Udlændinge i Danmark fortæller, hvad de synes om julefrokostmad
Flæskesteg og julesul på Guldkroen i København. Billede via Guldkroen
JUL

Udlændinge i Danmark fortæller, hvad de synes om julefrokostmad

Vi elsker det forudsigelige orgie af druk og svinefedt, men hvad synes folk fra andre lande om marineret sild og risalamande? Vi spurgte dem.
1.12.17

Sild, snaps. Fiskefilet, snaps. Steg, snaps. Ost, snaps. Risalamande, snaps. En tur på toilettet næste morgen, Alminox og Panodil i blodet, og videre til den moralske skærsild.

Opskriften på en dansk julefrokost kender vi alt for godt, men hvordan i alverden ser vores venner og familie fra andre lande på dette bakkantiske ritual? Hvad synes de egentlig om marineret sild, karamelliserede kartofler og en frokost, der varer længere end en belgisk arthouse-film? Vi bad fem mennesker, der er flyttet til Danmark, om at give deres uforbeholdne mening om den danske julemad.

Scott, 49, fra USA

Jeg er fra Georgia i USA og kom til Danmark for 28 år siden. Bortset fra min far, som var i flåden, var det sgu nok første gang nogen i min familie havde været i Europa, så det var ikke bare et kulturchok. Det var et Euro-shock, og min introduktion til den danske julefrokost var som at være med i et afsnit af Fear Factor.

Min første oplevelse var til en familiejulefrokost, hvor min ekskones far hældte en ekstra snaps op, hvis jeg spiste den afskyelige ting, I kalder for sild. Sild er egentlig fint nok, men marineret? Hvorfor fanden marinerer i den og drukner den i karrysovs og krydderier, som smager af lakrids? Det er fucking klamt. Og så lægger i silden ovenpå et stykke brød, som er smurt med ren fedt, som I har skrabet op fra bunden af en pande? Når jeg tager til firmajulefrokost, skal jeg nok tage en lille bid for at være med i fællesskabet, ligesom os udlændinge er tvunget til at gøre ved julebordet, men jeg kan simpelthen ikke udstå den sild.

LÆS MERE: De her danske bartendere siger, at du drikker din snaps helt forkert

Der er mange retter, jeg ikke forstår. For eksempel skidne æg og grønlangkål, der er kogt sønder og sammen til en grøn pøl af afskyelighed. For slet ikke at snakke om leverpostej. Undskyld mig, men jeg har været her snart 30 år, og leverpostej og jeg bliver aldrig venner. Alt, der smager af lever, er hæsligt. I spiser det jo, som var det cornflakes! Jeg fatter det ikke. Til jul kommer der bacon og svampe ovenpå, to ting, som jeg elsker, og som jeg bestiller på min burger eller pizza. Men sammen med leverpostej? Nej!

‘Kom så Scott! Du skal lige have en ostemad, så er du en rigtig mand. Så er du en rigtig dansker, når du får et stykke med gamle ole.' Bullshit.

Og så er det osten. Jeg elsker lagret ost, som for eksempel en god vintage cheddar, men dansk lagret ost rører jeg ikke. Det smager og lugter af røv. Jeg vil ikke have det på min hænder, jeg vil ikke tale med nogen, der har spist det, og alligevel sidder folk til julefrokost og siger: ‘Kom så Scott! Du skal lige have en ostemad, så er du en rigtig mand. Så er du en rigtig dansker, når du får et stykke med gamle ole.' Bullshit.

Min livret er stegt flæsk med persillesovs, så det er ikke fordi, jeg ikke kan lide dansk mad. Men julefrokosten er simpelthen bare en parade af kulinariske manddomsprøver, som du skyller ned med noget, som er helt udenfor enhver fornuftig alkoholkategori. Så er det sgu da klart, at det går galt. Det er opskrift på en katastrofe.

Snapsanretning på Restaurant Gl. Mønt. Billede af Lars Hinnerskov Eriksen

Chris, 42, Storbritannien

Jeg har kun boet i Danmark lidt over et år, så jeg havde ikke så meget erfaring med julefrokost, før jeg var med til et par stykker denne sæson. Folk havde advaret mig om, hvor store mængder mad, danskerne indtager ved disse lejligheder, men jeg var stadigvæk chokeret over, hvor meget og hvor længe, I kan spise.

Det virker i bund og grund som om, at maden er til for at give folk en undskyldning for at drikke. I Storbritannien dropper man ofte maden til de her julefester, bortset fra den kebab man får klokken lort om morgenen, når man vælter rundt. Så den danske udgave er noget mere sofistikeret end den britiske, selvom 'sofistikeret' måske ikke lige er den rette betegnelse for jeres snapssyltede griseorgie.

Annoncering

Sild er ikke for alle, men jeg var virkelig positivt overrasket over den danske udgave, marineret og stegt, serveret med løg og karrysalat. Havde det været på et menukort, havde jeg aldrig valgt det, men jeg elsker den danske julefrokostsild og det faktum, at man ikke behøver at pille benene ud af fisken.

LÆS MERE: En illustreret guide til dansk julefrokostdruk

Danmark og Storbritannien slægter helt klart hinanden på, både kulturelt og kulinarisk. Vi elsker svinekød, og danskernes flæskesteg minder mig om vores Sunday roast, med sprød svær og alt tilbehøret. Jeg troede, at jeg skulle reagere stærkere imod de brunede kartofler, men det komplementerer virkelig stegen, på samme måde som man har sødmen i en apple sauce til sin Sunday roast.

Og så er der risalamande, som er helt spektakulært. Det mindede mig i første omgang om skolekantinemad fra min barndom i England, hvor man fik rice pudding til frokost med en ordentlig skefuld jordbærsyltetøj oveni, men her løfter man retten til et helt andet niveau med vanilje og mandler.

Det mest imponerende er alligevel nok, hvor lang tid måltidet varer. Jeg var til en julefrokost, hvor vi startede kl. 19 og var færdig med at spise kl. halv tre om morgenen. Det er sgu næsten en halv dag, hvor man er lænket til alteret med svin, sild og snaps.

"Hvordan kan I drikke det her?" Billede via Shutterstock.

Meng, 24, Kina

Min første julefrokost var med mit studiejob, og det var sådan en standard buffet, som lignede noget, man får til frokost i en institution. Jeg husker, at der var masser af and og svinekød, og så lagde jeg mærke til, hvor lidt folk generelt gik op i maden. Den var der ligesom bare som supplement til alle de drikkevarer, som folk havde travlt med. Sild er sådan en ting, jeg spiser, når det bliver serveret for mig, men jeg er ikke super klar på det. Kinesere, der siger, de kan lide sild, lyver.

“Giv de fisk noget at svømme i!” var meget sjovt første gang, men jeg nåede at høre joken rigtig mange gange den aften. Det pudsige var, at danskerne synes, det blev mere og mere sjovt for hver gang, det blev sagt. Jeg ved godt, jeg lyder ret negativ lige nu, men fy for helvede hvor er snaps bare ulækkert. Hvordan kan I drikke det? Vi har noget rimelig stygt brændevin i Kina, men det kommer ikke op på siden af en billig snaps fra Netto.

LÆS MERE: Danske kokke fortalte os om de værste julefrokostgæster

En ting, der virkelig forundrede mig ved maden til julefrokosten, var det her med, at den bare blev stående på bordet, mens folk drak sig ned. I Kina er serveringen af maden noget mere højtidelig, og så længe der spises, er det ligesom hovedaktiviteten. Til min første julefrokost i Danmark var det anderledes, men måske var det bare, fordi vi var studerende. På et tidspunkt tror jeg faktisk, der blev danset på bordet, mens jeg sad i den anden ende og kæmpede med noget kål, som var rødt.

Jeg husker, hvordan folk bare stod og åd direkte fra de her store sølvbakker og skovlede sovs ind i munden.

Senere samme aften smuttede jeg over til en anden julefrokost, hvor folk var endnu stivere. Der fik maden et stærkt comeback senere på natten, da den blev taget frem igen, og folk gik helt amok. Jeg husker, hvordan folk bare stod og åd direkte fra de her store sølvbakker og skovlede sovs ind i munden. Jeg fulgte bare trop, for jeg var også blevet sulten igen.

Elizabeth, 26, Rusland

Jeg ville ønske, at jeg efter seks år i Danmark kunne sige, at jeg er vild med dansk julemad – men nej. Jeg hader brunede kartofler præcis lige så meget i dag, som da jeg første gang smagte dem. Jeg kan huske, at jeg sad ved bordet og kiggede ud over det her landskab af kartofler i forskellige størrelser, og så masser af brun sovs – jeg har det lidt på samme måde med brun sovs som med de der små sukkerkartofler. Jeg synes simpelthen ikke, det er lækkert. Desværre spiser jeg ikke så meget svinekød, så jeg er ikke så vild med flæskesteg. Sild kan jeg lidt bedre arbejde med, og det kender jeg også derhjemme fra.

Lidt ros skal den danske julemad også have. Risalamande er et genialt koncept. Ris har aldrig smagt bedre! Jeg havde aldrig smagt noget lignende, og det er noget, jeg med succes har udsat mine russiske veninder for. Der har i virkelig fat i den lange ende. Også selvom det endnu ikke er lykkedes mig at få mandlen.

Annoncering

LÆS MERE: Julen bliver bedre hvis du hælder saké og beat i din gløgg

Hvis vi kigger nærmere på drikkevarerne, var der særligt én ting, der kom bag på mig som russer til en dansk julefrokost: Det faktum, at I blander så mange forskellige former for alkohol. Jeg ved godt, at snaps fylder meget, men i løbet af aftenen får man både øl, sjusser, vin, drinks og hvad man ellers finder på at indtage. Der var en af de andre udlændinge, der havde taget en hjemmelavet snaps med honning med, og det var sådan en skam, at se den blive drukket, som om det var billig vodka. En julefrokost – i forhold til en russisk fest – er mere sådan et crazy drikkeorgie, hvor man skider fuldstændigt på, hvordan man har det dagen efter. Og jeg er vild med det.

Risalamande med kirsebærsovs - et "genialt koncept". Billede via Guldkroen

Henry, 26, Australien

Min første julefrokost var med min ekskærestes familie i Hellerup. Jeg var på besøg fra Australien, og det var første gang, jeg skulle møde hendes forældre. Det er klart, at jeg prøvede at opføre mig så høfligt som overhovedet muligt, og alt gik fint, indtil en tallerken med sild landede på mit bord. Det var karrysild, og jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Det var ligesom alt, der var forkert ved den – smagen, konsistensen, udseendet, lugten. Åh gud, det var så stygt.

Havde jeg slugt sildemundfulden, havde jeg spulet julebordet til med bræk.

Jeg husker, at jeg sad der ved bordet med munden fuld af sild, mens det hele vendte sig i mig. Der var ikke nogen vej udenom – jeg blev nødt til at spytte det hele ud i en serviet. Alternativet havde været meget værre, for havde jeg slugt sildemundfulden, havde jeg spulet julebordet til med bræk.

Alt andet på bordet var megalækkert, og så meget bedre end angelsaksisk julemad, hvor kalkunen dominerer. Fuck kalkun, den danske juleand er for sindssyg. Og brun sovs? Jeg fucking elsker brun sovs. I det hele taget er jeg vild med jul i Danmark. Risalamande er jo ikke bare dessert, det er en sygt god dessert og en grineren selskabsleg. Glöggen har I tunet med sprut, nødder og rosiner.

I har nailet julen – men bare hold de der sildemadder fra mig.

Så langt, så godt med snaps og sild. Men hvad abefesten, der bryder ud til en julefrokost? Hvad synes vores kære venner fra udlandet om den? Læs videre her: