.

Jeg finder hurtigt ud af, at den hurtigste og mest effektive metode er at brænde, til der går ild i plastikken, puste det ud og øjeblikkeligt bøje børsten. Det kan godt være, man kommer til at indånde nogle ret giftige dampe, men man sparer tid.

Røret

Næste skridt er at lave det rør, som nålen skal igennem. Vi bruger røret fra en kuglepen, som er skåret over på midten. Nogle af de andre i workshoppen forsøger at klippe kuglepennen over, og det er ikke så svært, men til gengæld får man nogle flossede kanter, som skal slibes. Eftersom jeg allerede har vænnet mig til at sniffe giftige dampe, bruger jeg lighteren til at opvarme bladet på kniven, så jeg kan skære lige gennem plastikken.

Nu er vi nået til resten af kuglepennen. Med pincetten fjerner jeg blækbeholderen og metalspidsen. På den måde står jeg tilbage med metallet, som jeg placerer inde i røret. Det er på det her stadie, at alt – hænder, ansigt, bord, tøj – bliver smurt ind i blæk.

Nålen

Eftersom det er notorisk svært at finde en steril nål i fængslet, bruger de indsatte ofte guitarstrenge eller synåle i stedet. Udenfor fængslet – og i vores tilfælde – er det noget mere fornuftigt at bruge en steril tatoveringsnål af den tykke type. Man kan ikke bruge den, helt som den er: Man skal bruge en tang til at fjerne ringen, der sidder i bunden af nålen. Ved hjælp af bidetangen bøjer vi den nederste centimeter af nålen 90 grader og stikker den gennem røret.

Det elektriske

Det er på tide, at arbejde med selve mekanismen. For at undgå at bruge hele maskinens batteri på én gang, skal jeg først bygge en kontakt. Jeg tager klipsen fra batterierne og klipper den røde ledning over på midten. Så piller jeg isoleringen af, og lader omkring en halv centimeter rå ledning sidde i hver ende. Det er nemmere at fjerne det isolerende materiale, hvis man varmer det op først, så man let kan komme ind til kobberet.

Nu til selve kontakten. Jeg bruger en skruetrækker til at løsne skruerne nok til at kunne stikke de to ender af den røde ledning ind og skrue dem fast på begge sider. For at teste det, sætter jeg batteriet fast til klipsen og hviler enden af den røde og den sorte ledning mod de to motorkontakter. Motoren bør gå i gang lige så snart, man tænder for kontakten.


Motor og transmission

Inden jeg sætter motoren permanent fast til batteriet, skal jeg fintune den, så nålen kører i små cirkler. Man skal have et loop, hvor nålen bevæger sig frem og tilbage. For at gøre det, lægger jeg en dråbe superlim i et af hullerne i motoren og indsætter spidsen af rotoren. Nålen bliver stukket ind i den modsatte ende.

Nu skal mekanismen sættes fast på rammen. For at få de rigtige mål, er det bedst at hvile motoren og nålen på den del af rammen, hvor tandbørstehovedet sidder. Det er vigtigt, at nålen er vinkelret på håndtaget, så den ikke sætter sig fast, når jeg monterer røret. Når den sidder helt rigtigt, skal motoren sættes fast med tape, og det er vigtigt, at jeg ikke dækker den elektriske kontakt til. Når motoren sidder fast, kan jeg sætte batteriet nedenunder med kontakterne ind mod tandbørstehovedet.

Så sætter jeg kablet fra kontakten fast til motorens kontaktpunkter, og holder kontakten på plads med tape mellem tandbørstehovedet og motoren. Til sidst sætter du klipsen fast til batteriet, og pakker til sidst motoren ind i tape, så den ikke udsender gnister eller giver stød.

Jeg er næsten færdig. Nu skal jeg bare montere røret fra kuglepennen på tandbørstehåndtaget. Sørg for, at motoren er slukket, og stik så nålen gennem hullet i bunden. Ved at dreje på knappen, justerer du den maksimale afstand, nålen kan rykke sig, så den ikke sætter sig fast. Når den er længst ude, skal spidsen af nålen være omkring en centimeter fremme.

Det var det! Din helt egen hjemmelavede tatoveringsmaskine.


Foto udlånt af Homemade Gallery

Test

Nu skal nogen eller noget tatoveres. Piereeno forklarer, at når man laver tatoveringer i fængslet, bruger de indsatte ofte sod blandet med urin, som efter sigende skulle være sterilt, så længe den person, der tisser er sund og rask. Det bruger vi ikke. Vi vælger i stedet almindelig tatovørblæk.

Jeg vælger at udsmykke en banan og en appelsin. Inden jeg går i gang, fortæller instruktøren, at da han havde bygget sin første maskine, forsøgte han at tatovere sit eget ben, men blækken ville ikke dække ordentligt, og batteriet løb tør, da han var halvvejs. Han viser os den misfarvede tatovering, og hvis man skal se lidt lyst på det, er den i det mindste et bevis på, at han virkelig ved, hvordan man får en tatoveringsmaskine til at virke, og at batterikontakten ikke bare var en unødvendig detalje. Piereeno tatoverer sit navn på en banan, mens en anden laver en flaske, og en tredje tatoverer en temmelig detaljeret pik. En af deltagerne hedder Allessandro, og han er i lære hos Queequeg Tattoo Studio, som er et af de ældste studier i Italien. Mens han tatoverer sin banan, forklarer han, at en hjemmelavet maskine aldrig kan være lige så hygiejnisk eller præcis som en professionel.

Selvom jeg føler mig ret sej, da jeg har gennemført workshoppen, tror jeg ikke, nogen af os skal i gang med at tatovere vores egen hud i den nærmeste fremtid. Jeg tror, jeg holder mig til frugter indtil videre.

Se mange flere billeder herunder:

Alessandro.


Foto udlånt af Homemade Gallery.

Foto udlånt af Homemade Gallery.