Se de Klimt-inspirerede billeder, der viser unge sorte kvinder deres skønhed

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

”Bagefter stod jeg tilbage med en følelse af, at alt mit tidlige arbejde ikke sagde noget, der var rigtig vigtigt,” siger hun. ”Jeg følte mig fortabt. Jeg blev mere bevidst om, hvad det er for et budskab, jeg gerne vil sende til verden.”

For Tawny blev det indledning på en ny fase i hendes arbejde, hvor hun begyndte at se tilbage på sine egne rødder og eksperimentere med mediet ved at behandle billederne i Photoshop og udsmykke dem med digitale virkemidler. ”Jeg havde egentlig eksperimenteret med det i et stykke tid, men jeg havde aldrig vist det til nogen,” fortæller hun. ”Nogle gange brugte jeg dem som promobilleder eller lagde dem ud på min blog, men jeg havde slet ikke overvejet, at der er potentiale i det. Det var mest noget, jeg gjorde for sjov.”

Billedserierne Not Buried, Planted og Deeply Embedded er resultatet af Chatmons nyfundne arbejdsmetode. Hun arbejder med billeder af unge, sorte piger, som hun illustrerer i hånden, maler på og laver collager af. I Chatmons univers skyder blomster ud af afrohår og bliver til kjoler og sorte piger ligner renæssancemodeller og figurer, der er som taget ud af et maleri af Gustav Klimt.

”Jeg er mor til tre fantastiske børn,” siger hun. ”De skal vide, hvor smukke de er. Hvor smukke vi er. Vi kan ikke bare regne med, at historiebøgerne viser os den sandhed.”

Et godt eksempel er værkerne i Deeply Embedded, hvor falmede fotos af afrikanske kvinder fra nationalarkivet lægges over håret på modellerne. ”Jeg begyndte på projektet i en tid, hvor der var utrolig meget negativ opmærksomhed på sorte menneskes hår og frisurer,” fortæller Chatmon. ”Sorte børn blev bortvist fra skolerne, fordi de kom til time med håret sat på en naturlig måde, men det mente man ikke var acceptabelt. Kvinder fik påtale på arbejdspladsen for at gøre det samme. Først var jeg vred over det, så blev jeg ked af det og frustreret. Jeg havde brug for at kanalisere den energi ud i et kreativt udtryk, der kunne tale for mig.”

Da hun stødte på de gamle fotografier af sorte kvinder samlet i nationalarkivet under Africa Through The Lens-projektet, følte hun øjeblikkeligt en dyb forbindelse.

”Jeg følte, at de gav udtryk for et budskab. De minder os om den værdighed, der ligger i os alle sammen,” siger hun. ”Jeg besluttede mig for at lægge billederne henover mine modellers hår.”

Indtil videre har responsen været fantastisk positiv. I september skal hun vise sine værker på The Art of Blackness i Chicago, en permanent udstilling, der gennem de sidste seks år har sat fokus på afroamerikansk kunst og design.

”Da jeg først begyndte at sige, det jeg ville sige med min kunst, begyndte folk helt intuitivt at forstå budskabet, uden jeg skulle forklare noget,” siger Chatmon.

Hvad håber hun, at sorte kvinder – og piger – oplever i mødet med billederne? ”Jeg håber bare, de er klar over, hvor exceptionelle de er. Jeg vil have, at de skal se dem selv i fotografierne og vide, at jeg har skabt dette for dem.”