VICEhttps://www.vice.com/daRSS feed for https://www.vice.comdaMon, 19 Nov 2018 14:05:34 +0000<![CDATA[Billeder af Sydafrikas mest voldelige fængselsbande]]>https://www.vice.com/da/article/8xpnqb/billeder-af-sydafrikas-mest-voldelige-faengselsbandeMon, 19 Nov 2018 14:05:34 +0000Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE Australien

Ved første øjekast ligner deres tatoveringer alle andres. Men hvis man ved, hvad man skal kigge efter, afslører motiverne, at modellerne tilhører The Number, en sydafrikansk fængselsbande, der er notorisk berygtet for at håndhæve sine love og regler med grov vold.

Efter sigende blev banden stiftet helt tilbage i 1800-tallet, og den anses i dag for at være blandt verdens ældste af sin slags. The Number opretholdes gennem et kompliceret hierarkisk system, der dækker tre forskellige fraktioner – 26’erne, 27’erne og 28’erne. Således smugler 26’erne forskellige former for valuta, tobak og stoffer ind i fængslerne, 27’erne er bandens interne politivæsen og mest frygtede fraktion, mens 28’erne kæmper for fangernes rettigheder.

Fotojournalisten Luke Daniel brugte sit venskab med et højtrangerende medlem af banden til at få adgang til dem, så han kunne tage billeder af medlemmerne og deres tatoveringer. Han har brugt to år på projektet og dokumenteret, hvad han selv beskriver som en helt unik sydafrikansk subkultur. Det er første gang, en journalist er kommet så tæt på banden, og derfor ville vi gerne tale med Luke om, hvordan han fik adgang, hvad han lærte af oplevelsen, og hvordan det var at hænge ud med nogle af landets værste og mest hensynsløse forbrydere.

1542079498298-Pieter-Ougat
]]>
8xpnqbFareed KavianiJulian MorganscrimekriminalitettatoveringerbanderSydafrikaFotografithe number
<![CDATA[Der er blevet brugt 433 mio. på et boligområde, regeringen vil rive ned]]>https://www.vice.com/da/article/9k4b4d/der-er-blevet-brugt-433-mio-paa-et-boligomraade-regeringen-vil-rive-nedMon, 19 Nov 2018 13:25:56 +0000Først blev der brugt 433 millioner kroner på at renovere et udsat boligområde i Vejle. Nu ser det så ud til, at regeringens plan for udsatte boligområder, kan betyde, at de selvsamme boliger skal rives ned. Regeringens plan, der har bred opbakning i Folketinget, lægger nemlig op til, at andelen af almene familieboliger i såkaldte "ghettoområder" skal ned på højest 40 procent inden 2030.

Lyder det som skattekroner, der bliver kvast af en bulldozer? Jamen, det vil det i givet fald også være.

Ikke desto mindre kan det ifølge DR blive virkeligheden i Finlandsparken i Vejle, som er på regeringens ghettoliste. I de seneste 12 år har skiftende regeringer nemlig postet penge i blandt andet at få renoveret bygninger i området, ligesom der er blevet bygget både skatebane og fodboldbane. Og det har altså kostet knap en halv milliard. Og nu bliver det rigtig absurd:

Årsagen til alle forbedringerne var nemlig, at man – forgæves – prøvede at få Finlandsparken taget af den såkladte "ghettoliste". Men da det ikke lykkedes, ser det nu ud til, at boligerne som et led i "ghettoplanen" kan blive jævnet med jorden.

For at forstå, hvordan det hænger sammen, må vi se lidt nærmere på to tiltag, vi også har skrevet om tidligere, nemlig regeringens såkaldte ”ghettoliste” og "pakke" (ordvalget i sig selv, fortæller en del om en regerings syn på det, der nogens hjem).

Og de siger det egentlig ret klart selv: ”Der skal ikke være ghettoer i Danmark i 2030. Vi ønsker at nedbryde parallelsamfund én gang for alle."

Men hvad betyder det helt konkret? Kigger man på Aarhus, hvor et enigt byråd allerede i juni måned besluttede, at Aarhus skal være en by uden udsatte boligområder, er svaret ret enkelt: De boligområder, man ikke bryder sig om, river man ned. Det betyder konkret for Aarhus, at der frem mod 2030 skal rives 12 boligblokke ned. Ifølge Tv2 Østjylland anslår man, at det vil gå ud over 3-4000 borgere fra Gellerupparken og Bispehaven.

Og det er sådan set det samme, man frygter, der kan ske i Vejle.
I Finlandsparken er alle boliger nemlig almene boliger. I praksis betyder det altså, at 60 procent af hele boligområdet skal bygges om eller rives ned, hvis forslaget bliver stemt igennem.

Tilbage i september talte vi med Aysha fra Gellerupparken i Aarhus. Hun er udover at være beboer i Gellerupparken, der også er på regeringens ghettoliste, også medlem af foreningen Almen Modstand. Dengang talte vi med hende i forbindelse med en demonstration arrangeret af Almen Modstand mod regeringens "ghettopakke". Hun mener, at den er et bevis på, at systematisk racisme stadig eksisterer i Danmark. "Jeg forstår simpelthen ikke, at man vil afvikle boligområder, bare fordi de er havnet på den såkaldte ghetto-liste, det lyder helt skørt.”

]]>
9k4b4dJohanne Ramskov ErichsenRikke BjergeAmanda HjernøPolitikmjølnerparkenDet sker lige nuGellerupparkenBispehavenÉt Danmark uden parallelsamfund- ingen ghettoer i 2030FinlandsparkenMjølnerparken
<![CDATA["Mænd er nødt til at finde de der små sprækker, hvor vi må røre ved hinanden uden at slås"]]>https://www.vice.com/da/article/ev34a7/maend-er-noedt-til-at-finde-de-der-smaa-spraekker-hvor-vi-maa-roere-ved-hinanden-uden-at-slaas-broadlyMon, 19 Nov 2018 10:19:29 +0000 En mand vi kan li' : I dag, på den internationale mandedag, skyder vi vores nye serie En mand vi kan li' i gang. Her taler vi med mænd om maskulinitetsidealer. Vi begynder med 39-årige Anders Haahr Rasmussen, som er journalist og forfatter og skriver meget om køn. Og tennis. Her fortæller han til Nicoline Larsen.

Jeg har engang læst, at det første, en mand tænker, når han ser en anden mand, er: Kan jeg tage ham? Altså i en slåskamp. Det var beskrevet som noget helt alment kendt, og det slog mig, at det har jeg aldrig tænkt. Men det er nok, fordi jeg aldrig har kunnet tage nogen. Som barn og teenager var jeg virkelig, virkelig lille. Nu er jeg jo så 186 cm, men jeg har stadig et selvbillede som værende en lille splejs med alt for stort hoved og spagettiarme.

Da jeg voksede op i Frederiksværk, der er en arbejderby med stålværk og Wiibroebajer, var fodbold uden sammenligning der, hvor de vigtigste drengepointe blev samlet. Så selv om jeg var lille, spinkel, gik til skak, havde flyvefortænder, var god i skolen og generelt havde ret mange nørdpoint, klarede jeg ligesom frisag, fordi jeg også var god til fodbold. Du kan bare ikke drille ham, der er bedst til fodbold.

Anders står foran vinduet i jakkesæt
For tiden er Anders Haahr Rasmussen ved at lægge sidste hånd på en bog om at være mand. Den udkommer til næste år på Gyldendal.
]]>
ev34a7Nicoline LarsenLene MunkHedda RysstadBroadlymændfodboldmaskuliniteten mand vi kan li'Anders Haahr Rasmusseninternational mandedagfrederiksværk
<![CDATA[De her to mænd vil redde mandemanden. Jeg tog med til deres workshop i maskulinitet]]>https://www.vice.com/da/article/vbadb9/de-her-to-maend-vil-redde-mandemanden-jeg-tog-med-til-deres-workshop-i-maskulinitet-broadlyMon, 19 Nov 2018 10:18:35 +0000”Sådan er du maskulin, så din kvinde ikke kan lade dig være.”

Det er titlen på aftenens foredrag om den fandens besværlige kærlighed mellem mænd og kvinder. Heteroseksuelle, ciskønnede mænd og kvinder vel at mærke, for de to foredragsholdere Anders Witzel og Bastian Larsen har på forhånd meldt ud, at de ikke har forstand på de mange andre typer parforhold, der eksisterer i denne efterhånden så komplicerede verden.

Eventet, der er udsolgt og har knap 400 interesserede på Facebook, bliver afholdt i Christianhavns Beboerhus i København. Nogen vil måske mene, at det er en lidt aparte lokation til det her event, da kulturhuset har en temmelig flippet profil og normalt byder på ting og sager som cirkeldans, urtete og systue for homoseksuelle islændinge.

Bestyrelsen har da også modtaget klager fra et par forargede kvinder, der mener, at aftenens event foranlediger til voldtægtskultur. Men det er måske lige at stramme den, og da beboerhuset netop er for alle, har man valgt at lade tvivlen komme Anders og Bastian til gode. For der er jo et eller andet på færde mellem nutidens mænd og kvinders; et rekordhøjt antal singler og skilsmisser, utrolig meget utroskab og alt det der.

Selve foredraget foregår i et halvstort, kridhvidt og ubehageligt oplyst konferencelokale på første sal i det ellers så hyggelige kulturhus. Mandementor(!) Anders byder velkommen for enden af trappen i en åbenstående skjorte, der tillader et godt vue til det behårede bryst, stramme jeans med fake slitage, buddhistiske træperler om højre håndled og et meget fast håndtryk.

14 mænd og 5 kvinder er mødt op denne aften sidst i oktober. De fleste ligner nogen på mellem 40 og 60 år, og her er både hættetrøjer, bomuldsfleece, slidte t-shirts, skovmandsskjorter, karseklip, hestehaler, fuldmandskæg og en enkelt sixpence. Alle har det tilfælles, at de er godt og grundigt forvirrede over, hvad der er op og ned i det senmoderne parforhold.

Og det er der ikke noget at sige til, beroliger Anders, der ud over at være mandementor også er parterapeut og coach. For der er sket en forskydning mellem det maskuline og det feminine: relationen mellem mand og kvinde er simpelthen gået hen og er blevet ulige.

Forskydningen kan forklares via et simpelt regnestykke: Hvor mænd og kvinder tidligere har fyldt 50 procent hver i parforholdet, så fylder mænd i dag kun cirka 30. Anders indrømmer, at 30 er et tal han har grebet ud af luften, men tallet er i hvert fald mindre end 50. Der er så opstået et vakuum i forholdet på omtrent 20 procent, som mange kvinder har været snedige at rage til sig.

"Køb en rød lampe, et nyt sengetæppe, tag på hotelværelse, møntvaskeri, til sexfest, tango, i swingerklub. Find ud af, hvad du har lyst til!"

Derfor fylder kvinder i dag mere end mænd, hvilket, understreger Anders, ikke nødvendigvis er noget dårligt. Men det har alligevel bragt os i den prekære situation, at mange mænd oplever, kvinder dominerer i parforholdet, mens kvinderne synes, at mænd er – ja, nu siger Anders det bare lige ud – nogle vatpikke.

Anders og Bastian har dedikeret deres liv til at få balancen i forholdet tilbage, for det er jo også røvsygt for kvinderne, at manden er blevet sådan en taber.

Taberen har akut behov for mandlige forbilleder for at finde tilbage til sin tabte maskulinitet. Og her er der hjælp at hente i C. G. Jungs maskuline arketyper fra 1913: Kongen, Krigeren, Magikeren og Elskeren, som Anders og Bastian har skrevet med grøn tusch på tavlen.

Hver mand rummer alle fire arketyper, der har hver sin funktion og komplementerer hinanden indbyrdes. Kongen styrer kongeriget/parforholdet og får tips og tricks fra Magikeren. Krigeren eksekverer kongens befalinger og kæmper for sit kongerige, mens Elskeren binder det hele sammen med kærlighed.

Det er altafgørende at være i en balanceret tilstand af alle fire roller, da hver idealtype har en skyggeside. Kongens flipside er for eksempel Tyranen (aktiv version) eller Svæklingen (passiv version, læs: vatpik), mens en ubalanceret kriger kan udmønte sig i enten Sadisten eller Masochisten.

Når feminister gør oprør i disse dage, så er det i virkeligheden Sadisten, de har noget imod og ikke Krigeren, oplyser Anders. For en kriger i balance, der kan sammenlignes med en højtudviklet samuraimester, kæmper for friheden, for det gode, det nye og det rigtige og ikke for at tryne eller bestemme. Det er netop, når man forvilder sig ud i de passive eller aktive afkroge af arketyperne, at smerten, sorgen og alle konflikterne opstår, og så er det rigtig svært at være i en kærlighedsrelation til en kvinde.

”Hvad tænker I?” spørger Anders forsamlingen, der imidlertid er fuldstændig stille. ”Ingenting?” spørger han én gang til, og man fristes til at tænke, at så kender man vatpikken igen.

Men der er ingen vej udenom, for nu skal vi tale om sex. Faktisk skal vi tale rigtig, rigtig meget om sex, for det er Bastians yndlingsemne. Bastian er sexolog og kærlighedscoach og har en fortid som pornojournalist på det famøse mandeblad Ugens Rapport. Han fortæller, at et af de helt store problemer i det moderne parforhold er, at vi ikke kan finde ud af at italesætte vores individuelle seksuelle behov og lyster. Da han voksede op i 70’erne var der en helt anden kultur for at snakke om sex. ”Du skal ikke være så vild, og kvinder er vigtigere end dig, din lille nar,” som en pædagog engang sagde til ham.

Et andet alvorligt problem er ifølge Bastian, at sex er blevet mandens ansvar. Det er stadig primært mænd, der tager initiativet på datingsider og apps, i byen og når det kommer til sex.

”Kender I det, at når man kommer et stykke ind i parforholdet, så skal man til at plage om sex? Eller at man er på en god date og sidder der i sofaen og ikke kan finde ud af, om man skal lave det næste move eller rejse sig og gå hjem?”

Det skyldes dårlige vaner og kulturel indoktrinering, der har gjort kvinder til deres egen seksuelle bremseklods, og det er skide ærgerligt, da kvinden jo faktisk har en vanvittig nuanceret seksualitet, forklarer Bastian.

"Kvinder skal ikke fylde 95 procent, men det er det, de forsøger i dag. Hver gang en kvinde prøver at fortælle mig, hvad jeg skal gøre, så har jeg det sådan psst, no way."

”Det er der, man som mand skal gætte, hvornår det er den rigtige dag og det rigtige tidspunkt til simpelthen bare at tage hende på køkkenbordet,” tilføjer Anders og ligner én, der synes han selv er lidt fræk. ”Sæt det i fucking skemaet,” råber Bastian. ”Køb en rød lampe, et nyt sengetæppe, tag på hotelværelse, møntvaskeri, til sexfest, tango, i swingerklub. Find ud af, hvad du har lyst til!”

Folk ser lidt modløse ud, så Anders foreslår, at vi laver en fælles brainer: Hvor kan man gå hen og finde inspiration? Vi kvinder må også gerne være med.

”Man kan jo altid prøve at gå på nettet,” siger en ung fyr med en halvlang hestehale og sitecut. ”Jeg spurgte engang min kæreste, hvad hun havde lyst til at søge på. Det var… Der kom bøsseporno frem.” Anders skriver lystigt ned på tavlen.

”Reb!” foreslår en anden fyr i en grå hættetrøje, ”Kinbaku Lounge i Valby.”

I pausen snakker jeg med 37-årige Lasse, der har været i et fast parforhold igennem de sidste 11 år. Han kan nikke genkendende til meget af det, der er blevet talt om i aften og oplever også at dynamikken derhjemme er en ”smule off.” Jeg spørger ham, om han er en vatpik.

”Mmmm,” Lasse trækker på det. ”Det ville jeg jo gerne kunne sige nej til, men jeg kan da egentlig godt se, at engang imellem så, jo, bliver det sgu lidt vattet.”

Jeg spørger også Lasses ven Jens, om han er en vatpik.

”Jeg har været. Men igennem tantravejen lærte jeg at hvile i mig selv. Hver eneste gang du er en vatpik eller smatso, eller hvad man siger, så er det, fordi du ikke tør være dig selv.”

Jens er 54, single og har en rød t-shirt på med trykket ”Living life.” Og så synes han ikke, der er noget grimmere end en maskulin kvinde. Det er faktisk fuldstændig rædselsfuldt at se på, nærmest råber han mig ind i ansigtet. Jeg beder ham om at definere en maskulin kvinde:

”Det er sådan en, der ikke kan finde ud af at holde sig på sin egen banehalvdel. Kvinder skal ikke fylde 95 procent, men det er det, de forsøger i dag. Hver gang en kvinde prøver at fortælle mig, hvad jeg skal gøre, så har jeg det sådan psst,” Jens vifter afværgende med hånden, ”no way.”

Gitte, der er 56 og single, er mødt op, fordi hun blev ”super dejligt provokeret” over Anders' udlægning af kvinden på Facebookeventet. Hun abonnerer ikke selv på det synspunkt, at kvinder er strenge, og mænd er nogle pjok, men hun er nysgerrig efter at finde ud af, hvor den fortælling kommer fra.

"Tag fucking ejerskab over følelserne."

Det får vi svar på i anden del af foredraget, der mest af alt handler om filmen En frygtelig kvinde. Anders er tydeligvis svært begejstret for den film, som han synes rammer problematikken om det moderne parforhold lige i røven. Vi skal alle sammen skynde os hjem og se den, siger han, men det er slet ikke nødvendigt, for han opremser entusiastisk hele plottet.

Man kan synes, det er lidt vildt at basere sit verdensbillede på Christian Tafdrups smag i damer, men det viser sig, at Anders også har været gift med ”sådan én.” Og det virker, som om Jens også har tilbragt alt for meget tid med frygtelige kvinder. På et tidspunkt vil han i hvert fald gerne vide, hvad man stiller op med kvinder, der bare bliver ved og ved med at bringe problemer op.

”Hold kæft og smil,” anbefaler Bastian. Det har hans kæreste selv sagt, og hun er neuropsykolog.

En fyr blandt publikum foreslår, at man kan spørge kvinden, hvad hun har brug for. Men det, synes Bastian ikke, er nogen særlig god idé, for kvinder ønsker i virkeligheden ikke en løsning på deres problem, men blot at blive lyttet til og at få noget opmærksomhed. Så man skal lade hende tale og gøre som i filmen Avatar: koble sig sammen og sige ”jeg ser dig.”

Det er jo ikke, fordi kvinder er onde og mænd er svage, egentlig. Der er bare noget med rollefordelingen, der er gået lidt galt, forsikrer Anders og runder aftenen af med en opsummering af de vigtigste (og for mig at se temmelig universelle) pointer.

Find ud af, hvilken type parforhold du vil have, og bliv bedre til at give udtryk for dine behov og lyster. ”Tag fucking ejerskab over følelserne,” som Bastian så fint formulerer det.

Efter foredraget spørger jeg Anders og Bastian, om de godt selv kan se det paradoksale i, at foredraget hedder ”Sådan er du maskulin,” når de nu begge virker til at have forstået, at der er mange forskellige måder at være mand på i dag, og at det hele netop handler om at være tro mod sig selv.

Men det var måske også meningen, at titlen skulle provokere en smule, indrømmer Anders. Det er en måde at fange noget opmærksomhed på. Dagsordenen har imidlertid været at få mændene i tale og at skabe et rum, hvor de kan reflektere over, hvad det vil sige at være maskulin. Anders har ofte selv oplevet at blive udfordret på sin rolle som mand og at blive usikker, hvilket ikke altid er nemt at sige højt. ”Vi har inviteret mændene for at fortælle dem, at det fandeme er okay at være i tvivl.”

Til slut vil jeg gerne vide, hvad hele præmissen bygger på, altså at mænd er nogle vatpikke, og at kvinder dominerer. Det viser sig, at det meste af aftenens indhold ikke rigtig bygger på ”hardcore videnskab,” men på bøger som David Deidas Den maskuline mand, på Anders' og Bastians erfaring som terapeuter foruden deres personlige oplevelser med det modsatte køn.

Det er en trend, der er oppe i tiden, fortæller Anders. Men når det er sagt, så ved han ikke, hvor stor del af befolkningen det egentlig gælder.

Christian Groes, der er antropolog og mandeforsker på Center for køn, magt og mangfoldighed ved Roskilde Universite ved heller ikke, hvor mange tabermænd og frygtelige kvinder der figurerer derude. Men han mener ikke, der er nogen tvivl om, at mange moderne mænd, særligt i de mere veluddannede kredse, famler i blinde efter et holdepunkt.

Det skyldes, at de klassiske kønsroller er under afvikling, og at mænd er udfordret på den magt, de har haft monopol på igennem århundrede, hvilket forståeligt nok kan skabe utryghed og en følelse af afmagt.

Når det er sagt, kan der være forskel på, hvad mændene oplever, og hvordan tingene rent faktisk forholder sig, pointerer Christian Groes. For mænd dominerer fortsat på en lang række områder blandt andet i kraft af, at de stadig tjener flere penge og typisk prioriterer deres egen karriere højere end deres partners.

Men hvor mænd med tiden har opgivet deres monopol på arbejdsmarkedet, så har mange kvinder faktisk svært ved at afgive magt i hjemmet, siger han. Der er eksempelvis langt mindre fokus på fader- end moderskabet. På den måde kan man godt tale om, at kvinder efterhånden har konsolideret sig temmelig solidt indenfor både det offentlige og det private domæne.

Derudover er det en vigtig pointe, tilføjer Christian Groes, at kvinder i høj grad er med til at opretholde idealet om den stærke og magtfulde mand. ”Studier viser, at mange vestlige kvinder foretrækker mænd, der har succes på arbejdsmarkedet og har ressourcer, der generelt knytter sig til den offentlige sfære i højere grad end til hjemmet. Det kunne være fantastisk, hvis der også blandt kvinderne kom et nyt mandeideal, som fremhævede den mere hjemmeligt orienterede eller følsomme mand.”

Alt i alt må jeg sande, at Anders og Bastian ikke er nogle mandschauvinistiske reaktionære svin, der vil have os tilbage i nogle kønsroller fra middelalderen. Faktisk tror jeg, de to mandfolk vil os allesammen det bedste.

Spørgsmålet er, om de har ret i, at manden død og pine må reparere sin misholdte maskulinitet, eller om både mænd og kvinder hellere skulle tage at aflive hunken én gang for alle.

]]>
vbadb9Anna Steen HansenLene MunkBroadlykønsrollerforholdmaskulinitetmandemandkærlighedscoachmandementoranders witzelbastian larsenvatpik
<![CDATA[Historien om den japanske mand, der har giftet sig med et animeret hologram]]>https://www.vice.com/da/article/nepbgx/derfor-har-en-japansk-mand-giftet-sig-med-et-animeret-hologramMon, 19 Nov 2018 09:53:48 +0000Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Asia

Der er en grund til, at Japan har sin helt egen genre af nyheder. Måske skyldes det verdens besættelse med Japans forkærlighed for en vildt overdrevet popkultur. Eller måske er det en lidt problematisk tendens til at koge et helt land ned til det mest underlige, de kan præstere. Men én ting er sikkert - når en mand gifter sig med et fucking hologram, vil det skabe store overskrifter i resten af verden.

Det er præcis, hvad der skete i denne uge, da en mand ved navn Akihiko Kondo "giftede" sig med sit skrivebords-hologram, der forestiller anime-karakteren "Hatsune Miku." Miku er ikke ægte på nogen måde. Hun er en fiktiv 16-årig tegneserie-karakter med candyfloos-farvet hår.

Hun er samtidig en ret stor popstjerne, som giver udsolgte koncerter i både Japan, New York og Los Angeles, selv om hun ikke eksisterer. Kan du stadig følge med? Ok, godt.

Så hvordan bliver en mand af kød og blod forelsket i et hologram? Jo, det hele starter med små skrivebords-hologramer, som firmaet Gatebox laver for at udnytte ensomme nørders seksuelle drømme. De små glasæsker indeholder holografiske udgaver af populære anime-karakterer, som man faktisk kan interagere med - omend på noget mere begrænset måde end med en kvinde ude i virkeligheden. Vores kollegaer på VICE News har talt med Gatebox, og i videoen herunder kan du se, hvordan sådan en ser ud.



Nå, men tilbage til "brylluppet". Manden, der blev gift med hologrammet, fortalte AFP, at det egentlig ikke er popstjernen Miku, han er forelsket i. Det er den Miku, der bor på hans skrivebord.

"Jeg elsker hele konceptet omkring Hatsune Miku, men det er min egen Miku, jeg er blevet gift med," fortalte han AFP og formåede samtidig at skabe en form for logisk ordspil, der kun kan lade sig gøre i 2018. Der findes ikke en ægte Miku – kun en forestilling om Miku og så en hel masse private Miku'er, som man kan købe for omkring 15.000 kroner stykket.

Men Miku er altså meget mere end bare et hologram, der kan tale. Udover at sige farvel til ham, når han tager på arbejde hver morgen, kan han også sende Miku beskeder fra sin telefon, når han er på vej hjem, og så tænder hun lyset. Hun husker ham også på ikke at blive for længe oppe, og hun kan åbenbart også vække ham om morgenen, og det er alt sammen meget godt, indtil man husker på, at Amazon Echo kan gøre det samme. Man kan ikke lade være med at fundere over, om Alexa ville opleve mange frierier, hvis hun lignede en teenage tegneseriefigur med gigantiske øjne i stedet for en futuristisk konservesdåse.

Gatebox viser, at de kender deres kunder alt for godt, for de tilbyder faktisk "vielsesattester", som man kan købe sammen med sin Miku. De kalder det for "tvær-dimensionelle" ægteskaber og har solgt over 3700 af dem, ifølge AFP.

Men hvad så med alt det, et hologram ikke kan gøre – såsom at sove i sengen sammen med en eller gå op til alteret? Kondo fortalte AFP, at han sover sammen med en waifu dakimakura – altså en pude formet som sin kæreste Miku – hver nat. På deres bryllupsdag førte han en lillebitte udstoppet udgave af Miku op til alteret. Du kan se et billede af det lykkelige par her.

40 mennesker var med til bryllupsfesten, som kostede omkring 100.000 kroner. Desværre nægtede Kondos mor og resten af hans familie at deltage.

"Min mor synes ikke, der var noget at fejre," fortalte Kondo til AFP.

Okay, så alt det her er virkelig mærkeligt. Ligesom det også var mærkeligt for ni år siden, da en anden japansk mand giftede sig med en karakter fra et spil, der boede inde i hans Nintendo DS. Eller da en mand fra Sydkorea giftede sig med en waifu dakimakura-pude med motiv af anime-karakteren Fate Testarossa.

Men det er også et billede på et meget virkeligt problem i Japan – en demografisk forandring som nogle økonomer kalder en "tikkende bombe." Kort sagt bliver Japan som nation ældre og ældre. Meget ældre end sine naboer. Gennemsnitsalderen i Japan er 46,1 år. I Kina er den 36,7. I Indonesien er den 29,2. I Filippinerne er de endnu yngre: 22,4 år.

Den stigende alder har sine konsekvenser. Der er flere mennesker, der forlader arbejdsmarkedet på grund af deres alder, end der bliver født til at erstatte dem. Det er derfor økonomerne kalder det en tikkende bombe, for til sidst vil processen have en meget virkelig og meget dramatisk effekt på landets økonomi.

Der er allerede nu en epidemi af gamle mennesker, der dør alene i triste lejlighedsbyggerier fuldstændig blottet for unge mennesker. Og der er så få hjemmeplejere til at tage sig af alle de ældre mennesker, at en undersøgelse for nylig viste, at 80 procent af indbyggerne i Japan er klar til at lade robotter overtage arbejdet. (For at det ikke skal være løgn, er der faktisk en anime om selvsamme scenarie, hvor det går helt galt.)

I Japan er fødselsraten 1,41 – altså langt under de 2,2 som eksperterne siger er nødvendige for at holde et lands indbyggertal stabilt og økonomisk bæredygtigt. Og det er altså ikke, fordi japanerne ikke gider knalde, selvom der er nogle, der påstår det. Det er, fordi de færreste har råd til at få børn.

Japanerne arbejder hårdere og mere end stort set alle andre lande i verden, så meget at det faktisk slår folk ihjel. Samtidig skal man huske, at kvinderne lever under et seriøst "glasloft", en usynlig barriere, som ikke er mulig at bryde, og som forhindrer minoriteter og kvinder at kravle op af jobstigen, og arbejdskulturen fordrer, at man forbliver barnløs så længe som overhovedet muligt. Så, er det virkelig så mærkeligt, at folk bliver ensomme?

Så når en mand gifter sig med et hologram, er det måske en af Japans forunderligheder. Eller også er det bare senkapitalisme.

]]>
nepbgxVICE StaffJonathan VitjapananimeWTFotakukapitalismekærlighedægteskabrobottermoderne kærlighedDemografihologrammer
<![CDATA[Ja, patriarkatet fucker også godt og grundigt med dig, selv om du er en mand]]>https://www.vice.com/da/article/8xpg85/maend-begaar-mest-kriminalitet-faar-flest-taesk-drikker-mest-slaar-sig-selv-mest-ihjel-broadlyMon, 19 Nov 2018 09:26:16 +0000I dag er det International Mandedag. Hvorvidt det er en kampdag eller ej, er en hel diskussion i sig selv, men det er nu heller ikke, fordi der ikke er noget at tage fat på, skulle man have mod på en kamp.

Kigger man på statistikkerne, tegner der sig nemlig et noget dystert billede af den danske mands velbefindende. Mænd begår mest kriminalitet. Mænd har oftere problemer med alkohol og stoffer. Mænd begår oftere selvmord. Mænd bliver oftere hjemløse. Mænd udsættes oftest for vold på gaden – og dem, som udsætter andre for vold, er også oftest mænd. Mænd dør tidligere end kvinder.

Men hvad er forklaringen på det her ret nedslående billede?

Spørger man Svend Aage Madsen, der er psykolog på Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed, er der særligt to årsager til, at mænd er overrepræsenteret i alle de her statistikker. Men inden vi når dertil, har Svend Aage Madsen lige et par ekstra punkter, han gerne vil have føjet til listen over undersøgelser, der giver et mørkt indtryk af manden anno 2018.

”Lige gyldigt hvilken sygdom du kigger på, så dør mænd fra 25 til 300 procent hyppigere af dem end kvinder. Hvis du kigger på, hvor mange der ikke får børn og dermed kommer til at leve et familieløst liv, så er det 25 procent for mænd, mens det kun er 14 procent for kvinder, og kigger man på uddannelse, har kvinderne også overhalet mænd,” siger Svend Aage Madsen.

Billede med teksten: Mænd dør tidligere end kvinder
Mænd dør i gennemsnit tre år tidligere end kvinder. I 2018 var gennemsnitslevealderen for mænd 79 år og 82,9 år for kvinder.

Her på den internationale mandedag er det jo oplagt at spørge, om det her på en eller anden måde er et spørgsmål om manglende ligestilling. For der er jo helt åbenlyst nogle skævheder mellem kønnene, men giver det på nogen måde mening at sammenligne de udfordringer, som mænd har i dag, med den over hundrede år lange ligestillingskamp, kvinderne har kæmpet?

”På mange måder anser jeg manden for at være det svage køn," siger Karen Munk. "Hvis man ser ligestillingskampen, har det jo historisk været kvinden, der er været det svage og undertrykte køn, men nu er billedet ved at vende.”

Svend Aage Madsen mener også, det er en sammenligning, der giver mening, dog med en vigtig nuanceforskel. ”Den uligestilling, som kvinder har været udsat for, har meget været en uligestilling, som handlede om, at der var nogen, som undertrykte dem. Mændenes uligestilling har ikke noget at gøre med, at der er nogen, som undertrykker dem, det er snarere en uligestilling, som er knyttet til kønnet." For selv om Svend Aage Madsen mener, at den udviklingsproces mændene befinder sig i nu, på mange måder kan sammenlignes med den, kvinderne befandt sig i, da de kom ud på arbejdsmarkedet, skal de huske på, at skurken ikke er kvinden, men snarere nogle sociale strukturer og mandeidealer.

"Der kan godt være uligestilling, uden der er nogen, som er fjenden.”


Læs også:

]]>
8xpg85Nicoline LarsenLene MunkNicolai BruunBroadlyAlkoholmændstofferkriminalitetselvmordmaskulinitetinternational mandedagoverdødelighedSvend Aage MadsenKaren MunkBjarke Oxlund
<![CDATA[Lad os aldrig glemme, at politiet klemte livet ud af en 18-årig og gik fri]]>https://www.vice.com/da/article/9k4bvp/lad-os-aldrig-glemme-at-politiet-klemte-livet-ud-af-en-18-aarig-og-gik-friSun, 18 Nov 2018 10:33:54 +0000Fyrværkeriet bragede omkring dem, og de to venner var lige sprunget ind i det nye år sammen. Kasper Scheel kom sammen med sin ven Benjamin Schou og en gruppe af deres venner fra en nytårsfest på Christiania. De var på vej ind til byen, og de var nået til Rådhuspladsen. Men en af dem kom aldrig længere. 18-årige Benjamin Schou nåede kun at opleve 20 minutter af 1992.

”Vi havde drukket en masse sprut, og skulle videre i byen,” husker Kasper Scheel i dag, da han tænker tilbage på den nat for 24 år siden. ”Da vi nåede Rådhuspladsen, gjorde vi et ophold. Der var vildt mange mennesker. Jeg er i tvivl om, hvordan det skete, men vi kom lidt op at toppes med nogen, og der var optræk til ballade. Jeg tror, der blev kastet nogle flasker, men det endte i hvert fald med, at Benjamin blev anholdt, selv om jeg ikke helt forstod hvorfor. Jeg stod lige ved siden af, men kunne ikke gøre noget."

Under anholdelsen mistede Benjamin bevidstheden, og han kom aldrig til sig selv igen. Den nat døde Benjamin første gang, da han var livløs i et kvarter. Teknisk set var han i live i indtil 2008, hvor hans hjerte slog det sidste slag. Det er i dag 10 år siden. Men de sidste 16 år af Benjamins liv kan knap nok kaldes et liv. Politiets behandling af ham i 1992 resulterede i at Benjamin kollapsede under tre betjentes vægt og fik et hjertestop, som lukkede for ilttilførelsen til hjernen og invaliderede ham for livet.

"Han lå nederst i en bunke betjente, og det så voldsomt ud, men det var vi desværre vant til. På det tidspunkt så det ikke så anderledes ud, end det plejede, når de anholdt nogle af os, men når jeg tænker tilbage, kan jeg godt huske, at han så lidt for slatten ud. Han blev bare slæbt hen ad jorden, da de gik," husker Kasper Scheel.

Historien om, hvad der skete den nat, er historien om politivold med døden til følge. En fortælling om mistillid til myndighederne og et dybtliggende had mellem politi og autonome, som nåede et foreløbigt klimaks den aften – men som skulle blive endnu voldsommere et år senere.

Det her er historien om, hvordan en 18-årig punkers død blev kulminationen på en konflikt, hvor folk på begge sider af den idag fra tid til anden spørger: Husker du Benjamin?

De to venner Kasper og Benjamin var for unge til for alvor at kunne huske BZ-bevægelsen. Men vi skal alligevel tilbage 80’erne, for rigtigt at forstå, hvad der skete.

1542374764312-Image-from-iOS-kopi
Benjamin Schouu anholdes omrking et år tidligere. Screenshots fra TV-STOP

”Benjamin var glad og vild og med på den værste,” siger Kasper, når han husker tilbage på sin ven. ”Han var på mange måder en helt almindelig punker. Hverken værre eller bedre end os andre. Han var bare uheldig, at han kom til at ligge nederst i den bunke den aften. Det kunne lige så godt have været mig.”

Den tanke strejfer stadig Kasper af og til, og så skyller meningsløsheden ind over ham igen.

”Det er så unødvendigt,” siger Kasper. ”Hvorfor skal der ligge tre granvoksne mænd ovenpå et barn, som allerede er i benlås og håndjern? Der var opbygget et had mellem de to grupper, bevares, men forskellen er, at vi var børn – de var voksne mennesker på arbejde.”

I årene efter var Benjamin konstant en del af den autonome bevægelses kollektive bevidsthed. Selv om Kasper ikke ser Benjamin som et symbol, men som sin ven, er han glad for, at han bliver mindet.

”Jeg har det fint med, at Benjamin er blevet et symbol, for det er nødvendigt, at vi husker det her,” slår han fast. ”Men jeg har det ikke fint med, at han er et symbol i munden på betjente, som truer andre.”

Det Kasper henviser til er, at politiet har brugt Benjamins invalidering som trussel mod demonstranter. Det kunne man se under de voldsomme uroligheder 18. maj 1993, da politiet affyrede 113 skud direkte ind i folkemængden. Da gemytterne så småt havde lagt sig, lå en uro-betjent oven på en aktivist og hviskede ind i øret på ham: Kan du huske Benjamin? Det bliver dig, du.

”Det mest syrede for mig var, at jeg ikke var overrasket,” siger Kasper og fortsætter:

”Befolkningen kunne blive forargede over politifolk, der sagde og gjorde den slags, men jeg havde ikke forventet andet af dem. Jeg blev bekræftet i mine værste forestillinger om, at politiet var ude på at skade os.”

Han bakkes op af folketingspolitiker Pelle Dragsted, der i dag er finansordfører for Enhedslisten. Han var selv en aktiv del af det autonome miljø dengang, og han kendte Benjamin fra Ungdomshusmiljøet.

”Drabet på Benjamin var med til at radikalisere min generation af unge aktive,” siger han og fortsætter: ”Oplevelsen af, at der ikke var nogen retfærdighed – at de bare kunne slå ham ihjel uden at nogen blev dømt for det – bekræftede os dengang i opfattelsen af, at demokratiet ikke var reelt. At det bare var snak og fine ord," siger Pelle Dragsted. "Personligt blev jeg i forlængelse af Benjamins død udsat for politivold, og igen blev politiet frikendt. Når jeg i dag ser tilbage på, hvorfor jeg endte med i en periode at have meget radikale holdninger, så spillede de begivenheder en stor rolle. Det er ikke en undskyldning – men det er en forklaring.”

Pelle Dragsted er langt fra den eneste, som anerkender, at Benjamins død var med til at radikalisere bevægelsen. Historiker Peter Øvig og sociolog og forfatter René Karpantchoff har ligesom aktivister, vi tidligere har interviewet, fremhævet Benjamins død som en væsentlig faktor i optøjerne 18. maj og set det som en del af en generel radikalisering i miljøet.

Kasper forklarer, at hans retsfølelse led et alvorligt knæk dengang, som han aldrig rigtig er kommet sig over.

”Det er altså vigtigt, at befolkningen kan stole på, at hvis man begår kriminelle handlinger over for befolkningen, så vil retfærdigheden ske fyldest – også selvom det er betjente, der har begået handlingen. Så da jeg erfarede, at der ikke var nogle af betjentene, der blev straffet for, hvad de havde gjort, var det med til at grave mig endnu dybere ned i min forståelse af, at der var noget galt med systemet,” siger han, og henviser til den aktuelle Tibet-sag som et eksempel på, at det stadig er et problem, der ikke er blevet taget tilstrækkelig hånd om.

Pelle Dragsted mener dog, at sagen var med til at skabe en sundere kultur i det danske politi.

”Sammen med begivenhederne 18. maj tror jeg, at drabet på Benjamin var med til at få ændret på politiklagesystemet, så der i dag er lidt større chance for, at politifolk kan dømmes for overgreb,” siger han. ”Måske ændrede kulturen sig også lidt, så man ikke i dag i samme grad holder hånden over brodne kar.”

Klagesystemet er blevet ændret siden dengang, så det officielt ikke længere er politiet, der undersøger politiets ulovligheder. En række advokater har dog kritiseret, at det i langt de fleste tilfælde stadig er politiet, der undersøger sig selv.

En anden positiv konsekvens af sagen om Benjamin er, at den fikserede benlås blev gjort forbudt – selvom den almindelige benlås stadig er lovlig og stadig kræver ofre.

I år er det 10 år siden, at Benjamin døde for anden gang. Han blev et offer for politivold, som trods forandringer stadig finder sted mellem politi og aktivister. Netop derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at spørge hinanden: Husker du Benjamin?

Vi har i forbindelse med artiklen været i kontakt med Københavns Politi, fordi vi gerne ville have forholdt dem vores kilders udlægning af begivenhederne omkring anholdelsen af Benjamin Schou samt deres generelle betragtning omkring politiet, dets rolle og adfærd. Københavns Politi har ikke ønsket hverken at udtale sig om sagen eller sætte os i forbindelse med hverken de involverede betjente eller de ansvarshavende fra dengang.


Se også:

]]>
9k4bvpKristian Ejlebæk NielsenRikke Bjergepunkervoldaktivismepolitivoldnytårdødpolitibz'ere
<![CDATA[De 14 mest langt ude ting Donald Trump åbenbart tror på]]>https://www.vice.com/da/article/gy7q8q/de-14-mest-langt-ude-ting-donald-trump-aabenbart-tror-paaSat, 17 Nov 2018 11:49:40 +0000Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Hvis du har været vågen mellem 2015 og i dag, så er der en ret stor chance for, at du allerede er klar over, at Donald Trump har nogle rimelig uortodokse holdninger. Her taler vi ikke om udtalt racisme eller den åbenlyse korruption, der præger hans regering - vi taler om de dele af hans verdenssyn, der bare er helt igennem langt ude. Sådan noget som, at han hader hajer, fordi de er "afskyelige væsener," og at han ifølge Stormy Daniels engang udtalte: "Jeg vil donere penge til stort set alt, men den eneste haj-organisation, jeg vil donere penge til, er dem, der lover at udrydde alle hajer."

Det har ikke ændret hans bizarre opfattelse af tingene, at han er blevet den mest magtfulde person i verden. I et interview for få dage siden påstod Trump, at "hvis man skal købe en pakke corn flakes, skal man have vælgerkort med." Trumps manglede viden om, hvordan man køber dagligvarer, er et sørgeligt billede på, hvor lidt de rige og berømte ved om den verden, os almindeligt dødelige bor i - Trumps gode ven Tom Brady smagte sit første jordbær som 40-årig, Hillary Clinton har ikke siddet bag rattet i en bil siden 1996, og adskillige berømtheder tror oprigtigt, at jorden er flad.

Men lige gyldigt hvor lave forventninger vi har til Trump, er han nu engang præsident i USA, og det kan godt være virkelige skræmmende at tænke over, hvad han går rundt og tror på. Så lad os tage på en lille rejse gennem de mest fucked og idiotiske ting som lederen af det mest magtfulde militær i verden helt seriøst tror på.

1. Du skal bruge ID for at købe corn flakes

I et interview med Daily Caller snakkede Trump om en af hans store kæpheste: Snyd med vælgerregistrering. "Hvis du køber en pakke corn flakes, skal du have et vælgerkort," siger præsidenten. "De prøver at udskamme folk ved at kalde dem racister eller andre øgenavne, når de siger, at de vil registreres som vælgere. Men det er meget vigtigt, at man får sig et vælgerkort."

Et almindeligt menneske, der besøger supermarkedet hver uge, ved selvfølgelig, at det med corn flakes ikke er rigtigt. Men hvordan skulle Trump vide det? Han er født rig, så måske har han aldrig nogensinde sat sine ben i et supermarked.

2. Motion opbruger kroppens begrænsede energi

"Han betragter motion som en afsporet en handling – og bruger argumentet, at en person, (ligesom et batteri) er født med en finit mængde energi," kunne the New Yorker fortælle i 2017. Og i en biografi om præsidenten står der:

Efter college droppede Trump stort set alle former for atletiske interesser og endte med at se den tid, man bruger på sport, som spildt tid. Trump mente, at kroppen var som et batteri, der havde en begrænset mængde energi, som motion opbrugte.

Behøver jeg overhovedet at modbevise den?

3. Unge mennesker betaler 80 kroner om året for sundhedsforsikring

Selv om han i løbet af valgkampen lovede sundhedsforsikring til alle, har Trump kun gjort det dyrere for almindelige mennesker at få en forsikring. Måske hænger det sammen med, at han ikke aner, hvad sundhedsforsikring egentlig koster for den gennemsnitlige amerikaner. I et interview med New York Times sagde han: "Du er 21 år gammel, du kommer ud på arbejdsmarkedet, og du betaler 80 kroner om året for forsikring, og når du er 70 år gammel, får du en fin ordning." Men faktisk koster forsikring omkring 600 kroner om måneden for unge mennesker.

4. Asbest ville have reddet World Trade Center

Jeg tager ikke pis på dig - i 2012 tweetede Trump: "Hvis ikke, vi havde fjernet den utroligt brandsikre asbest og erstattet den med lort, der ikke virker, ville World Trade Center aldrig være brændt ned."

5. Det er mafiaens skyld, at vi tror, asbest er en dårlig ting

Ifølge Politico påstår Trump det følgende i sin bog, The Art of the Comeback:

Jeg mener, at hele bevægelsen mod asbest var anført af mafiaen, for det var ofte virksomheder med forbindelse til mafiaen, der stod for at fjerne asbesten. Der blev lagt stort pres på politikerne og som sædvanlig bukkede de under.

6. Miljøvenlige elpærer forårsager kræft

7. Det er dårligt at sove

Trump har ofte pralet af, at han kun sover omkring fire timer hver dag, og det kan man ærlig talt godt se. "Sov aldrig mere end højest nødvendigt," skrev han i sin 2004-bog, Think Like a Billionaire. "Jeg sover normalt omkring fire timer hver nat... Og det giver mig en konkurrencemæssig fordel. Jeg har succesfulde venner, som sover ti timer hver nat, og jeg spørger dem: 'Hvordan kan du konkurrere med folk som mig, hvis jeg kun sover fire timer? Det kan sjældent lade sig gøre."

8. "Email er for tøsedrenge"

I Think Like a Billionaire advarer Trump os også imod den onde teknologi som et slags varsel om en af de platforme, han har brugt allermest siden 2015.

"Vær ikke afhængig af teknologi," råder Trump. "Hvis du har noget vigtigt at sige, så kig personen ind i øjnene og sig det. Og hvis du ikke kan være der fysisk, så ring til dem, så de kan høre på din stemme, at du mener det. E-mail er for tøsedrenge."

Jeg håber Trump husker på sit eget råd, næste gang han går på Twitter.

9. Vacciner forårsager autisme

I en republikansk debat i 2015 sagde Trump: "Jeg går fuldstændig ind for vacciner," men ikke desto mindre kom han bagefter med følgende forkerte oplysninger om dem:

"Du tager en smuk, lille baby, og så pumper du - altså det ligner jo en sprøjte, man skal bruge til en hest og ikke et barn - og vi har så mange tilfælde blandt folk, der arbejder for mig, bare her den anden dag. Et to år gammelt barn skal have sin vaccine og ender med en frygtelig feber en uge efter, så bliver det meget, meget syg, og er nu autist."

10. Vindkraft er skidt, fordi det dræber fuglene

Som vi ved er Trump ikke fan af miljøvenlig energi. Bare se på de her kloge ord om vindmøller:

I modsætning til mange af Trumps holdninger er det her i det mindste en myte, der nyder en vis udbredelse, men det er stadig en myte. Fugle, der dør på grund af vindmøller, er et forholdsvis sjældent fænomen.

11. Det er forfærdeligt at give håndtryk

Trump er meget bange for bakterier, og har sagt, at "noget så simpelt som et håndtryk" er "barbarisk" og "en forbandelse for det amerikanske samfund."

12. Han hader åbenbart hunde

Når Trump skal fornærme nogen, elsker han at kalde dem hunde, og ifølge Washington Post er det fordi, han "har en aversion mod hunde og andre kæledyr," og derfor synes han, at "en sammenligning med en hund er noget af det værste, man kan blive kaldt."

13. Han er mere populær end Abraham Lincoln

I juli henviste Trump til en meningsmåling, som ikke fandtes, og fortalte, at han var en mere populær republikansk præsident end Abraham Lincoln. "Der er faktisk lige kommet en meningsmåling, der viser, at jeg er den mest populære person i det republikanske partis historie - 92 procent. Jeg slår Lincoln," siger Trump.

14. F-35 jagerflyet er bogstaveligt talt usynligt

Som en omfattende gennemgang fra Task & Purpose viste, hyldede præsidenten det dyre fly til et niveau, hvor han påstod, at jagerflyet ikke bare skjuler sig på radaren, men bogstaveligt talt er usynligt. "Det vinder hver gang, fordi fjenderne ikke kan se det. Selv hvis det er lige ved siden af dem, kan de ikke se det," sagde Trump sidste år. Sig, hvad du vil om den verden han bor i, men det er ikke et kedeligt sted.

]]>
gy7q8qEve PeyserHarry CheadleusaDonald Trump9/11hundePolitikKonspirationsteorier
<![CDATA[Unge svenskere skal betale kæmpe erstatning for at tage pis på Berghain]]>https://www.vice.com/da/article/439vkb/unge-svenskere-skal-betale-kaempe-erstatning-for-at-tage-pis-paa-berghainFri, 16 Nov 2018 12:22:11 +0000 Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE Sverige

For to år siden designede tre unge svenskere et satirisk kortspil, som tog udgangspunkt i den notorisk strikse dørpolitik på den legendariske technoklub Berghain i Berlin. Det kunne folkene bag natklubben - og især den berømte dørmand Sven Marquardt - slet ikke se det sjove i, så de sagsøgte svenskerne.

Sidste torsdag afsagde byretten i Göteborg så endelig dom i striden mellem de svenske spiludviklere Beware of Ninja og den berømte dørmand. De tre unge mand er blevet dømt til at betale næsten en halv million svenske kroner (omkring 360.000 kroner) i sagsomkostninger og skadeserstatning til Sven.

Kortspillet Bergnein kom på markedet i få udvalgte butikker i Sverige for et år siden, og blev lavet i 1500 eksemplarer. Spillet går ud på, at man skal agere dørmand og kun lade de rigtige mennesker komme ind på klubben, så klientellet har den rette vibe - ligesom i virkeligheden.

Men Berghain var ikke nede med det. "Berghain har forsøgt at stoppe spillet på enhver tænkelig måde," siger spiludvikler Alexander Kandiloros.

For to år siden lancerede Alexander en Kickstarter-kampagne og indsamlede over 50.000 kroner til at skabe spillet. Det var starten på en udmagrende, juridisk skyttegravskrig. "Berghain anmeldte indsamlingen, så vi tabte alle de penge, vi havde fået. Det forsinkede os i et år, men vi nægtede at give op, så vi lavede det alligevel," siger Alexander.

The Right Mix Bergnein

Spillet Bergnein er udsolgt. Alexander overvejer at udvikle en ny udgave, der forholder sig til dommen. "I så fald bliver det et meget eksklusivt spil, som vi kun laver i et lille oplag, for at vi kan betale lidt af vores gæld," siger Alexander.

"For en klub, der er kendt for at være tolerant og inkluderende, synes jeg det er virkelig corporate af dem, at sende en hær af advokater efter os. Det er en mærkelig måde at forsvare sit undergrunds-image på," slutter han.

Alexander overvejer at appellere sagen til højesteret.

]]>
439vkbJonas GrönvikBenjamin WirströmLene MunkBerlinBerghainSatiresverigeunderholdningspilkortbergneinkortspil
<![CDATA[Alt, du skal vide, inden du dater en skytte]]>https://www.vice.com/da/article/mbdzky/alt-du-skal-vide-inden-du-dater-en-skytte-broadlyFri, 16 Nov 2018 09:53:51 +0000Artiklen er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Skytten er et ildtegn og er meget lidenskabeligt anlagt, og derfor tiltrækker han eller hun sig automatisk opmærksomhed. Når du snakker med ham eller hende, vil du blive imponeret over, hvor meget viden de ligger inde med. Lige meget, hvilket emne du bringer på banen, så ved skytten noget om det og er klar til at dele det med dig. De, som er født i kentaurens tegn, ser det som deres mission i livet at sørge for, at du forlader enhver samtale lidt mere oplyst, end du var inden.

Men når sandheden skal frem, så er skytten ikke den bedste til at flirte, fordi han eller hun hurtigt lader sig rive med og fortaber sig i udredningen af et kæmpestort emne, som lige så godt kunne opsummeres i en rap replik. Hvis du søger efter en partner, du kan tage de dybe samtaler om tilværelsen med, så vil skytten aldrig skuffe dig. Men hvis du beslutter dig for at bejle til en skytte, kan du godt forberede dig på nogle udfordringer, og du skal være villig til at dykke dybt ned i en masse emner, som du måske ikke kender særlig godt i forvejen.

Når du vælger et sted at invitere din skytte på date, er det meget vigtigt, at det er et rum med en stille og fredelig atmosfære, hvor I kan føre en intim samtale. Eftersom skytten er et ildtegn, er det måske en god ide at invitere ham eller hende på en restaurant med åbent køkken, en murstensovn eller koreansk barbecue – du kan også nøjes med stearinlys på bordet eller en bar med flammende cocktails. Når du arrangerer daten, skal du finde et sted, der siger noget om den, du er. Tag en t-shirt på, som knytter sig til en personlig historie, eller accessories, der giver et billede af, hvem du er, og hvor du kommer fra. Den slags pirrer skyttens nysgerrighed mere end bare den seneste mode.

En samtale med en skytte kan godt virke tung – smalltalk er ren tortur for en skytte, så du skal forberede dig på at tale om aktuelle nyheder og store samfundsemner. Det er en stor hjælp, hvis du har mulighed for at tjekke skyttens SoMe-feeds ud inden daten, så du ved, hvad du skal forberede dig på at snakke om – og eventuelt undgå kontroversielle emner – så I kan etablere en forbindelse fra begyndelsen. Skytten forventer ikke, at du har en ph.d., men det er vigtigt for ham eller hende, at du er nysgerrig på verden og klar til at diskutere store emner.

Når samtalen drejer ind på arbejde, skal du ikke begynde at prale af din høje arbejdsmoral eller din seneste forfremmelse. Fortæl i stedet din skytte om et spændende kursus eller en workshop, du har deltaget i, eller at du hjalp din chef med at løse et workflow-problem, der nu har gjort virksomheden endnu mere effektiv. En skytte bliver meget imponeret over en date, som er ivrig efter at lære nye ting og forbedre arbejdsrutiner.

Hvis du er så heldig, at du forelsker dig i en skytte, vil du nyde godt af din partners enorme videbegærlighed. Skytten vil gerne vide alt, der er at vide om dig og kende din historie. Han eller hun vil vise interesse for dine hobbyer og tage del i dem for at vise dig sin kærlighed. Skytten er vild med at analysere problemer på arbejdspladsen eller i familielivet og undersøge dem ved hjælp af de seneste psykologiske og spirituelle teorier. Skytten trives bedst med en partner, som er nysgerrig, og de blomstrer, når de får mulighed for at afprøve teorien i praksis.

Det sværeste ved at være kæreste med en skytte er, at han eller hun har en tendens til at holde længere foredrag for dig, både når det passer, og når det ikke passer, og det kan godt virke nedladende. Du skal måske minde din skytte om, at han eller hun er din kæreste og ikke din lærer, og at din stue ikke er et klasselokale. Sommetider har man brug for at få afløb for frustrationer over chefens brok, og i den slags situationer er det vigtigt, at ens partner kan bakke op og måske sige noget sjovt for at lette stemningen. Det har skytten imidlertid svært ved. Han eller hun forveksler ofte intellektuelle udredninger med følelsesmæssig opbakning.

Hvis du skal puste liv i sexlivet med din skytte, efter den første forelskelse har lagt sig, kan du eventuelt finde et eksemplar af bogen The Joy of Sex og lære at mestre intimitetens kunst. I kan også prøve kærligheds- og intimitetseksperimentet, som New York Times har gjort populært. Den videbegærlige skytte vil elske den her øvelse, hvor man ikke skal overtænke tingene. Det er også sandsynligt, at du tit skal være den, der tager initiativ til sex, eftersom skytten gerne vil snakke hele natten, selv om der i virkeligheden er behov for ro og intimitet.

Hvis du vil slå op med en skytte, skal du forberede dig på en meget lang snak, der kommer til at vare mindst tre timer. Skytten vil fortælle dig, at han eller hun er villig til at lære nye ting og forandre sin personlighed. Han eller hun vil gøre alt for at vise dig, at budskabet er modtaget og forstået. Du skal bare sige, at du er glad for, at han eller hun har lært noget om sig selv, men selv føler du dig udbrændt følelsesmæssigt, og derfor kan forholdet ikke fortsætte – det er den type retorik, som går ind hos skytten.

Hvis du har planer om at blive gammel med din skytte, får du en livspartner, der altid vil stimulere dig intellektuelt. Find på nye, sjove måder at sige ”jeg elsker dig” på og at vise ham eller hende din vedvarende interesse. Du skal være god til at tilgive din skytte, fordi han eller hun godt kan virke nedladende. Tag mindst én dag om måneden, hvor I bliver oppe og snakker hele natten. Elsk din skytte, og du vil aldrig kede dig.


Se også:

]]>
mbdzkyDanny LarkinSara DavidBroadlyDatingHoroskopkærlighedforholdAstrologistjernetegnskytten