Annoncering
studiestart

En guide til dig, der har en kæreste og lige er begyndt på uni

Hvis du absolut skal være i et forhold, så følg i det mindste de her ni simple regler.

af Emma Garland
07 september 2018, 10:54am

Alle billeder: Jamie Clifton

Det bedste råd jeg kan give i forhold til at være i et forhold, mens du læser på uni, er: lad være. Jeg ved godt, det lyder kynisk – hvem har ikke på et tidspunkt sagt, ”Jeg elsker dig” til deres kæreste på første år fra forsædet af en Opel Corsa og ment det med samtlige fibre i kroppen, som kun en 20-årig kan gøre det – men jeg lover dig, det er en forfærdelig ide, da en af de følgende situationer uden tvivl vil opstå:

- Din kæreste boller udenom.
- Du boller udenom.
- Du kæmper for at få forholdet til at fungere henover en tre-fire år, og så slår I op, så snart I er dimitteret.
- Du opretholder en smuk harmoni mellem dit forhold, dine venskaber og dine egne behov, som alle dine venner bliver misundelige over. I flytter sammen efter uni, bliver forlovet i 20’erne og poster kun på Insta, når I er på parferie i Sydfrankrig. To uger inden brylluppet får I begge to kolde fødder, fordi der hersker ”tvivl”, og der er ”problemer i sengen”, men I ender med at gøre det alligevel, bliver sammen for evigt og tilbringer resten af jeres liv på at fantasere om at stikke af med den lækre barista på den lokale kaffebar.

Som en person, hvis uni-oplevelse indebar et brud med en langvarig kæreste, begyndelsen på et nyt forhold og et halvt år i mellem, hvor jeg havde det rigtig sjovt, er min holdning… bare lad være. Nyd den ene chance, du får i dit liv til at være egoistisk, uden at nogen dømmer dig for det. Når det er sagt, er det selvfølgelig også vigtigt at begå fejl, så man kan lære af dem. Og hvis du læser det her, fordi du er oprigtigt interesseret i gode råd, så er du sikkert ikke i en alder, hvor du er interesseret i at tage imod råd fra en eller anden 29-årig idiot, som lever af at sælge sine følelsesmæssige problemer til VICE.

Så, fint nok, vi springer ud i det.

Lad være med at træffe livsomvæltende beslutninger baseret på, hvordan de hypotetisk set påvirker dit forhold

Mine forældre er heldigvis ikke typerne, der presser alt for meget på. Hvis de var det, havde jeg siddet og stresset lige nu over eksamener på jura og været ekspert i at spille klaver. Jeg droppede klaver som barn, fordi jeg hellere ville spille ”et sejt instrument” som guitar, som jeg heller ikke lærte at spille på. Jeg fik topkarakter i gymnasiet, men endte med at tage skrivekurser på et universitet med lave adgangskrav i en by, der var mindre end den, jeg kommer fra, bare så jeg kunne være tæt på min kæreste. ”Jeg glæder mig til at tilbringe mine formative år med at sidde op af det store træ i gården og læse Keats,” sagde jeg til mig selv den første dag, selv om jeg udmærket var klar over, at jeg ville ende med at tilbringe de følgende 18 måneder på Facebook og bruge hele min opsparing på togbilletter hjem. Åh, de herlige minder.

Det var ikke en forfærdelig beslutning som sådan. Det fungerede fint med 60 minutter mellem mig og min kæreste, og det virker også forsvarligt, at man ikke ønsker at rejse for langt væk fra det, man kender. Man bør dog undgå at skippe alle planer for at følge efter sin kæreste. Man skal heller ikke skippe et udvekslingsophold, fordi man er forelsket i en studiekammerat, og man gerne vil se, om der kommer noget ud af det. Man skal kort sagt ikke planlægge de næste fem år af sit liv baseret på et forhold til en person, man har mødt til en udklædningsfest.

Bliv god til sexting

Glem alt om kritisk tænkning. Her er den mest brugbare evne*, man kan lære i 20’erne. Begynd med en skabelon, hvis det er nødvendigt – alle store kunstnere er begyndt med at kopiere andre folks arbejde, før de har fundet deres egne stemmer. Vær modig og eventyrlysten. Så ender du med en BA i Historie og Numsefotos På Instagram Direct, Der Dukker Op En Enkelt Gang Inden De Forsvinder.

*Jeg taler mest til mænd, som går i seng med kvinder her. Takket været den manglende repræsentation i mainstreamkulturen og – som følge deraf – at måtte udforske vores seksuelle identitet ved hjælp af potentielle overgrebsmænd online, så er alle vi andre allerede mestre i disciplinen.

Lad være med at tilbringe samtlige weekender og ferier sammen

Halvdelen af fordelene ved at gå på uni er alle oplevelserne, det gælder især, hvis du læser humaniora. Og selv om valget mellem en fest på studenterhuset, hvor en eller anden realitystjerne er dj, og en 48-timer lang tur i kanen ikke umiddelbart virker svært i øjeblikket, så fortryder du det, når en af dine studiekammerater fortæller sjove historie om, hvad der skete til sidste fredagsbar, og hvor vildt det var, mens du bare står og nikker og smiler fjoget, hvorefter vedkommende spørger dig, hvad du har lavet, og det går op for dig, at du har tilbragt 107 lørdage på et kollegieværelse i en anden by.

Gør som det passer dig, ærligt talt

Kommunikation og omtanke er hjørnesten i et sundt forhold, men for fire måneder siden var din mor stadigvæk efter dig for at pille næse og tørre bussemænd af på din pude, så lad os undersøge alternative muligheder for at etablere dig selv som et selvstændigt individ.

Første scenarie:
Din partner: er rimelig fornuftigt anlagt, når det kommer til stoffer, men prøver samtidigt at påtvinge dig sine egne holdninger og er temmelig fordomsfuld.
Du: vil gerne prøve MDMA, som en af dine venner har købt af en suspekt type ved navn ”Minty”, som bor i den samme studielejlighed, han gjorde for fem år siden.
Løsning: Bare fyr op under MDMA’en. Hvis en partner ikke kan håndtere dig, når du er i ’skærer tænder som en raver i 90’erne’-mode, så fortjener vedkommende dig ikke, når du kører ’skal vi ikke blive hjemme og chille til Netflix’-stilen. Gå ud, kør på, men gør det sikkert. Om tre år har du fået det ud af systemet, og så tackler din partner sin kvartlivskrise ved at udvikle en slem ketamin-vane.

Andet scenarie:
Din partner: synes, du skal læse en bog om kulturteori, fordi den indeholder nogle interessante pointer om modkultur, blaaaaaaaaaa
Du: er fløjtende ligeglad.
Løsning: Fuck det, læs noget, du har lyst til at læse, og sig til kæresten, at han eller hun kan tage diskussionen på Reddit.

Pointen er, at du skal være dig selv. Der er altid en, som er den større personlighed i et forhold, og den person ender altid med at trumfe alt igennem, fordi vedkommende har selvtilliden til det, men du behøver ikke opmuntre din partner. Eller gør det, hvis du vil. Det hele ender under alle omstændigheder i ren katastrofe, når du vokser fra den person, du har gjort dig selv til for din partners skyld og i stedet får en superunderlige frisure eller begynder at lave memes på fuld tid.

Lad være med at bolle udenom, fjols

Det er en god tommelfingerregel for de monogame af jer, men det skal hamres ind med syvtommer søm, fordi du netop nu befinder dig i en social konstellation, der minder ikke så lidt om Paradise Hotel bare med flere og grimmere mennesker, som du alligevel er vild med udelukkende, fordi du ikke har gået på gymnasiet med dem.

Lad være med at bolle med din sambo, fjols

Forestil dig den der helt unikke og frygtelige fornemmelse af at støde på et engangsknald i supermarkedet. Det anstrengte, ”Hvordan går det?”, den nervøse retten på tøjet i forsøg på at skjule det faktum, at du tydeligvis er på vej hjem fra byen, selv om klokken er 13, den overdrevne latter, den overvældende følelse af skam ved at skulle se den person, man var, da man traf det valg, i øjnene, mens du har favnen fuld af bacontern og lugter som et værtshus. Forestil dig så, at du har den oplevelse, hver gang du skal på toilettet.

Forsøg at gøre ham eller hende til en del af vennegruppen med det samme

Man ved alt om en person, når man har mødt vedkommendes venner. Hvis man ikke kommer overens med en partners venner eller vice versa, så er forholdet dødsdømt. Det er let nok at leve i en boble i sit forhold i begyndelsen, når man kun mødes på diverse barer og i soveværelset. Nu er hele din vurdering af vedkommende baseret på relationen til dig selv, og du aner ikke, hvordan de fungerer i det øvrige samfund. Derfor ved du heller ikke, hvad der sker, når vedkommende kommer med til en fødselsdagsfest eller kommer op at skændes med din sambo om sociale medier.

Lad være med at afskrække din partner fra at prøve nye ting, fordi du er bange for at blive droppet

Hvis du elsker en person, skal du sætte vedkommende fri. Hvis din partner kommer tilbage… har han eller hun sikkert glemt noget i din lejlighed.

Lad være med at være en nar, selv om du sikkert ender med at være en nar

Realistisk set ender man altid med at vokse fra sin første kæreste på uni, sådan er det bare, når man starter et forhold, inden man selv ved, hvem man er. Det er dog svært at indse uden livserfaring eller hjælp fra en terapeut, og derfor ender man typisk ved ubevidst at slå ud ved at skule efter deres venner og beslutte sig for at pisse på deres yndlingsbands. Du vil senere forstå, at det er sådan, langt de fleste forhold går, lige meget hvor gammel man er, fordi man ændrer sig kontinuerligt i løbet af livet, og det er faktisk temmelig svært at udvikle sig i tandem med et andet menneske.

Så derfor er det måske bedst bare helt at undgå forhold? Måske skal du bare adoptere en gammel, blind kat, som er fuldstændig afhængig af dig og kanalisere al din energi over i det projekt og samtidigt dyrke bizar nicheporno, indtil rigtigt samleje bliver en underligt fjern tanke? Jeg har ikke svarene, jeg tænker bare højt her.

Lyt til dit hjerte! Gør det, du mener er bedst for dig! Det er dit valg!