Annoncering
Musikvideoer

Kinas største trapstjerner har Ski Mask the Slump God med i deres nye, sindssyge video

The Higher Brothers' video til "Flo Rida" er en ret voldsom oplevelse. Nu er du advaret.

af Noisey Staff
18 januar 2018, 9:37am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Du kommer formodentlig til at høre en hel del om Higher Brothers i 2018. De fire unge herrer fra Chengdu i Kina er et produkt af byens lokale rapscene, men er nu blevet så store, at de høster roser fra nogle af verdens største trapnavne, får millioner af afspilninger på YouTube og sponsoraftaler til absurde summer. Higher Brothers gør sig i ligefrem, no-fucks-given trapmusik og springer frem og tilbage mellem at rappe på engelsk og mandarin med sichuanesisk dialekt. I slutningen af 2017 arbejdede de sammen med Ski Mask the Slump God – som er født 13.600 kilometer fra Kina i Florida – på et track, der fik titlen ”Flo Rida”. Nummeret emmer af rendyrket vanvid og bruger af en eller anden grund Evian som et statussymbol. Nu har det så fået et meget passende visuelt udtryk i form af nærværende video, som er instrueret af James Mao. Vi havde egentlig planlagt at gennemgå den for jer, men når man først når til det punkt i videoen, hvor Higher Brothers kaster penge efter en oppustelig enhjørning i et dommedagsagtigt strandlandskab, forstår man, at det er noget nær umuligt at sætte ord på.

Higher Brothers har også udgivet en ep med fire tracks, der hedder Journey to the West tidligere i dag, som du også kan tjekke ud her.