graviditet

Stephanie fra Dragør tog på ferie i Tyrkiet og kom hjem med en baby

Stephanie sad på en bar i Marmaris og drak strawberry daiquiris med stjernekaster i. Et par timer senere fødte hun et barn, hun ikke anede, at hun havde haft i maven. Her er hendes historie.

af Katrine Krøjby
02 november 2017, 5:00am

Stephanie Barner sammen med sin søn Liam. Foto: Amanda Hjernø

Marmaris, 2016. Klokken kvart i fire vågner Stephanie Barner af, at der går et kæmpe jag gennem hele hendes krop. Da hun rejser sig op, fosser det ud med væske fra hendes underliv. Hun skynder sig ud på badeværelset.

"Der sker noget mærkeligt," råber hun til sin kusine og sin veninde. Da hun sætter sig på toilettet, begynder det at bløde voldsomt fra hendes underliv. Hun har lige haft menstruation, så det kan næsten ikke være være den, der kommer igen. Og så med den kraft – der er noget helt galt.

Jeg tænkte bare, 'hvad sker der her'?

Stephanie er en 22-årig pige fra Dragør. Hun har boet sammen med en roommate, men nu skal hun finde et nyt sted at bo, derfor er hun flyttet midlertidigt hjem til sin mor. Hun er ved at uddanne sig til frisør, så hun leder efter en læreplads.

Den danske sommer er ved at være ovre, da hun tager til Marmaris i Tyrkiet med sin veninde, sin mor, sin moster og sin kusine. De har været i den tyrkiske ferieby fem-seks gange før, så de har glædet sig til at komme tilbage til god mad, drinks og fest.

Men efter et par dages ferie sidder hun nu på et tyrkisk toilet med blodet fossende ud af underlivet.

"Er du gravid?" spørger mosteren, der selv har fem børn.

Stephanie er i chok over, hvad der sker med hendes krop. Hun kan slet ikke forstå det. Men hun ved, at hun har taget p-piller, hun har haft menstruation, og hendes mave er jo helt normalt størrelse, så hun kan ikke være gravid.

En læge bliver tilkaldt. Han mærker på Stephanies mave, der er stenhård.

"I think you are pregnant," siger lægen på gebrokkent engelsk. Det virker surrealistisk.

Stephanie kommer ud i hans bil, og så kører de ellers med høj fart mod det nærmeste hospital. Det er heldigt, det er midt om natten, for om dagen er den store hovedvej proppet med trafik og lange bilkøer.

"De fatter ingenting på hospitalet, for de kan ikke tale engelsk."

En tolk kommer dem til undsætning. Da han begynder at oversætte, ser personalet pludseligt mærkeligt på den unge danske kvinde. Og så ringer de efter fødselslægen.

Lægen kører en scanner frem og tilbage over Stephanies mave en enkelt gang, og så kan de ikke nå mere, for hun er i gang med at føde.

"Jeg tænkte bare, hvad sker der her."

Det hele går meget stærkt. På fødselsstuen begynder barnets hjerterytme at falde. En tyrkisk sygeplejerske lægger sig vandret oven på Stephanies mave. Det skal gå hurtigt. Da den næste ve kommer, presser sygeplejersken sin arm ned mod Stephanies mave, der pludseligt buler ud. Babyen er blevet vendt. To gange til presser hun, og så kommer barnet ud.

"Lever den? Lever den?," råber Stephanies mor.

Babyen er helt stille og meget blå i hovedet. Tiden står stille, indtil barnet begynder at græde.

Stephanie når kun lige at få sit barn over på brystet i et øjeblik, før han bliver taget ud af hendes hænder og kørt væk. De skal tjekke, om alt er, som det skal være.

"Hvad skete der lige der?" Stephanie sidder bare og stirrer ud i luften. For et par timer siden sad hun på en bar og drak strawberry daiquiris med stjernekaster i. Hun havde ondt i ryggen, der kom ligesom sådan nogle jag nede fra lænden. Hun troede, det var, fordi hun havde kørt i vandrutchebane hele dagen. Derfor tog de tidligt hjem fra baren. Nu har hun født et barn.

Lægerne kommer tilbage med barnet, der er en 48 centimeter lang dreng på 2670 gram. Han er lille, men rask. Lægerne fortæller, at hun er gået 38 uger eller derover. Det vil sige en fuld graviditet.

"Derfra er mit liv ændret."

Stephanie med sin søn Liam kort efter, at hun har født ham på et tyrkisk hospital. Privatfoto.

Da lægerne siger, at Stephanie har gennemgået en fuld graviditet, begynder hun at regne.

"Der havde jeg kun været sammen med én, så det gav sig selv."

Der går alligevel tre uger, før hun siger det til ham. Hun har brug for selv at "sluge den," som hun siger. Desuden har hun ikke længere kontakt til manden.

"Det var ikke én, jeg talte med længere. Vi havde kun set hinanden et par gange, hvor vi havde hygget os lidt, og så var det løbet ud i sandet."

Men nu bliver hun nødt til at kontakte ham igen.

"Jeg skrev en lang besked til ham, hvor jeg forklarede hvordan og hvorledes. Jeg skrev, at han ikke behøvede at svare, at det var okay, hvis han lige skulle sunde sig."

Hun er spændt, da hun trykker på send. Men allerede efter 10 minutter får hun et svar retur. Han tager det fulde ansvar og vil gerne være en del af Liams liv. Dagen efter ser han Liam for første gang, og han har været en del af hans liv lige siden.

"Han er en super far, og vi er rigtig gode venner og kan finde ud af tingene sammen. Vi snakkede lidt om at blive kærester, for det kunne da være godt at være en lille familie, men man kan ikke fremtvinge noget, der ikke er der."

Stephanie og Liam bor sammen i en lejlighed i Dragør. Foto: Amanda Hjernø.

Da jeg sammen med fotografen ankommer til den lille lejlighed i Dragør, sover den rødhårede dreng. Det er kun et par måneder siden, at de er flyttet ind. Indtil da har hun boet hos sin mor. Da vi sætter os i køkkenet for at tale om, hvordan man kan være gravid i ni måneder uden at opdage det, vælter gråden ud af babyalarmen.

"Jeg var på p-piller, og jeg havde menstruation. I maj måned havde jeg taget fire kilo på, og jeg blødte lidt mindre under min menstruation, så jeg tog to graviditetstests, men de var begge to negative. Så tænker man jo ikke mere over det. Siden da tog jeg heller ikke mere på."

Graviditetstestene viste formentlig ikke noget, fordi hun var for langt henne, ved hun nu.

"Folk kan ikke forstå, at jeg ikke vidste, at jeg var gravid. Folk tror jo, at det ikke kan ske. Du må da kunne have mærket et eller andet, siger de. Det er især folk, der selv har fået børn, der ikke tror på det. Men det er jo ikke løgn, det skete jo for mig."

Hun sidder og scroller på sin iPhone efter billeder af sin krop, da hun var gravid uden at vide det.

"Jeg havde en lille smule mere mave, end jeg har nu," konstaterer hun.

Og hun er altså en meget slank kvinde. Da hun finder billedet, er det umuligt at se, at hun er gravid.

"Han havde ligget bagudvendt op mod min ryg, så det er derfor, jeg ikke fik mave. Men der er jo også meget psykisk i det. Hvis man ikke ved det, så reagerer kroppen ikke på det."

Under sin graviditet levede Stephanie et liv som mange andre 22-årige piger med byture, cigaretter og alkohol – ikke lige den livsstil, man råder gravide kvinder til.

"Jeg havde dårlig samvittighed og var bange for, at han kom til at fejle alt muligt – men jeg vidste jo ikke, at jeg var gravid," siger hun. Heldigvis er Liam, som lige er fyldt et år, sund og rask.

Stephanie i juli måned, fem måneder inde i den graviditet, hun ikke vidste, hun var i gang med. Privatfoto.

Der findes ingen officielle tal på, hvor mange kvinder, der føder uden at kende til deres graviditet, men vi har kontaktet alle 20 fødeafdelinger på landets sygehuse, og sammenlagt er der som minimum et sted mellem 13-18 kvinder om året i Danmark, der føder uden at ane, de er gravide.

Susanne Ohrt er specialist i sundhedspsykologi og tidligere jordemoder. Hun har selv været jordemoder for to kvinder, der pludselig skulle føde, selvom de ikke vidste, at de var gravide.

"Den ene var kraftig, den anden var slank, men det handler ikke kun om at tage på eller ej, det handler også om at mærke barnet. Der er kvinder, der simpelthen ikke mærker deres krop eller fosterbevægelser, som de fleste gør. Hvis hjernen slet ikke er drejet ind på en graviditet, er der nogen, der har en evne til at se bort fra noget, som andre ikke kan se bort fra," siger hun og afviser, at der er noget galt med de kvinder, som føder uden at kende til deres graviditet.

"Det er fuldstændigt normale unge kvinder, der har oplevet det. Vi har nogle fortrængningsmekanismer eller evner til at bortforklare noget, der føles anderledes, end vi er vant til. Det er en beskyttelsesmekanisme, der kan komme i brug, hvis det er helt utænkeligt, at man er gravid."

"Så det kan komme som et stort chok, at man pludselig står i en helt ny livssituation – men tager moderen barnet til sig, vil barnet ikke tage skade af det. Der kan dog være brug for ekstra støtte i starten," siger Susanne Ohrt.

Liam er nu startet i dagpleje, og Stephanie er tilbage til sit arbejde i blomsterbutikken. Planen er, at hun skal finde en læreplads som frisør. Hun står med sin søn på den ene arm og laver kaffe til os med den anden. Man kan meget, når man er alene med en lille dreng.

"Nu ved jeg slet ikke, hvad jeg ville gøre uden ham," siger hun.