sprog

Fisse er porno, kusse er provo

Når hverken 'missen', 'dåsen' eller 'fjabbelademaden' ligger helt godt i munden, skyldes det, at mange unge kvinder savner et sprog til at beskrive deres køn. Mød kvinderne der vil generobre 'kussen'.

af Signe Lene Christiansen; illustrationer af Nanna Søgaard
28 juli 2016, 5:03am

"Sprøjt i fisse", "pik-gal fisse", "stram fisse", "sådan får du fisse". Det lyder måske puritansk, men det er faktisk første gang, jeg har tastet f-i-s-s-e i Googles søgefelt. Sådan uden omsvøb. Resultaterne overrasker mig ikke. De fem bogstaver sender mig primært ind på pornosider, sexnovellesamlinger og en ok retvisende guide til, hvordan man slikker fisse.

Når jeg søger på kusse, dukker der også pornosider op. På en af siderne praler 'Sperm compilation på behåret kusse' med at være den mest viste pornofilm. Der er også mor- og bedstemorkusser, og de er selvfølgelig også behårede. En enkelt side lokker med en stram kusse. Hvis man ser bort fra de mere liderlige hits, er det artikler om feminisme, kvinders kønsorganer, omtaler af kunstudstillinger og debatarrangementer, der dukker op i min kusse-søgning.

Det er Karen Dich fra det feministiske blogkollektiv Kussesumpen, som har opfordret mig til at foretage min uvidenskabelige Google-undersøgelse af de to sandsynligvis mest brugte ord for det kvindelige kønsorgan.

"Fissen er primært lig med porno, hvor kussen er mere alsidig," siger hun og citerer sin far for at have sagt, at 'fisse er noget, mænd får, mens en kusse er noget, kvinder har'.

"Min fars ord illustrerer meget fint forskellen på de to ord: fissen som en udefineret mængde og kussen som et kropsorgan," siger bloggeren, der - som bloggens navn afslører - selv anvender ordet 'kusse'.

Kusse #7 fra Nanna Søgaards kunstprojekt 'KUSKUS'. Projektet begyndte i foråret 2015. Kunstneren opfordrede kvinder til at sende fotografier af deres kønsorgan, som skabte sine værker ud fra dem. "Vi har alle sammen godt af at se, hvor forskellige vi kan være," siger Nanna Søgaard om sit projekt, der sidste år blev udstillet på Dome of Visions i København.

Men hvad dækker ordene 'kusse' og 'fisse' egentlig over, sådan helt biologisk? Det troede jeg faktisk, at jeg havde ret godt styr på. Min google-søgning fortæller, at det havde jeg måske ikke alligevel.

Ifølge Den Danske Ordbog er kussen og fissen begge "meget uformelle" ord for kvindens skede og ydre kønsdele - det vil sige de indre og ydre kønslæber, klitoris og skedeåbningen. Skeden kender vi også som 'vagina', og de ydre kønsdele går pålatin under navnet 'vulva'. En mindre åbenbaring for mig, der i utallige samtaler har smidt om mig med et engelskklingendevagina(primært for at undgå kusse og fisse) og egentlig ment vulva.

Ifølge Wikipedia er 'kusse' i øvrigt et vulgært ord, og sproget.dk definerer 'fisse' som nedsættende, hvis det bliver brugt om en kvinde.

"'Kusse' er powerfuldt og har kampgejst, selvom det for mange også lyder hårdt og rimer på stereotypen om en stor, vred, behåret 70'er-kusse" – Sarah Hornum Inanloo, redaktør på 'Kvinde kend din krop'

Men hvad så med alle de andre farverige ord som 'blomsten', 'missen', 'pølsepressen', 'dåsen', 'prinsesseslottet', 'fjabbelademaden', 'lysthulen', 'yoni' og 'hullet'? Hvorfor føles ingen af ordene for treenigheden klitoris, kønslæber og skede rigtigt naturlige at bruge for mig - og tilsyneladende mange andre kvinder?

Fordi de enten er negativt ladede, vulgære eller for lægefaglige, mente man i 2013 hos magasinet Tidens Kvinder, der prøvede at indføre det nye ord 'gina' - som jeg dog aldrig har hørt nogen sige.

I Sverige har de haft mere held med at indføre det neutrale ord 'snippa', som blev verdenskendt efter en video, hvor det lille organ danser rundt på børne-tv med sit mandlige modstykke:

Da den nyeste udgave af 'Kvinde Kend Din Krop' udkom i 2013 diskuterede de i redaktionen, hvilket ord de skulle bruge om et af bogens centrale emner, og om de skulle forsøge at opfinde et nyt og neutralt ord.

"Tissekone leder tilbage til én funktion: at tisse. Fissen er for mange forbundet med porno og sex. Men kussen kan lidt af det hele. Den rummer både blod, babyer, tis og sex," fortæller en af bogens redaktører Sara Hornum Inanloo om baggrunden for, hvorfor de endte med at bruge det samme ord som i den første 'Kvinde Kend Din Krop', der er fra 1975.

"'Kusse' er powerfuldt og har kampgejst, selvom det for mange også lyder hårdt og rimer på stereotypen om en stor, vred, behåret 70'er-kusse. Men idéen var også, at ordet forhåbentligt kunne blive mere allemandseje og frigjort fra nogle af de gamle fordomme," forklarer Sara Hornum Inanloo og kalder det "en generobring af kussen".

"Med sproget kan vi tage ejerskab over vores krop og bevæge os væk fra de negative og sexistiske termer, der har klæbet til den i mange år" – Nazila Kivi, feministisk aktivist og magasinredaktør

Hos Kussesumpen har bloggerne - der aldersmæssigt er i 20'erne, også hentet inspiration i fortiden. Navnet på deres blog er en reference til det første kvindekollektiv 'Kussemosen' fra 1970'erne.

"Vi er ret bevidste om, at ordet kusse kan være provokerende for især folk i vores egen aldersgruppe, men det er også en del af pointen, at folk skal tænke over, hvorfor det ord egentlig er så provokerende. For eksempel er 'pik' rimelig mainstream, og det kan de fleste både sige og høre uden at få rigtig ondt nogen steder," siger Karen Dich.

Den historiske 'Moths Ordbog' er en ordbog over danskernes dagligdagssprog fra 1686. I den kan man finde både både fisse - dengang fitte - og kusse - dengang kûsse. 'Fitte' blev desuden brugt om en hore, og 'kusse' var defineret som kvindens "blusel", hvilket både kan betyde hemmelighed og skamfuldhed. Ikke rigtig nogle opturs-associationer, hvis du spørger mig.

Til gengæld er jeg ret vild med, at de ydre kønslæber blev kaldt 'kussevinger', og de indre 'kusselapper'. Dem, som flere og flere kvinder i dag ønsker at få opereret mindre af såkaldte 'kosmetiske årsager': fordi de synes, de ser grimme og forkerte ud. Det er de kvinder, som jordemoder Gry Senderovitz blandt andre møder i sit arbejde i Hellerup Sundhedscenter.

Kusse #10 fra Nanna Søgaards kunstprojekt 'KUSKUS'.

Gry Senderovitz er desuden ophavskvinde til ordet 'kønskrans', der sidste år blev optaget i Den Danske Ordbog. Ordet dækker over, hvad man i mange år fejlagtigt har kaldt jomfruhinden: de slimhindefolder, der sidder som en krans i skedeåbningen.

"Skede er et ord mange danske kvinder ikke er vilde med at bruge. Så meningen var at finde et ord, der ikke er medicinsk, men i stedet både anatomisk dækkende og folkeligt. Derfor gav kønskrans mening, når nu vi ellers taler om kønslæber og kønsdele," forklarer Gry Senderovitz og uddyber:

"Der er blevet grinet af ordet kønskrans, og nogle synes, at det er et decideret grimt ord. Det må de gerne synes. Skinneben er da heller ikke et særligt pænt ord, men til gengæld ved vi, hvad du snakker om, når du siger, at du har slået dig på skinnebenet."

Netop viden om vores kønsdele, og en sproglig ramme til at snakke om dem, ligger kvinden bag kønskransen på sinde. For mange kvinder - inklusiv undertegnet - ved ikke, hvordan deres nedre anatomi hænger sammen og har derfor heller ikke et sprog, de føler sig tilpas i. Det er en væsentlig faktor for, at mange kvinder går rundt og er bange for, at deres underliv er unormalt, oplever jordemoderen. Hun kalder eksempelvis også de ydre kønslæber for 'kønskinderne'.

"Det ligner jo ikke læber, men kinder. Mange kvinder hører 'ydre' som noget, der skal dække de indre, og sådan er det i øvrigt også tit fremstillet på tegninger. Og når man så ser sine kønslæber stikke frem og være asymmetriske, så tror man, at det er unormalt - selvom det er helt normalt," fortsætter hun.

De flagrende, asymmetriske kønslæber er et omdrejningspunkt i den canadiske electro-punkmusiker Peaches' nye video til nummeret Vaginoplasty:


Et nummer der hylder den naturlige pussy med store læber, hår og det hele, og hvor to dansere optræder i kostumer, der forestiller kønsorganer med klitoris, forhud og skedeåbning i brune og lyserøde nuancer. Og de dansende vulvaer har skabt opmærksomhed i de amerikanske medier, hvor videoen er blevet kaldt alt fra fantastisk til "sindssyg", "grænseoversskridende" og "uhyrlig".

Nazila Kivi er feministisk aktivist, redaktør på magasinet Friktion og tilhænger af ordene 'kusse' og cunt. Hun mener reaktionerne på Peaches' video er et udtryk for, at der stadig følger et stort tabu med det kvindelige kønsorgan. Vi taler ikke om den del af kroppen, og den må i hvert fald ikke flagre og fylde for meget i landskabet. Heller ikke i Danmark.

Men hvordan vi taler om det kvindelige kønsorgan, har en helt hverdagspraktisk betydning for, hvordan kvinder oplever deres krop og seksualitet, siger Nazila Kivi, der i mange år har arbejdet som seksualvejleder og desuden læser folkesundhedsvidenskab.

"Fordi man i mange år fejlagtigt har talt om en jomfruhinde, har unge kvinder for eksempel et billede af, at den første gang skal være smertefuld. De har gået rundt og forestillet sig, at der var en hinde, der skulle briste," siger hun.

Nazila Kivi påpeger, at undersøgelser viser, at kvinder, der har ubehag ved menstruation, oplevede mindre ubehag over tid, hvis de talte mere positivt om menstruation og deres krop.

"Det kvindelige kønsorgan har i store dele af historien været underlagt kontrol, og det er blevet sygeliggjort eller usynliggjort. Med sproget kan vi tage ejerskab over vores krop og bevæge os væk fra de negative og sexistiske termer, der har klæbet til den i mange år," siger Nazila Kivi.

Hun nævner 'skamlæbe' og 'skamben' som ord, som både læger og anatomibøger stadig bruger, som et eksempel på, hvordan sproget har knyttet skam til naturlige dele af kvindekroppen.

Kusse #2 fra Nanna Søgaards kunstprojekt 'KUSKUS'.

Netop 'skamlæbe', 'skamben' - og det mere lollede 'skambamser' - udryddede jeg fra mit vokabularium til fordel for kønslæber for nogle år siden, da jeg, efter en diskussion, blev opmærksom på 'skam'-elementet. Ikke fordi jeg aktivt har gået rundt og skammet mig over den kønsdel. Men jeg vil gerne tilslutte mig budskabet om, at de læber, vi ikke ser så tit, ikke er noget at skamme sig over.

Selv bekender jeg mig ikke helhjertet til hverken kussefløjen eller fissefløjen. Og jeg vil ikke udelukke, at der gemmer sig noget skam knyttet til mit underliv et eller andet sted i min underbevidsthed. Det kan godt være årsagen til, at jeg foretrækker at bruge diverse synonymer for mine kønsdele for at holde en ironisk distance.

Men selvom jeg egentlig er med på ideen om at generobre kussen - og gerne bruger kusse i mit daglige sprog som et slags feministisk statement - så ville det alligevel være svært grænseoverskridende at bede nogen om at 'slikke min kusse'. Eller min fisse. Eller min fjabbelademad for den sags skyld. Og jeg tror ikke, det kun skyldes ordene.

"I bund og grund skal man bruge de ord, man vil, for det vigtigste er at kunne snakke om det" – Sara Hornum Inanloo, redaktør på 'Kvinde Kend din Krop'

For én ting er, hvilket ord vi bruger. Noget andet er, at vi i bund og grund har svært ved at tale om organet. Det mener både Kvinde Kend Din Krop-redaktør Sara Hornum Inanloo og jordemoder Gry Senderovitz.

Når Gry Senderovitz møder forældre med døtre, sørger hun for at sige ordet 'tissekone' højt undervejs, og hun opfordrer forældrene til på en rosende måde at italesætte børnenes kønsdele. For det er blandt andet i vores opvækst, at vi lærer at tale om krop og seksualitet.

"Når en del føler sig utilpasse ved at bruge de forskellige ord for kønsdele, handler det om, at vi generelt er dårlige til at snakke om sex og krop. Hvis vi fortier, at de er der, hvordan skal vi så være i stand til at forholde os til vores kønsdele og have det godt med dem senere hen," siger hun.

Det tilslutter Sara Hornum Inanloo sig:

"I bund og grund skal man bruge de ord, man vil, for det vigtigste er at kunne snakke om det."