stoffer

En garvet københavnsk narkohandler fortæller, hvordan du (ikke) skal opføre dig, når du køber stoffer

At købe stoffer i byen er et minefelt af potentielle fuck-ups. Her er nogle råd til undgå at dumme sig alt for meget.

af Lars Jellestad
09 maj 2018, 6:00am

Strøget i København. Et af de steder, hvor det flyder med både stoffer og politi i weekenden. Personerne på billedet har ikke noget at gøre med artiklen.

Seks fadøl, tre gin-tonics og otte Gajol-shots indtaget på få timer har det med at få en ret uelegant opførsel frem i folk, men når du tilfører en paranoid pusher og en ulovlig handling til ligningen, så kan du virkelig fucke op.

Den slags ved M* alt om. Han er i midten af 20’erne, i gang med en handelsuddannelse og leverandør af stoffer til Københavns natteliv. Som den mindste fisk i narkofødekæden er det ham, der har den direkte kontakt med slutbrugeren, og dermed også ham, der skal deale med alle de stive idioter (læs: dig), der står i for lidt tøj i den bidende kulde og venter på pulverleverancen.

Vi talte for noget tid siden med M om, hvordan hans liv har ændret sig, siden han begyndte at sælge stoffer. Den her gang skal det handle om de fejltrin, du ifølge ham begår, når du køber stoffer i byen.

Lad os lige for god ordens skyld nævne, at det her ikke er en opfordring til, at du skal fylde dig med ulovlig kemi – men hvis du i forvejen er typen, der pudrer næsen på klubtoilettet, så kan du måske lære af dine og andres fejl her.

Drop den overhøflige facon, når vi mødes

Du virker nervøs, og det skaber ikke god smalltalk. Du skal også lade være med at sakke bagud på gaden, når vi går sammen, selvom jeg går lidt tjept. Gå ved siden af mig, som om vi er to venner. Drop også det formelle håndtryk. Det ser sgu lidt halv-shady ud. Stik mig et kram, smil lidt og sænk skuldrene. Igen – som om vi er venner på vej et sted hen.

– og attituden

Især lidt ældre kunder kan godt få det stramt over, at jeg ikke bare kommer som en lille logrende hund. Jeg kan lidt fornemme den der 'sådan en lille lort skal bare give mig mit narko'-attitude, som jeg tror, hænger sammen med, at de her folk måske, inderst inde, ikke har det så fedt med, at de stadig tager narko. Så prøver de at sætte sig i en magtposition ved at sige 'kom lige herover' eller 'skynd dig'.

Lad være med at være så indiskret

Der er folk, som er uerfarne og derfor ikke er super undercover i deres adfærd, og det må jeg acceptere. Det er meget værre med de kunder, som bare er kolde i røven. Folk, der ikke engang gør et forsøg på at lave om på navnene på stoffer i deres beskeder. Kunder, der kommer valsende i åben skjorte i vinterkulden og vifter med pengesedler, idet de går mig i møde. Kom nu, mate – det kan du godt gøre bedre. Også for din egen skyld.

Ha' pengene klar

Kan du komme i tanker om én eneste situation, hvor det ikke ser sketchy ud, at der står to personer ved en hæveautomat, hvor den ene hæver penge, mens den anden står og spejder rastløst rundt? Det ser mega-suspekt ud, og det øger risikoen for, at politiet får øje på os.

Og lad for guds skyld være med at give mig mønter. Du har vel ikke smadret din lillebrors sparebøsse for at få råd til et gram mdma, har du? Og selv hvis du har, så veksl lortet til sedler, inden du mødes med mig.

Lad være med at spørge, hvorfor du ikke får stofferne med det samme

"Hva'eh, skal JEG ikke også have noget af DIG?" Jo, men slap nu af. Når du har givet mig penge, så kan du godt vente 30 sekunder, inden du får dit produkt. Der må være en minimal grad af tillid mellem os. Det er ikke, fordi jeg ikke vil give dig det, du har betalt for, men risikoen for, at der er nogen, der lurer os, bliver mindre, hvis vi lige går rundt om hjørnet.

Selvmedlidenhed hjælper ikke

En situation, jeg har prøvet en del gange, er, at jeg mødes med en fast kunde i starten af måneden, og så køber han stort ind til weekenden. Og imens han giver mig penge, siger han så: 'Shit, jeg har ingen penge til resten af måneden nu'...

Hvad kan jeg bruge den information til? Hvis du virkelig har det sådan, synes jeg, du skal søge hjælp frem for at ringe til mig, for du får ikke rabat, bare fordi du har svært ved at styre dit forbrug.

Godnat

Apropos. Folk, der tager kokain, ved godt, at man hurtigt kan ende op i en situation, hvor man ærgrer sig over, at man ikke købte mere. For det meste kan du godt sende bud efter mig igen, men hvis du begynder at kime mig ned søndag formiddag klokken 11, og jeg ikke tager telefonen, så er det sgu nok, fordi jeg ikke har tænkt mig at 'hjælpe' dig. Og det er nok også bedst for dig selv – så læg dig nu bare til at sove, ikke?

*M optræder anonymt, fordi han fortæller om kriminelle forhold. Redaktionen er bekendt med kildens fulde identitet.

Tagged:
MDMA
pusher
Kokain
København
kriminalitet
narkotika
narkohandler