Feminisme

Vi har brug for "Black Panther": Adskillige undersøgelser viser, hvor vigtig repræsentation i film og tv er

En rundspørge blandt amerikanske unge viste, at kun de hvide drenge ikke fik lavere selvværd af at se tv. Derfor er ”Black Panther” vigtig.
22.2.18
Foto via Disney

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Sidste år offentliggjorde USC Anneberg sin årlig rapport om mangfoldighed – eller manglen på samme – i Hollywood. Som det også var tilfældet de foregående år, så konkluderer rapporten, ”at udelukkelse er normen i højere grad, end inklusion er i Hollywood.”

Men så ramte Blank Panther – der byder på sorte skuespillere, stærke kvindekarakterer, et nuanceret billede af Afrika og en kompleks fortælling – biografer over hele verden. I to korte timer er vi i selskab med superhelten T’Challa, en konge, der kommer fra et højteknologisk samfund i Afrika, som bruger sine superheltekræfter til at beskytte sit folk og deres måde at leve på. Han får blandt andet hjælp fra en gruppe seje kvinder, herunder Shuri, hans geniale ingeniør/prinsesse af en lillesøster, Okoye, den elskelige og pligttro general, samt Nakia, T’Challas udkårne, der både er filantrop og hemmelig spion.

Annoncering

Stacy Smith, som er en af forfatterne bag mangfoldighedsrapporten, tweetede et stort tillykke til filmens producere og tilføjede, ”Der er stadig lang vej endnu, men i den her weekend har vi taget et stort skridt fremad.”

Den rekordstore indtjening, som filmen allerede har sikret Marvel/Disney, for slet ikke at tale om den hype, der har været på de sociale såvel som i de regulære medier, viser, hvor stor efterspørgsel, der er på historier, som den Black Panther præsenterer – historier som fokuserer på grupper i samfundet, der traditionelt er overset i mediebilledet.

I mandags gav den tidligere præsidentfrue Michelle Obama sit besyv med, da hun tweetede: ”Tillykke til hele #blackpanther-holdet! På grund af jeres indsats kan unge mennesker endelig se superhelte, der ligner dem på det store lærred. Jeg elsker filmen, og jeg er sikker på, den vil inspirere folk, på tværs af kulturer, til at være heltene i deres egne fortællinger.”

Som Obama også kommer ind på, så er repræsentation vigtig. I en artikel fra 1987 gav Carlos Cortes, en historiker, som har skrevet bogen The Children Are Watching: How the Media Teach About Diversity, et vigtigt eksempel på, hvad der sker, når man ikke er opmærksom på problemet med manglende repræsentation. Under et afsnit af quizprogrammet The $25,000 Pyramid, skriver han, forbandt to deltagere ordet ”bander” med East L.A. Hvorfor? På grund af den måde, medierne fungerer på. Når det eneste portræt af minoriteter, man ser, er negativt – i dette tilfælde handlede det om latinobandet i East L.A., som fik megen omtale i pressen – så ophæves portrættet til en generel opfattelse i befolkningen.

Annoncering

”For det første så ’oplyser’ både pressen og underholdningsindustrien befolkningen om minoriteter, etniske grupper, kvinder, homoseksuelle og de ældre,” skriver Cortes. ”For det andet så har massemedierne stor gennemslagskraft blandt mennesker, som ellers ikke har nogen direkte kontakt med bemeldte grupper i deres liv.”

Han siger videre: ”Minoritetsgrupper er klar over – og det viser forskningen også – at medierne ikke alene påvirker, hvordan andre ser på dem, men også hvordan de ser sig selv.”

Der er desværre ikke sket nogen udvikling på den front siden 80’erne. En undersøgelse fra 2011 foretaget af The Opportunity Agenda viser, at sorte mænd oftest portrætteres i negativt lys, som ”positiv” stereotyp, som en flad karakter, eller også glimrer de simpelthen ved deres fravær. (Sidste år konkluderede rapporten fra USC Annenberg for eksempel, at en fjerdedel af de 900 film, man havde set på, ikke havde så meget som en enkelt sort karakter med dialog). Publikummer – især dem, der ikke har nogen kontakt med folk uden for deres eget segment i samfundet – tager typisk denne unuancerede fremstilling for gode varer og sidestiller den med virkeligheden. Det kan føre til alt fra ”forringet kvalitet af behandling i sundhedssystemet til, at man ikke kan finde arbejde eller komme ind på en uddannelse, at man ikke kan tage lån, og at man er i større fare for at blive skudt af politiet,” skriver forskerne.

Rapporten konkluderer også, at sorte mænd er bevidste om, at mediebilledet præsenterer dem i et dårligt lys: ”Negative mediestereotyper (kriminelle, fjolser og subsistensløse) er demoraliserende og skadelige overfor følelsen af selvværd,” skriver de og tilføjer, at det også kan være en kilde til stress og noget, ”der dræner kognitive ressourcer i visse sammenhænge”.

En anden undersøgelse fra 2012, der så nærmere på repræsentation på tv og dens indvirken på børns selvværd, præsenterede lignende konklusioner. På baggrund af en rundspørge blandt cirka 400 sorte og hvide drenge og piger fandt forskerne ud af, at den eneste gruppe, der ikke oplevede lavere selvværd efter at have set tv, var hvide drenge. Konklusionen var, at racestereotyper og måden, minoriteter afbilledes på, kan være en mulig forklaring: ”Sorte, mandlige karakterer vises ofte i komiske roller eller som uvorne unger, hvor sorte piger typisk fremstilles som værende eksotiske eller som sexobjekter,” skriver forskerne bag undersøgelsen. Den måde, tv præsenterer hvide drenge på, er derimod ”temmelig positiv.”

Det er derfor, Black Panther – hvis eneste to hvide karakterer har små roller – er en vigtig film. Dania Gurira, som spiller General Okoye i Black Panther, har udtalt til IndieWire, at hun håber, filmen kan være med til at styrke unge kvinders selvværd. ”Hvis det kan ændre hendes måde at tænke på eller vise hende, at hun kan give udtryk for sin indre vrede eller femininitet,” siger Gurira, ”så kan det efterlade et aftryk. Hvis små piger ser billeder af, hvordan de også kan være seje og hippe, så har de mulighed for at sige, ’hør her, jeg gider ikke passe ind i en andens ideologi og forestilling om, hvem jer er.’ Det er så utroligt vigtigt.”