FYI.

This story is over 5 years old.

Penge

Den danske ‘Wolf of Wall Street’?

Per Ulrik Karpf tjente sin første million, da han var 19 og tabte den året efter. Vi snakkede med ham om det hurtige liv.
24 maj 2015, 10:19pm

Alle billeder i artiklen er Pers egne. Ovenstående er ligesom flere af billederne taget på Per opfordring.

Første gang jeg talte med Per Ulrich Karpf var over telefonen. Jeg var vred. Han skyldte mig penge fra et model gig: Jeg var blevet afbilledet (og ydmyget) som halv Hugo Boss silver fox / halvt SM offer - komplet med en rød gag ball i munden, hvor jeg sagde god for Pers tvivlsomme selskab Dualsim, der solgte defekte dobbelte sim-kort, perfekt for folk med dobbeltliv. Reklamen, og senere sagen, kørte i den kulørte presse i ugevis. Jeg ringede så til reklameafdelingen på Ekstra Bladet, og det viste sig, at han også skyldte dem penge - en dum avis at blive uvenner med. Jeg skruede middelalder-bissen på og fik mine penge. Per røg i fængsel, efter at han gentog sin Dualsim fidus i andre skandinaviske lande.

År senere inviterede en ven mig til Tivolis ypperste gourmet alter, Le Paul, til en gratis otte retters middag med 30 nattelivsikoner. Per sad for enden af bordet i et ekstravagant "Armani på ketamin" jakkesæt. Han havde glemt alt om vores lille konflikt og betalte måske 100.000 kroner for festen og bad mig om at filme ham som filantrop ved valget i Hviderusland for at "rebrande sig selv."

Per er 33 og født i Rungsted, men har også boet i London og på Island. Han blev medlem af Dansk Folkeparti, da han var 17, men senere skandaler satte - ifølge ham selv - en stopper for videre politisk aktivitet. Per beskriver sig selv som en mand, der altid har taget chancer, lige siden han tjente sin første million som 19-årig og tabte den året efter. Siden da har han startet en bunke selskaber af varierende legalitet, fra callcentre og et modelbureau til diverse hotelprojekter i Tyrkiet.

Per Ulrik og Mads Dinesen.

Jeg har en svaghed for originaler og blev fascineret af denne excentriske gentleman, så vi festede en del sammen med hans mærkelige entourage af celebs, serbere, finansielle wizzkids, modeller, freaks og kriminelle - masser Cristal, masser af dans.

Han blev en klublegende på grund af hans flamboyante hedonisme, men røg i fængsel igen. Denne gang var han involveret i en sag med sin partner Mads "Champagnedrengen" Dinesen, kendt i medialand for dekadente provokerende handlinger som fx. at hælde champagne i et indsamlings-hul for fattige.

Her er et uddrag af transmissioner fra Per Ulrich Karpfs celle. Med hans egne ord er det blevet en odyssé ind i den mørke side af sindet, moderne kapitalisme, hedonisme og håb:

VICE: Hvad er din nuværende situation?
Per Ulrik Karpf: Jeg sidder i øjeblikket fængslet og idømt fem år på grund af min rolle i en bedragerisag på omkring 30 millioner kroner. Min rolle i den er minimal, og det er mest fordi jeg havde medejerskab af et revisionsfirma, der har specialiseret sig i skatterådgivning og offshore selskabkonstruktioner. Da de danske skattemyndigheder og Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet fik et tip om mine klienter og aktiviteter via en ven (Mads Dinesen), skete det hele ret hurtigt.

Hvad er forbrydelsen?
Min nuværende dom har at gøre med det faktum, at min revisor etablerede en masser selskaber uden den nødvendige dokumentation, og så er jeg også dømt for at rådgive og hjælpe champagnetossen Mads Dinesen.

"Penge kommer og går, men de kommer altid tilbage."

Hvordan blev du fanget?
Det var ret ligetil. Eftersom at politiet allerede var blevet gjort opmærksom på mig for år tilbage, kunne de let følge mine spor. Jeg troede jeg var udødelig. Men der er ingen tvivl om, at det gik alt for hurtigt. Jeg købte villaen på Vedbæk Strandvej, som er et af de dyreste områder i Danmark, og så købte jeg også min første Porsche 911. Det gik alt sammen så godt. Jeg troede virkeligt at træerne kunne vokse ind i himlen, og at der ikke var nogen ende på min succes. Men jeg mistede fokus og endte med at gå konkurs før de 20. Men det var en sjov og vild rejse, der tjente som en påmindelse om, at en vinder aldrig giver op, og derfor altid vil komme på toppen igen.

Føler du skyld?
Ja, jeg føler skyld. For min familie og dem jeg holder af. For dem, der bliver konfronteret med mine handlinger, bare fordi de har det samme efternavn som mig, eller fordi de er venner med mig.

Føler du dig kriminel?
Nej, det gør jeg ikke. Jeg har taget en masse forkerte valg i mit liv og været styret af negative energier og følelser. Derfor har jeg brudt loven.

Hvad inspirerede dig til at stranscendere dit sociale lag?
Jeg har været mest inspireret af en af de ting min far lærte mig: "Min søn, i det virkelige liv er der to slags mennesker; vindere og tabere. Og du kan være fandens sikker på, at du ikke vil være en taber!" Jeg har altid været inspireret af folk, der opnår noget med deres liv. Jeg ønskede tidligt at være den bedste til alt, hvad jeg gjorde - også i sport, hvor jeg blev dansk mester i fægtning efter kun et år.

Jeg ville ikke have et average Joe 9-5 liv. Jeg ville være en succes.

Fortæl mig om din første million?
Jeg tjente min første million, da jeg var 19, og jeg tabte den igen, da jeg var 20. Jeg ejede to callcentre. Le Telefon i Køge, og Telekom International i Klampenborg. Det gav mig en ekstrem tilfredsstillelse, da jeg tjente min første million. Det skal siges, at den også hurtigt blev brugt, men det gav mig en kæmpe lærestreg: Penge kommer og går, men de kommer altid tilbage. Det er så nemt at tjene penge. Så længe du kan visualisere det, kommer rigdom til dig i ubegrænsede mængder.

Det må jeg prøve... Hvad skete der med de racistiske plakater til DF?
Plakaterne til DF blev trukket tilbage. Det skabte et ramaskrig i medierne. Det var også formålet med kampagnen, så okay, fair nok. Jeg tror, at det handlede om at provokere og være kontroversiel, og det var bestemt tilfældet med denne kampagne. Den blev dækket af den internationale presse og hjalp med sætte gang i en større samfundsmæssig debat. Så under alle omstændigheder levede den op til hensigten. Nu, hvor jeg er ældre og mindre impulsiv og politisk opfarende, kan jeg se, at den var over stregen, og jeg ville nok have gjort tingene anderledes i dag.

All right. Hvad er den dyreste ting du har købt?
Den dyreste, mest ubrugelige ting jeg har købt, var en guldbelagt fastnet telefon til mit kontor. Den kostede kr 70.000, men jeg kunne ikke bruge den, fordi vi netop var gået over til IP-telefoni. Desuden var den ganske vanskeligt at få hjem på flyet fra New York, da guldet skulle indberettes i tolden.

"Verden er en fest, der aldrig stopper."

Du lader til at være meget bevidst om dit image. Hvad håber du at opnå med det?
Jeg vil gerne være kendt som en god person, der er inspirerende, har et godt hjerte og en dejlig personlighed. Jeg er normalt den bedst klædte i et rum, men det er kun ydre værdier, og dem kan vi ikke bruge til noget.

Du har også opbygget dig en meget stærk profil i medierne... hvorfor?
Jeg ikke har gjort noget for at opbygge en profil eller være kendt. Jeg tror, det handler om, at jeg står ved de valg, jeg har foretaget i livet. Nogle var rigtige, mange var forkerte, men jeg står ved dem. I det øjeblik du ikke kan det, har du mistet din person og din selvrespekt, og så har du mistet alt.

Som en del af dit image er du blevet lidt af en legende i nattelivet. Fortæl os om en god aften?
Der er mange. For at nævne en, havde jeg i 2005 en masse fast ejendom i Berlin. Jeg var dernede med min revisor til at se på nye ejendomme. Jeg har altid boet på hotel Adlon Kempenski, som er et af verdens smukkeste hoteller. Det var Hitlers foretrukne hotel, så det er ekstra sjovt at vide, at den nu er en jødisk ejet hotelkæde. Efter møderne bookede jeg et bord for mig selv i restauranten ved 21-tiden. Så ringede min model-ven Anna til mig. Hun var til castings i Berlin med otte modeller fra forskellige lande, der alle gerne ville have noget at spise...

Dagen efter blev jeg vækket af min revisor, vores tyske ejendomsagent og en repræsentant fra banken, der var ansvarlig for vores finanser. De var alle i min suite. De havde fået receptionisten til at låse dem ind, fordi jeg ikke var mødt op til vores morgenmøde. Det var noget af et syn, der mødte dem. Jeg lå i sengen med fire nøgne kvinder, hvoraf den ene var den model for banken, der skulle finansiere min tyske eventyr. Min suite var ligeså ødelagt som Berlin i 1942.

Jeg måtte betale 68.000 kroner for room service, 21.000 for middag i restauranten, og 33.000 for efterfølgende champagne og cocktails i hotellets bar. Det undrer mig stadig, at ni personer kan drikke så meget. Men hotellets manager var meget sød og accepterede min undskyldning. Jeg har haft mange gode stunder på hotellet siden.

"Jeg er en stor tilhænger af kapitalismen. Jeg har to bøger på mit natbord: Bibelen og Ayn Rands Atlas Shrugged."

Fortæl mig om de forskellige typer fra de miljøer, du blev en del af?
Jeg har mødt dem alle fra 2003 til 2010: trust fund milliardæren, der er ved at dræbe sig selv med coke og piller. Skuespillerinden, der lader som om hun er en engel, men som i virkeligheden udnytter den ene mand efter den anden for kunne opretholde livet i en falsk verden. Verden er en fest, der aldrig stopper. Nogle rejser sig fra andres aske, og det holder aldrig op. Det er sjovt at se, hvordan miljøet har udviklet sig. I dag er det vigtigt at være noget, du ikke er. Alle går og lyver om deres penge, bolig og så videre. De, der virkelig er "noget", er for længst blevet træt af miljøet. Der er klubber, hvor de spiller star wars temaet og laver en scene, når nogle arvinger køber en magnumflaske af den billige champagne. Er miljøet virkelig sunket så lavt?

Nogen særlig scam/fidus du er stolt af?
Der er mange. Men jeg må indrømme, at jeg ikke er så stolt af dem, der har overtrådt loven eller andres rettigheder. Men dem, hvor jeg arbejder gennem de positive energier som glæde, lidenskab eller kærlighed er fantastiske.

Jeg har engang booket en pige, jeg virkeligt godt kunne lide, til et model-job i Cannes. Hun troede, hun skulle til et shoot, og hun blev fløjet til Cannes i en privat jet. Hun blev betalt for jobbet, og da hun ankom til hotellet havde jeg sørget for, at der var 10.000 kroner, så hun kunne købe en kjole. Så fortalte jeg hende, at hun skulle møde mig i præsident-suiten kl. 8. Da hun dukkede op, havde jeg arrangeret en otte retters menu komplet med en violinist til. Hun var helt mundlam, da jeg stod der og fortalte hende, at hendes shoot var aflyst, og at hun i stedet skulle spise med mig.

Hvad er forskellen mellem økonomisk kriminalitet og den sædvanlige umættelige kapitalisme?
Jeg er en stor tilhænger af kapitalismen. Jeg har to bøger på mit natbord: Bibelen og Ayn Rands Atlas Shrugged. Jeg tror, at kapitalismen er hjørnestenen i enhver form for succesfuldt, velstående og innovativt samfund. Forskellen er at økonomisk kriminalitet bare går skridtet videre, så det tilsidesætter til tider den enkeltes personlige frihed. Men grænsen kan være hårfin.

Hvad ville du sige, har været den psykologiske drivkraft bag dine aktiviteter?
Ulovlige aktiviteter? Jeg tror, jeg manglede en grænse og en fornuftigt indre stemme, der kunne få mig til at falde til ro. Jeg må dog sige, at jeg har trufftet en masse dårlige valg. Jeg var alt for impulsiv og lyttede ikke til de råd, jeg fik. Det hele gik for hurtigt, og jeg ville bare mere og mere. Jeg ville vise dem - dem, der er ældre end mig, de konservative gamle businessmænd, familier, der havde opbygget noget og beskyttet det i generationer. Dem der var overbevist om, at de var udødelige, folk helt uden stil eller nogen som helst forståelse for det at kæmpe for noget. Jeg ønskede at udfordre de store fyre, og vise dem, at et lille barn fra landet uden nogen særlig uddannelse kunne ping-ponge med dem. Og det gik rigtig godt, men jeg kunne bare ikke sætte farten ned. Og hvis du kører 200 km i timen, kommer du til skade, hvis du rammer noget. Det gjorde jeg igen og igen...

Jordan Belfort, The 'Wolf of Wall Street' - idol eller dæmon?
For et par år siden havde jeg fornøjelsen af at møde ham. Han foreslog, at jeg læste Napoleon Hill - think and grow rich, og jeg må indrømme, at han havde ret. Da en af mine venner fortalte ham, at jeg var i fængsel, sendte Jordan mig en underskrevet kopi af hans bog. Han er hverken dæmon eller idol. Han ved, hvordan han kan bruge sin kreative kraft til at nå sine mål, han har også været drevet af negative energier og følelser. Men i dag bruger han sine evner positivt og hjælper mange mennesker med at nå deres mål. Han er et bevis på, at vi mennesker kan ændre os, og som den mand, han er i dag, er han en stor kilde til inspiration.

Er penge et helt abstrakt og uvirkeligt koncept for dig?
Nej, jeg har bare set på penge på en anden måde end de fleste. Jeg har altid set penge som en ydmyg tjener. De kom i ubegrænsede mængder, men jeg har aldrig været afhængig af dem. Jeg synes, det er vigtigt at se penge som en lydig, flittig tjener, som jeg kan bruge til at tjene flere penge. Jeg har altid synes, at det er nødvendigt at føle sig tryg, når man taler om penge.

Hvor mange penge har du tjent og tabt gennem årene?
Jeg ved det ikke, men jeg har ikke følt, det var nok. Nu har penge i selv aldrig rigtigt interesseret mig. Det var mere den magt og frihed, der fulgte med dem.

Hvor er de nu?
Brugt på prostituerede, kokain og champagne. Det har været en fest, men alle fester ender før eller siden...

Hvad kan penge ikke købe?
Frihed.

Lider du af en slags meta-Ludomani?
Gør vi ikke alle det?

Annoncering