LSD

En gammel hippie, en punker og en kendt rock’n’roll-revisor giver gode råd om lsd

Tre danskere, som har taget psykedeliske stoffer, før du du overhovedet blev født, deler deres erfaringer.
Holger fotograferet i sin lejlighed. Foto af Amanda Hjernø

Artiklen er en del af 'Safe Sesh' – vores tema om stoffer og harm reduction. Læs mere her.

Når medierne omtaler lsd som "narko-frimærker", vidner det ikke just om et dybere kendskab til stoffet. Hvis 'narkotika' forstås som dulmende, vanedannende stoffer, er der i hvert fald uendelig langt til den virkning, man får af lsd. Og uvidenhed er aldrig en god ting – specielt ikke, når det kommer til rusmidler.

Annoncering

Lsd er et potent, psykoaktivt stof, som stimulerer sanserne, og tager dig på en mental rejse, der både kan være fuldkommen fantastisk og meget skræmmende. Det er så langt væk fra heroin og andre bedøvende stoffer, som man kan komme.

Hvis man står i en situation, hvor man ikke kan klare en opgave uden at have taget et eller andet, så er det farligt. Det vil jeg advare kraftigt imod – Peter Ingemann

Virkningen af lsd er afhængig af omgivelser og din mentale tilstand, og derfor kan man selv være med til at påvirke, hvordan trippet udvikler sig. Det kaldes i fagtermer for set & setting. Under alle omstændigheder skal lsd (såvel som alle andre stoffer) behandles med dyb respekt. Derfor har jeg talt med tre erfarne brugere: En gammel hippie, en gammel punker, og en legendarisk syremusiker, som i dag er revisor. De fortæller, hvordan stoffet har påvirket deres liv, og hvilke råd de kan give videre til unge, som overvejer at prøve det.

ADAM, 54

VICE: Hvad har lsd betydet i dit liv?
Adam: I sommer tog jeg lsd for første gang i 10 år efter at have været på en steady nedtur i nogle år. Jeg har haft det så fedt lige siden. Det sparkede mig totalt ud af min nedtur. Jeg har haft så meget energi siden. På samme måde som cannabis har lsd, fra første gang jeg tog det, føltes som den manglende puslespilsbrik inde i mit hoved. Da jeg var barn, kunne jeg ikke sidde ned. Jeg kunne ikke koncentrere mig i 20 sekunder. Jeg kunne ikke forholde mig til andre mennesker. Når jeg hørte Frank Zappa og John Coltrane, kunne jeg relatere til det, for så kaotisk var det også inde i mit hoved uafbrudt. Jeg tør dårligt tænke på, hvad der var sket, hvis der ikke var nogen, der havde røget en fed på mig dengang.

Havde du en psykisk diagnose?
De kaldte mig hyperaktiv. Det var før, der var noget, der hed ADHD. Jeg røg ud af den ene skole efter den anden.

Annoncering

Men det ændrede sig, da du prøvede lsd og cannabis?
Ja, lige pludselig faldt alting på plads inde i mit hoved. Jeg kunne pludselig koncentrere mig og kommunikere. Det var virkelig freaky for mig. BZ var ikke opstået endnu, men vi besatte allerede huse dengang i slutningen af 70’erne. Punk begyndte på anden bølge, og politikken i musikken ræsonnerede med det, jeg oplevede i mit hoved. Det hele gav mening lige pludselig. Nogle af de musikere vi så op til sagde, at vi skulle holde os fra alle stoffer, undtagen de psykoaktive, og det gjorde os interesserede.

Hvornår var så din første gang?
Det var i 1980. Nogle venner havde lejet en gammel gård ude på landet. Der boede nogle folk, som jeg kun kendte perifert. Min indgang til de mennesker var faktisk en fyr, som jeg havde mobbet så hårdt, at han blev nødt til at skifte skole. Da vi mødtes omkring en fed, var jeg ved at falde over mig selv for at sige undskyld. Han tilgav mig, og vi blev pisse gode venner, og er det stadig. Det var ham, der havde noget lsd, og den første gang, jeg tog det, var det ham, mig og en til. Ham den sidste fyr fik det psykisk rigtig dårligt nogle år efter. De første gange var oplevelsen lidt farvet af alle de skræmmehistorier, man havde hørt om, at man pludselig sprang ud fra et højt sted, fordi man troede, man kunne flyve og alt det pis. Det lå i baghovedet, at det var lidt farligt, det vi havde gang i. Så vi var lidt tilbageholdende med at give slip, og vi holdt det lidt i arms længde.

Annoncering

Det svarer til, at du møder nogen, som også har været i Australien. Man bliver mere indforståede, fordi man har delt en oplevelse – Peter Ingemann

Ham, der fik det dårligt – var det på grund af lsd?
Når du spørger sådan, så rammer du faktisk noget af det, jeg rigtig gerne vil snakke om. Jeg mener ikke, at man får det psykisk dårligt af lsd. Man får det dårligt, fordi lsd åbner alle sluserne op, og du kan ikke bare lukke for dem igen, hvis du ikke bryder dig om det. Du bliver konfronteret med alle de ting, der foregår inde i dit hoved – også ting, der har ligget latent. Det skal man være rustet til at kunne håndtere, også de ubehagelige ting. Folk siger altid, at man skal passe på bad trips, men det korte af det lange er, at det er de dårlige trips, der har været de mest lærerige for mig. Det har været dem, der har hjulpet mig til at gøre op med de ting, der begrænsede mig. Jeg vil helst ikke snakke om abstrakte begreber, som at ”komme op på et højere bevidsthedslag”, men den væsentligste ting, jeg har lært, er, hvor ubetydelige vi er. Alle vores små ego-ting er så forsvindende ligegyldige. Hvis man tager ud i naturen, får man nogle meget stærke oplevelser, og det er måske derigennem, at tankerækken om, at vi er små ubetydelige mikrober i det uendelige univers, opstod. Man lærer, i hvor høj grad det hele lever.

Blev det så en fast del af dit liv derefter?
Lsd er hverken noget, man kan, eller har lyst til at gøre for ofte. Der var perioder, hvor vi åd det en del, og andre gange gik der længere tid imellem. Jeg har taget lsd i en hvilken som helst sammenhæng, du kan forestille dig. Gadekamp, derhjemme foran flimmeren, på fuck-date, ude at rejse, på turné med bands, på arbejde.

Annoncering

Hvilke råd kan du give til unge mennesker, der gerne vil prøve det?
Tag ud i naturen første gang, og lær det at kende, i stedet for at gøre det til Distortion eller på Roskilde. Og med de af mine venner, som fuckede hårdt op på det, i baghovedet vil jeg sige, at hvis man har mentale problemer, og er klar over det, så lad være med at fucke rundt med de ting. Medmindre du er klar til at blive konfronteret head-on med lortet, for det viser ingen nåde. Det er derfor, lsd har sådan et hårdt ry. Der er intet filter. Det er ærlighed på et plan, som meget få mennesker har oplevet.

HOLGER , 64

Holger i sin lejlighed. Foto: Amanda Hjernø

VICE: Hvornår tog du lsd første gang?
Holger: Det gjorde jeg i den berømte Thylejr i 1970 sammen med nogle af mine venner. Vi havde enormt meget respekt for det der lsd. Vi vidste, man skulle passe på, men deroppe var det optimale betingelser, så det gjorde vi et par gange. Jeg var 17 år.

Hvordan var den oplevelse?
Det er jo rigtig mange år siden, så de to syretrips kan jeg ikke rigtig skelne fra hinanden. Men jeg havde to oplevelser, der har fyldt meget i resten af mit liv. Den ene var, at jeg gik gennem skoven og kiggede op i træerne, og syntes, det var så besynderligt. Måden, vinden blæste i trækronerne på, var så bekendt, og der gik det op for mig, at det var samme oplevelse, som da jeg lå i barnevogn og kiggede op på træerne gennem det firkantede hul. Det fik åbnet op for en interesse i psykologi.
Den anden oplevelse var, at tiden holdt op med at eksistere. Der var kun bevægelse i rum. Det åbnede for en interesse for, hvad tid egentlig er. Tid er jo afhængig af bevægelse, men hvad er bevægelse så? Det har givet mig en interesse for kernefysik, astronomi og kosmologi, som jeg har haft resten af livet.

Annoncering

Fyldte psykedeliske stoffer meget i dit liv efterfølgende?
Jeg har haft perioder sidenhen, hvor det virkelig var præget af psykedeliske stoffer. Mig og en af mine venner havde verdens mindste lejlighed på Christianshavn, og han er kæmpestor. Vores sted hed ”Christianshavns lsd og Spanking Terapi-center.” Vi eksperimenterede med lsd på terapeutisk vis, hvor vi tog nogle temmelig kraftige trips og lagde os ned og skiftedes til at skifte plade. Vi skulle ikke ud og blive forstyrret, nu skulle vi eddermame på ”indre mission”, som vi kaldte det. Det var ikke for at komme ud og opleve en hel masse sjovt, det var for at komme dybere ind i os selv.

Hvis du har mentale problemer, så lad være med at fucke rundt med lsd. Medmindre du er klar til at blive konfronteret head-on med lortet, for det viser ingen nåde – Adam

Hvad fik du ud af alle de terapeutiske oplevelser?
Jeg blev et mere frigjort og spontant menneske. Da det rigtig begyndte med terapi, var det, fordi at man som ungt menneske går rundt og tror, man har alle mulige komplekser, og dem vil man jo gerne udover, ik? Da jeg tog mit første syretrip, var jeg overbevist om, at jeg var super klog, og havde tjek på alt. Verden kunne bare komme an. Og så tog jeg de to trips, og forstod, at jeg ikke anede noget som helst om noget som helst. Jeg skulle til at begynde helt forfra. Jeg har brugt resten af mit liv på at prøve at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen.

Annoncering

Er der noget bestemt, du har lært af de her trips?
Man når til den erkendelse, at den bevidsthed, vi har her i vores dagligdagsliv, den er enormt begrænset. Vi går rundt med de mørkeste solbriller og kan næsten ikke se noget som helst, på grund af vores ego og vores forestillinger. Når man er på psykedeliske stoffer som lsd, bliver det filter taget væk. Man erkender, at bevidstheden er noget meget, meget større og dybere.
Men med årene har jeg jo også forstået, at vi ikke kan rende rundt og have det sådan hele tiden. Hvis vi alle sammen var oplyste guruer hele tiden, så kunne verden ikke hænge sammen. Vi er nødt til at have den der begrænsede bevidsthed for, at verden kan fungere. Det er der sikkert en eller anden højere mening med, som hverken jeg eller nogen anden kan regne ud.

Hvis du skulle give dit 17-årige jeg nogle gode råd, inden du skulle tage lsd første gang, hvad ville du så sige?
At det er lige tidligt nok at prøve det, når man er 17. Man må godt være lidt mere sikker på sig selv og have dannet sig lidt mere, inden alting bliver revet itu. Hvis man skal gøre det, skal man sørge for at skabe nogle optimale omstændigheder, inden man tager det. Man skal være sammen med mennesker, man kan lide, og være et roligt sted, som man er tryg ved. Jeg synes, det er meget dumt at bruge det som et feststof. Og så skal man også vide, at det er syndefaldet. Man er ikke den samme før og efter, man har haft et trip. Tingene bliver pludselig sat i et andet perspektiv. Alting bliver mere alvorligt og virkeligt. Man kan ikke længere bare lukke øjnene for realiteterne og sige, at man er dum. For man har set lyset. Det skal man være indstillet på. Der er mange, der tror, at når man tager lsd, så sidder man bare og ser tegnefilm. Det er lige præcis det modsatte. Det er en selv, der pludselig bliver forandret, og derfor ser man verden anderledes bagefter.

Annoncering

PETER INGEMANN, 74

Den legendariske musiker Peter Ingemann spillede blandt andet i Young Flowers og Røde Mor, da syren ramte Danmark. I dag er han revisor. Pressebillede venligst udlånt.

VICE: Hej Peter. Hvordan var dit første lsd-trip?
Peter Ingemann: Min første oplevelse var sikkert ikke så anderledes, end den er for de fleste, der skal prøve det mystiske præparat lsd. Pludselig var det, som om jeg havde fået et par andre briller på. Rent fysisk har ting nogle andre frekvenser og proportioner, og de tanker, man gør sig om tingene, er anderledes. Det er en speciel oplevelse, som næsten skal prøves, før man kan forstå den. Det er så ekstraordinær en oplevelse, at især i de år føltes det, som om man kom med i en hemmelig klub, når man havde prøvet det. Det svarer til, at du møder nogen, som også har været i Australien. Man bliver mere indforståede. Alene ved at give hinanden et par stikord kan man intuitivt mærke, om en anden person også har oplevet det.

Hvordan prægede lsd dit liv?
Jeg plejer at sige, at man får lov til at prøve at være sindssyg. Lad mig tage et andet eksempel. Hunde har en fantastisk veludviklet lugtesans, ligesom mange andre dyr. Det gælder ikke os mennesker. Det er et af vores største handikap. Hundenes lugtesans er en hel fodboldbane, hvor vores er et lille frimærke. Man har næsten ikke fantasi til at forestille sig, hvordan deres lugteverden ser ud. Lsd er lidt det samme. Man får lov til at kigge gennem nøglehullet, ind i en verden, der er så meget større end den, vi kender. Man får lov til at ”kigge bag det lilla gardin”, som vi siger i poesiens verden. Forhåbentlig gør det dig ydmyg, giver dig en større tolerance over for andre mennesker, og gør dig mere åben over for, at tingene ikke altid er lige umiddelbart, som man skulle tro.
Samtidig er det vigtigt at huske, at et ganske almindeligt, hverdagsagtigt gennemsnitsliv er noget af det mest seriøse, man kan forestille sig, og det skal man have respekt for, indgå i og tage ansvar for.

Hvilket råd ville du give til et ungt menneske, der gerne vil prøve psykedeliske stoffer?
Det kan siges meget kort: Man skal ikke bruge stimulanser til at løse problemer, men man må godt bruge dem til at gøre oplevelser endnu bedre. Alt hvad der stimulerer os - om det er noget, vi indtager eller ej, om det er druk, piller eller rygning, gode oplevelser eller sex - alle stimulanser er med til at fornøje os og forbedre vores tilværelse. Man bruger sin stimulans på et overskud. Hvis man står i en situation, hvor man ikke kan klare en opgave, uden at have taget et eller andet, så er det farligt. Det vil jeg advare kraftigt imod.