Justin Timberlake er officielt holdt op med at være cool

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK

Kan du huske den sidste gang, Justin Timberlake var bare i nærheden af at være cool? Op gennem 00’erne var han en af de største stjerner på kloden. Han både sang og dansede. Og sangene, mand! Det var en lind strøm af bangers! Men tiden har ikke været gode, gamle Justin Pophårs ven. Efter han har barberet de ikoniske krøller af og anlagt sig en mere moden far-fra-1950’erne-frisure, er hans cool-faktor røget helt ud af sync. Nu har han lanceret en teaser for det kommende album Man of the Woods, og det lader virkelig til, at Timberlake er klar til at rykke over i kategorien for modne popsangere, der i hvert fald er helt ligeglade med, om folk synes, de er cool eller ej.

Engang kunne Timberlake overbevise os, om at vi ville være ”nekkid by the end of this song”, og vi troede på det. Men nu er han blevet en hyggeonkel med glimt i øjet, der er helt med på joken, når folk tweeter ”It’s Gonna Be Me”-memet hver 1. maj. Det tidligere medlem af The Mickey Mouse Club har nu antydet, at han er på vej over i en country-fase af sin karriere med den nye teaser, hvor man ser en melankolsk Timberlake vade rundt på en mark (albummets titel taget i betragtning virker det lidt underligt), og han har også sagt, at pladen bliver hans mest personlige til dato. Det er hans helt personlige Lemonade, men i sådan en lidt billigere Aldi-version… og kridhvid.

Nu har han så offentliggjort den første single, ”Filthy” (som vi snart vender tilbage til), men først skal vi spore hans udvikling fra toppen af cool til den utroligt kiksede stil, han kører i dag. Her følger en udførlig analyse:

Det værste, der er sket for Justin og hans street cred, er nok, at hans fans over de sidste ti år er gået fra at være blåøjede poplyttere til at være politisk og socialøkonomisk bevidste forbrugere, der nu stiller sig kritiske over for de privilegier, Timberlake har nydt i sin karriere, fordi han er en heteroseksuel, hvid mand i USA. Der er næsten gået 14 år, siden Timberlake blottede Janet Jacksons bryst på åben skærm (og afslørede sig selv som en lille stodder) under Super Bowl-showet i 2004. Mens Janet, en sort kvinde, og hendes karriere fik et hak i tuden, så havde det ingen konsekvenser for Timberlake. People Magazine døbte ham sågar ”Teflonmanden”, fordi alt lortet fra ”Nipplegate” bare gled lige af ham. Det er et privilegeret liv!

Selv om der er gået så mange år i mellemtiden, så har han stadigvæk ikke taget sig sammen og sagt undskyld til Janet for, at hun tog alt skraldet dengang i 2004. Selv Twitter skælder ham ud for det med jævne mellemrum. Det tætteste, han kom på en undskyldning, var under et MTV-interview i 2006, hvor han indrømmede, at i hvert fald 10 procent af skylden var hans. ”Jeg tror, USA er hårdere ved kvinder. Og så tror jeg også, at USA er, sådan, hårdere ved etniske minoriteter.”

GIV HENDE NU FOR FANDEN BARE EN UNDSKYLDNING!

Gennem hele sin karriere har Timberlake stjålet fra sort popkultur med arme og ben – det kan vi i dag dokumentere, fordi internettet aldrig glemmer et billede. Vi glemmer for eksempel aldrig, da manden havde cornrows i N*Sync-tiden, eller dengang han poserede i et Tommy Gear-pandebånd og et to numre for stort joggingsæt til en fotosession. I dag påstår han, at han fortryder de der cornrows, og at han ville ønske, han aldrig havde optrådt med dem, og det kan han have ret i.

Det er også værd at bemærke, at når det kommer til musikken, så har Justin altid draget fordel af at være buddies med folk som Timbaland, Pharrell Williams, JAY-Z og det første co-sign fra Clipse på ”Like I Love You”. Begynder der at tegne sig et mønster? Det har fået flere til at antyde, at Justin er en igle, der bare suger på andre kunstneres kreative talenter.

For en sanger, der mere eller mindre har bygget sin karriere på at suge af Pharell og Timbalands talent, så er Justin Timberlake skræmmende uvidende, når det handler om sorte menneskers kamp for grundlæggende rettigheder og ligestilling i USA.

Det er imidlertid ikke noget, vi havde været klar over, hvis ikke det var, fordi han i 2016 kom med en vildt problematisk udtalelse på Twitter, som han siden slettede igen efter Jesse Williams’ følelsesladede tale til det års BET Awards. Jesse talte om, hvor vigtigt det er at bevare sortes kultur og ikke lade hvide kunstnere stjæle den og gøre den til deres egen. Og fuldstændig per automatik dukkede Timberlake op, efter en person på Twitter beskyldte ham for at være storsynder i den forbindelse. I stedet for at gøre det rigtige, hvilket ville have været at holde kæft, så langede Timberlake ud med en fladpandet ”jamen, vi er alle mennesker”-udtalelse.

*Verdens største suk*

Etniske skillelinjer er selvfølgelig en social konstruktion, som man gennem tiden har brugt til at undertrykke, skabe splid og fastholde negativer stereotyper. Det er rigtigt, at det er med til at skabe en falsk forestilling om forskel på mennesker baseret på hudfarve. Men når vi taler om den praktiske virkelighed, så er fordomme og racisme med til at sætte dagsordenen, og det er noget, mange mennesker kæmper med hver dag. Justin var hurtig til at tweete et dementi… for så at fremføre nøjagtigt den samme pointe igen.

Justin er stærkest, når han bare synger og ikke fokuserer på så meget andet. Han har uden tvivl leveret nogen af tidens største bangers og er gået fra at være garant for sukkersød R'n'B på debuten, Justified, til bad-ass hiphop og dance på Future Sex/Love Sounds. Han kan helt sikkert synge, så englene kommer. Vi har alle sammen prøvet at være til en fest eller på en natklub, hørt guitarriffet til ”Like I Love You” eller baslinjen til ”SexyBack” og omgående slæbt røven ud på dansegulvet. Det er også derfor, jeg får helt ondt i hjertet af at tænke på, at hans sidste store hit var en sang skrevet til børnefilmen Trolls.

“Can’t Stop The Feeling!” er en sang, som absolut ingen har bedt om. Men vi fik den alligevel – den blev spillet til døde i radioen og samtlige børnefødselsdage i verden. Hvad blev der af de seje dancenumre? Den superfede visuelle æstetik? Helt skidt var det alligevel ikke. Justin optrådte med sangen på den største scene i verden, nemlig… øh, til Melodi Grand Prix.

Og det bringer os tilbage til dagens nye sang: den længeventede (er den faktisk længe ventet, når han offentliggjorde teaseren tidligere på ugen?) single ”Filthy”. Selv om teaseren antydede en totalfornyelse af hans lyd og image generelt, så er sangen mere eller mindre det samme produkt, han har falbudt de sidste ti år. Det er en R'n'B-melodi med dance- og funk-elementer. Den lyder lidt, som om dubstep er en genre, der lige er blevet opfundet? Og med det taktfaste beat fortsætter den i en evighed. Jeg ved godt, at Timberlake elsker sange, der virker længere, end de er, men med ”Filthy” kan jeg bogstaveligt talt føle tidens gang på min egen krop, når jeg lytter til den. Der var dog en linje af teksten, der fangede mig: ”What you gonna do with all that meat?” Han synger den med benhård overbevisning og lægger tryk på t’et i ”meat”. Det minder om hans Lonely Island-parodi ”Dick in a Box”, men forskellen er, at han mener det denne gang.

Sangen er produceret af Timberlake selv samt Timbaland og Danja Hills, og den stinker langt væk af aflagt materiale fra Future Sex/Love Sounds eller i det mindste et forsøg på at genskabe magien fra 2006. Hvordan han har tænkt sig at forlige det med løftet om et mere ”autentisk” og græsrodsagtigt udtryk, det fatter jeg ikke, men tiden må vise, om resten af albummet lever op til den målsætning.

I forhold til videoen, som udkom sammen med singlen, så giver Timberlake sin bedste Steve Jobs-imitation, mens en robot snurrer rundt, kurrer med på sangen og dryhumper (det passer!) danserne på scenen. Det føles lidt som en 2018-version af Robbie Williams’ ”Rock DJ”, og det er på ingen måde en kompliment.

Justin, mand. Hvad skete der for dig?