FYI.

This story is over 5 years old.

underholdning

Her er de ni bedste film, vi så i 2017

Om ikke andet kunne biograferne give os lidt at glæde os over i år.
Lia Kantrowitz

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Der var rigtig mange ting i år, der var lort, men ved du, hvad der ikke var? Film. Her er i hvert fald en list over nogle af vores yndlingsfilm fra i år. Sig endelig til, hvis du er uenig - vi har ikke tænkt os at høre efter alligevel.

The Killing of a Sacred Deer

2017 gav os en helt ny politisk virkelighed, og på en måde var den græske instruktør Yorgos Lanthimos syrede film et tidligt billede på, hvilke konsekvenser vi kan se frem til, når jorden begynder at ryste, og alting vælter. I de fleste film ser man en karakter tage en beslutning, som forsegler deres skæbne. Sådan er det ikke i Sacred Dear: Skaden er allerede sket, inden filmen er startet, og så går det ellers ned af bakke som en rigtig græsk tragedie resten af vejen.
Emerson Rosenthal

Annoncering

Okja

Historien om en pige og hendes elskede supergris er en af de mest fornøjelige biografoplevelser i år, og den slutter med en bitter eftersmag, der kun gør hele pakken mere indbydende. Den koreanske instruktør Bong Joon Ho fortæller en international historie, hvor vi følger Mija (Seo-hyun Ahn), fra landet i Sydkorea til storbyen Seoul og derefter New York i en vanvittig jagt for at redde hendes kæledyr, Okja. Supergrisen er et genetisk fremstillet dyr, designet af Mirando Corporation for at "redde verden på en billig måde"—og tjene kassen—med billigt, lækkert kød.

Tilda Swinton er legendarisk i rollen som den usikre direktør Lucy Mirando og hendes udspekulerede, onde tvillingesøster, Nancy. Paul Dano var født til at spille rollen som den kompromisløst moralske øko-terrorist, Jay. Giancarlo Esposito benytter den samme overordentligt høflige, men også ret noia persona, han perfektionerede som Gus i Breaking Bad. Og Ahns gennembrudsrolle som Mija indtager skærmen det meste af de to timer, filmen varer. Men den helt store stjerne er uden tvivl det flodhestlignende væsen, der er lavet ved hjælp af innovative og besværlige CGI-effekter. Okja skabte en del kontroverser på filmfestivalen i Cannes, fordi reglerne siger, at filmen (som er en Netflix-produktion) skal have været i biografen, før firmaet må streame den. Men de mange mennesker, der støttede op om filmens ret til at være der, er et billede på, at den er værd at kæmpe for - og helt sikkert værd at se.
Beckett Mufson

Annoncering

Get Out

Hvem kunne have regnet ud, at årets vigtigste film om race i USA skulle komme fra den ene halvdel af Key and Peele? Men alligevel formåede sidstnævntes satiriske film, der havde kostet under 30 millioner at lave, at indtjene over en milliard danske kroner, samtidig med, at den fik såkaldt venstreorienterede film som The Stepford Wives og Being John Malkovich til at ligne Meet the Parents.
Emerson Rosenthal

The Florida Project

Det her er nok den mest stemningsfulde udforskning af barndommen siden The 400 Blows, og Sean Bakers efterfølger til Tangerine er lige så brutalt virkelig, som den er smuk. Det er et humanistisk portræt af ungdom og det at være forælder, og den behandler problemer om klasse med både gavmildhed og stil. Der er tusind scener i filmen, der vil blive med mig for altid - for slet ikke at snakke om Willem Dafoes perfekte optræden, der er en af årets bedste.
Larry Fitzmaurice

Blade Runner 2049

Her er en upopulær holdning: Blade Runner 2049 var en god, måske endda fremragende film (hvis, ikke når, fremtiden kommer, kan vi vurdere det). Kort sagt er det en vidunderligt sørgelig film om, hvorfor du skal sige dit job op. At årets største Ryan Gosling-film skulle være en knusende fatalistisk sci-fi drøm, en orgasme af effekter og så endda en 2'er, er et bevis på, at selvom hele verden gør ondt lige nu, så kan vores hjerter stadig fyldes med liv.
Emerson Rosenthal

Annoncering

Good Time

Safdiebrødrene har bevist, at de er eksperter i at gengive de frygtelige ting som frygtelige mennesker gør for misforstået kærlighed, og Good Time er måske deres mest potente udforskning af emnet til dato. Det er en neonoplyst, natlig tur gennem New Yorks kriminelle underverden, der minder om Scorsese, og hver eneste scene knitrer af intensitet, takket være en nuanceret og kompliceret hovedperson, spillet af Robert Pattinson, som hurtigt har vist, at han er en af de bedste skuespillere i branchen. Hvad siger du så?
Larry Fitzmaurice

mother!

Hvis Darren Aronofskys bevidste forsøg på at imponere med sit store Jennifer-Lawrence-på-syre-agtige værk, er den sidste film, der nogensinde bliver lavet, så er det okay.
Emerson Rosenthal

Phantom Thread

Paul Thomas Anderson. Daniel Day-Lewis. Behøver jeg sige mere? Sørg for at vide så lidt som muligt, inden du ser den her film - du vil ikke blive skuffet. Også skud ud til Vicky Krieps.
Larry Fitzmaurice

Call Me by Your Name

En tidløs kærlighedshistorie og samtidig et kraftfuldt portræt af en queer ungdom, der finder sig selv. Det er ikke den eneste film, der slutter med nogen, der græder (bare rolig, det er ikke en spoiler) og du ender nok også med at græde.
Larry Fitzmaurice