François Pesants billedserie stiller skarpt på voldtægt i den amerikanske hær

FYI.

This story is over 5 years old.

Photo

François Pesants billedserie stiller skarpt på voldtægt i den amerikanske hær

I bogen 'An Enemy Within' går den canadiske fotojournalist tæt på de mænd og kvinder, der bliver voldtaget i hæren, samt deres nærmeste pårørende.

Alle billeder af Francois Pesant

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE Mexico

Den canadiske fotojournalist François Pesant arbejdede i 2012 på en artikel om kvindelige krigsveteraner i USA og fandt undervejs ud af, at flere af hans casepersoner var blevet voldtaget af deres mandlige kolleger, mens de gjorde tjeneste i hæren.

Siden da har Pesant sammen med journalisten Alexandra Geneste undersøgt problematikken og samlet vidneudsagn fra voldtægtsofre og pårørende til soldater, som begik selvmord efter at være blevet voldtaget. 11 af de tilfælde er blevet samlet i en bog ved navn An Enemy Within. Jeg tog kontakt til Pesant for at høre mere om projektet.

Advertisement

Læs også: Bill Cosby undgår måske tiltale for seksuelle overgreb på grund af en detalje

VICE: Hvornår begyndte du at arbejde på An Enemy Within?
François Pesant: Jeg begyndte i januar 2012, da jeg flyttede fra min hjemby Montreal til New York. Jeg arbejdede på en historie om, hvordan kvindelige krigsveteraner oplevede det at vende tilbage til civillivet efter krigene i Irak og Afghanistan. To ud af de fire kvinder, jeg mødte, fortalte mig, at de var blevet voldtaget i Irak, uden at jeg havde spurgt ind til det. Jeg kendte overhovedet ikke til problemet og var dybt chokeret.

Jeg researchede og fandt en rapport fra Pentagon, som vidnede om 19.000 voldtægtssager, der havde fundet sted bare i det foregående år. Jeg talte med min redaktør om det, og vi besluttede at ændre historiens fokus. Den blev trykt i Canada i juni 2012. Bagefter vendte jeg tilbage til emnet, fordi jeg følte, at det krævede en større undersøgelse. Der begyndte jeg at arbejde sammen med Alexandra, som også er journalist.

Hvad har været den største udfordring i forbindelse med projektet?
At lytte til alle historierne. Det totale fravær af retfærdighed i systemet påvirker ofrene næsten ligeså meget som selve voldtægten. Den første historie i bogen er om en far, hvis datter begik selvmord efter at være blevet voldtaget. Det viser, at seksuelle overgreb ikke kun påvirker ofret, men også hans eller hendes omgivelser. En anden historie handler om et voldtægtsoffer, som blev gravid med sin voldtægtsmand, men som ikke kunne få en abort. Hun fortæller om forholdet til datteren, som blev undfanget ved voldtægt.

Advertisement

Foregik alle voldtægterne i Irak og Afghanistan?
De foregik over hele verden. Nogle af ofrene har slet ikke været udsendt. En af dem blev voldtaget, mens hun var under oplæring. En anden blev voldtaget på en militærbase i Portugal. Og en tredje på en militærbase i USA.

Nogle af ofrene er også mænd. Der er også tre mænd med i bogen, som fortæller om at være blevet voldtaget af en anden mand. Det er virkelig svært at finde mænd, som er villige til at fortælle om sådan en oplevelse.

Er nogle af de sager, som du har hørt om, kommet for retten?
En af overgrebsmændene var nogle måneder i fængsel. Så var der en anden sag, hvor overfaldsmanden kom i retten, men alt bevismaterialet forsvandt under retssagen - alle resultaterne af undersøgelserne af ofret var væk. For at gøre ondt værre, så blev overfaldsmanden forfremmet i processen. Til sergent, tror jeg.

Der foregår omkring 25.000 voldtægter hvert år i den amerikanske hær, men det er kun 3000, der bliver anmeldt. Ud af dem er det kun 300, der kommer for retten. [Note: Mere præcise tal om seksuelle overgreb i det amerikanske militær kan findes her.]

Hvordan har det amerikanske militær reageret på dit projekt?
Vi har forsøgt at komme i kontakt med militæret, men som du kan forestille dig, så ville de ikke hjælpe os. I den amerikanske hær er det majoren, der varetager det juridiske i krigstid. Hvis man bliver voldtaget, skal man først melde det til majoren, og så beslutter han eller hun, om sagen skal i retten, eller om ofret skal tilbage på jobbet eller bliver fyret.

Advertisement

Den totale straffrihed for overgrebsmændene er det, der skader ofrene mest. Det er skrækkeligt at blive voldtaget, men en følelse af retfærdighed kan hjælpe ofrene med at genvinde kontrollen og gøre det lidt nemmere at leve videre. I virkeligheden ender mange af ofrene med at blive fyret.

Hvordan begyndte dit og Alexandras samarbejde?
Da jeg flyttede til New York, var hun korrespondent for Le Monde i FN. Hun havde allerede arbejdet med nogle soldater og hjulpet mig med at skabe nogle kontakter. Selvom vi har arbejdet på projektet i tre år, så går der nogle gange flere måneder, uden at vi finder en case at arbejde på, fordi der ikke er nogen officielle lister over voldtægtssager.

På et tidspunkt tog jeg på et fire-måneder lang road-trip mellem ofrene. Vi havde ingen penge, så jeg startede en Kickstarter kampagne for at kunne fortsætte. Alexandra udførte forinterviews over telefonen og skrev en rapport om hvert tilfælde bagefter. Så rejste jeg ud til casepersonerne og tilbragte tre til fem dage med hver for at lave et fuldt interview og tage nogle billeder. Derefter sendte jeg materialet til Alexandra, som samlede det hele. Historierne er alle fortalt i første person.

Interview af Xitlalitl Rodríguez Mendoza

_Du kan se mere af François Pesant's arbejde på hans hjemmeside._