25 år efter – og mænd og kvinder er stadig bare fra jorden

FYI.

This story is over 5 years old.

Feminisme

25 år efter – og mænd og kvinder er stadig bare fra jorden

Parforholdsbogen Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus udkom for 25 år siden og er sandsynligvis en af de mest læste bøger om køn i nyere tid. Bogen er blevet kaldt sexistisk og reaktionær, men den sælger stadig – hvorfor?

Når jeg har fortalt mine venner, at jeg er i gang med at skrive om bogen Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus, har jeg oplevet, at de alle nikkede genkendende til titlen. Enkelte havde læst lidt i den, nogle havde set den i et familiemedlems bogreol, andre kendte den bare af navn. Bogen – og særligt titlen – er intet mindre end et verdensomspændende fænomen.

Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus, der – efter forfatterens eget udsagn – har reddet tusindvis af ægteskaber, fejrer i år sit 25-års jubilæum. Derfor er det på tide med et kritisk blik på bogen, der i den grad promoverede forestillingen om, at mænd og kvinder er grundlæggende forskellige og som gennem årene er blevet beskyldt for at forstærke kønsstereotyper og sexisme.

Advertisement

Bogens ærinde er at lære heteroseksuelle par at tackle, at mænd og kvinder har forskellige værdier, og at de taler forskellige sprog. At mænd kommer med løsninger og glemmer at lytte, og at kvinder kommer med for mange gode råd. Mænd er tavse, kvinder snakker. Mænd vil gerne anerkendes, kvinder vil gerne elskes. Mænd trækker sig væk og kommer tilbage, når "elastikken" er spændt, kvinder er som bølger, hvis humør og kærlighed stiger og falder rytmisk og meget meget mere.

Hele analogien om Mars/Venus bygger på, at mænd og kvinder i tidernes morgen kom fra hver sin planet og var deprimerede. Så opdagede de hinanden og blev glade, marsboerne fløj til Venus og hentede venusboerne – men så flyttede de til Jorden og glemte, at de var forskellige og fik skrækkeligt mange problemer. Og så købte de John Grays bog og fik det meget dejligt med hinanden igen.

Jeg har bedt køns- og medieforsker ved Københavns Universitet Vibeke Pedersen læse bogen og forklare, hvilken slags kønssyn bogen promoverer, og hvilke konsekvenser det har. Og måske prøve at få os til at forstå, hvorfor bogen blev så voldsom en succes.

Da jeg møder hende på hendes kontor på Amager, slår hun op i Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus og tager et postkort ud, som har ligget mellem siderne, siden hun fik bogen foræret af sin veninde for omtrent 25 år siden.

"Det undrer mig egentlig lidt, at hun gav mig den," siger Vibeke Pedersen.

Advertisement

"Hun fandt den vel nyttig, selvom jeg faktisk tror, hun selv blev skilt et par år efter."

I 25 år har Vibeke haft bogen stående i reolen uden at åbne den. Men nu har hun så endelig læst den.

"Det er egentlig overraskende, at den ikke er ældre. Jeg synes, den virker meget gammeldags i sin beskrivelse af kønnene, for den udkommer på et tidspunkt, hvor der skete rigtig meget indenfor opfattelsen af både køn og feminisme," forklarer hun.

1990 var året, hvor kønsforsker Judith Butlers bog Gender Trouble udkom. Bogen lagde en af grundstenene for queer-bevægelsen. Ideen om kønnet som konstrueret, som noget mennesker performer, blev præsenteret via Butlers bog, som på mange måder revolutionerede kønsforskningen. 1990 var også året, hvor filmen Pretty Woman havde premiere, og biografpublikummet kunne se den prostituerede Julia Roberts og pengemanden Richard Gere forelske sig i hinanden.

Punkbandet Bikini Kill lavede i 1991 et magasin ved navn Girl Power. Et begreb, der blev allemandseje, da Spice Girls et par år senere cirkelsparkede sig ind på den internationale popscene. I 1991 udkom også journalist Susan Faludis bog Backlash, der beskrev et politisk og kulturelt tilbageslag mod den feministiske bevægelse og de rettigheder, som kvinder havde tilkæmpet sig i det amerikanske samfund gennem 1970erne og 80erne. Ifølge Faludi blev feminismen set som samfundsopbrydende, og den blev beskyldt for at være årsagen til de høje skilsmisserater, man havde set gennem de seneste to årtier.

Advertisement

Året efter, i 1992, udkom så den amerikanske psykolog John Grays bog Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus. Bogen er en slags selvhjælpsbog for (heteroseksuelle) mennesker i parforhold og ægteskaber og lover en kønslig kiss & makeup. Bogens undertitel lyder: To køn, to sprog, to verdener – sådan når i hinanden. Bogen blev hurtigt en regulær bestseller og har i dag solgt 15 millioner eksemplarer, er blevet oversat til 45 sprog og solgt i over 100 lande.

Herhjemme fortæller Københavns biblioteker, at bogen stadig er efterspurgt. Faktisk blev den i 2016 udlånt oftere (knap 200 gange) end det årlige udlåns-gennemsnit siden udgivelsen. Gyldendal oplyser, at den nu er trykt i 31. oplag i Danmark. De vil ikke fortælle det præcise antal solgte bøger, men jeg har læst, at det er omkring et par hundredetusinde eksemplarer.

Bogen blev udgivet i kølvandet på 80'erne, hvor Amerikas skilsmisserater var høje, og der – med Greys egne ord – var udgivet mange bøger, der havde "en enøjet indfaldsvinkel, som desværre kun bidrager til yderligere at cementere mistro og nag mod det andet køn. Indstillingen er ofte, at det ene køn er offer for det andet."

Ikke mere kønskamp, ikke mere feminisme – nu skulle mænd og kvinder ganske enkelt fatte, at de var forskellige, de skulle begynde at være tilgivende og forstående og undgå at blive ulykkelige og fraskilte. Som han højstemt skriver i indledningen: "Må skilsmisseprocenten falde, og antallet af glade ægteskaber stige. Vore børn fortjener en bedre verden."

Advertisement

Hos Gray er det private ikke politisk, det er ganske enkelt bare privat. Og der er ikke meget refleksion over, hvor disse kønslige forskelligheder kommer fra. Det er med Grays egne ord "et kompliceret spørgsmål", som han opremser en meget lang række mulige svar på: "biologiske forskelle, forældrenes indflydelse, uddannelse og placering i søskenderækken" og "kulturelle påvirkninger fra samfundet, fra medierne og fra historien". Så er man ligesom dækket ind.

På en måde kan man kalde bogen tilforladelig; den arbejder med, hvad der (for en del mennesker, må det formodes) er, ikke hvad der burde være. Bogen har ingen ambitioner om at forandre eller forklare hvorfor. Den vil bare hjælpe to gange 15 millioner mennesker med at få et kærligt ægteskab. Alligevel er det svært at fritage så populær en bog for al ansvar for den måde, vi opfatter køn. For det er køn, bogen handler om, parforhold, ja, men i høj grad også køn – og det er meget sandsynligt, at denne bog er den mest læste udgivelse om køn i nyere tid.

"Bogen kommer til at sige alt muligt om køn, hvorvidt den vel det eller ej," siger Vibeke Pedersen, "og det er svært for mig at se, at det kan være fuldstændig apolitisk. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt at tale om den – især hvis den stadig bliver læst."

Men Vibeke Pedersen påpeger meget korrekt, at når hun taler om og vurderer bogen, så er der to forskellige hensigter, der støder sammen. Gray arbejder ind i en terapeutisk tradition, der på mange måder har til formål at få tingene til at fungere for det enkelte individ. Vibeke Pedersen har brugt det meste af sit professionelle liv på at finde ud af, hvordan "kønnet hænger sammen".

Advertisement

"Det er ikke, fordi det nødvendigvis er forkert at sige, at der kan være forskelle på køn. Men Gray beskriver kønnene meget essentialistisk og kommer meget let omkring, hvor sådanne forskelle stammer fra, hvilke konsekvenser det kan have, og om det muligvis kan laves om," siger hun.

Der er nok ingen tvivl om, at John Grays bog har hjulpet mange mennesker med deres parforhold. I hvert fald hvis man skal tro de her Amazon-anmeldelser, hvoraf ingen af dem er over fem år gamle (og der er mange flere, hvor de kommer fra):

"If you feel as though the love has died or is dying in your relationship then don't waste anymore time, buy this book."

"I bought this book for my 23 year old son.
EVERY young adult should read it!!
It was great for us along time ago and even better for our kids that don't know any of this!"

"Love love love this book. I gained a new insight and I am much happier because of it :)"

Jamen altså, herregud, hvis to mennesker kan blive glade og tilfredse sammen ved at læse denne bog, så er det jo vanskeligt at bede dem lade være. Vibeke Pedersen har egentlig heller ikke svært ved at forstå bogens popularitet.

"Jeg kan faktisk – og det ryster mig lidt – sagtens forstå, at den er så populær. Jeg havde den med, da jeg var på ferie med min kæreste. Og det synes jeg godt nok var interessant," siger hun.

Vibeke Pedersen havde bogen med på en tur til Berlin med sin kæreste, og vi bruger en del af interviewet på at tale om, hvor vi hver især følte os ramt af Grays beskrivelser: Vibeke Pedersen lagde mærke til, hvordan hendes kæreste har for vane at trække sig indimellem; gå en tur eller gå ind på sit arbejdsværelse. Hun oplevede også, hvordan han blev motiveret, når hun præsenterede ham for konkrete problemer, som han kunne løse. Jeg kunne også genkende enkelte af Grays beskrivelser. For eksempel bliver jeg irriteret på min kæreste, hvis han utålmodigt forsøger at finde løsninger på problemer, som jeg bare gerne vil tale om uden at gøre mere ved dem.

Advertisement

"Det, der gør den farlig, er vel egentlig, at dens iagttagelser er ret præcise. Derfor er den tillokkende, men den er samtidig enormt irriterende og ærgerlig på grund af dens fiksering af kønnene. Man kan også sige: Måske beskriver den bare menneskelige forhold. Hvis man skal tro på Grays præmis, så har homoseksuelle par for eksempel ingen problemer med at kommunikere og forstå hinanden, og det er svært at forestille sig," siger Vibeke Pedersen.

Forskningen bakker generelt ikke op om Grays påstande; der er langt flere variationer indenfor kønnene, end der er imellem dem. Og generelt er vi rimelig ens – vi har muligvis nogle biologiske udgangspunkter (det er stadig meget omdiskuteret, hvilke konkrete betydninger biologien har på kønnenes opførsel/interesser o.l.), men de påvirkes heftigt af kulturen. Og hvis mænd og kvinder er forskellige, så er det ikke nødvendigvis et resultat af at stamme fra outer space og hver sin planet, det er nærmere et resultat af at bo på samme planet, men at blive mødt og socialiseret forskelligt. For slet ikke at tale om, hvorvidt der kan findes flere end de to køn, mænd og kvinder, som er Grays principielle grundlag.

Der findes nogle meget klare, enkle pointer i Grays bog. En af dem er, at mænd har brug for at trække sig. Indimellem er de kølige og utilgængelige overfor deres partnere, og de har slet ikke lyst til at tale. (Mænd taler i øvrigt – i modsætningen til kvinder – kun for at "indsamle og viderebringe informationer"). Når en mand er distraheret og uinteresseret, er det ifølge Gray, fordi han er "gået ind i hulen".

Advertisement

Når en mand går ind i hulen, så er det meget vigtigt, at kvinden ikke følger med ham derind. Hun skal ikke spørge, hvordan han har det eller forvente, at det kan hjælpe ham at tale om sine følelser eller problemer. Gray styrker myten om den forsagte mand, der helst vil klare sine problemer alene.

"De fleste yngre mænd kan formentlig ikke genkende sig selv i det her, og hvis de kan, så skal de jo ikke fastholdes i det mønster," siger Vibeke Pedersen.

Men ifølge Gray skal kvinden altså lade manden løse sine problemer inde i hulen, alene. Det rejser jo et nyt spørgsmål: For hvad skal en kvinde så bruge sin tid på, mens manden er inde i hulen? Også det har John Gray et svar på. En kvinde kan – mens manden er inde i sin hule – eksempelvis:

Tage et skumbad, lytte til psykologiske kassettebånd, ringe til en veninde og få en god snak, gå ud og handle, læse en bog, få massage, dyrke motion, skrive dagbog, meditere eller bede, gå en rask tur, se tv eller video, tale med en terapeut.

Gode, dejlige beskæftigelser, men hun kunne også, som Vibeke Pedersen siger "få nogle sunde interesser eller et arbejde".

"Denne liste siger jo virkelig noget om, hvor naiv en bog det er," siger hun.

En anden mulig årsag til bogens popularitet er, at den tilbyder nogle uhyggeligt konkrete tips og tricks til, hvordan man gør sin partner m/k glad og tilfreds. I bogen findes to lister, som – udover at være ret morsomme – også er med til at cementere, hvilke slags kønsroller bogen arbejder med.

Advertisement

Der findes listen med 101 måder at score point på hos en kvinde. Det gør man for eksempel sådan her (i udvalg):

  • Giv hende fire knus om dagen.
  • Hvis hun plejer at vaske op, så tilbyd at gøre det af og til, især hvis hun ser træt ud.
  • Vær tålmodig, når hun taler om sine følelser. Lad være med at kigge på dit ur.
  • Sørg for at kæle eller putte jer sammen af og til, uden at det bliver seksuelt.
  • Anskaf dig en god kontaktlim, så du kan reparere ting, der går i stykker.
  • Hvis du tager imod telefonbesked til hende, så sørg for, at hun kan læse den.
  • Når du lytter, så sørg for, at hun ved, at du er interesseret. Kom med små lyde som: "aha", "nå", "hmm", og "jah" og "det må jeg nok sige"
  • Grin over hendes vittigheder og humor.
  • Spis let ved romantiske lejligheder, så du ikke bliver oppustet og døsig senere hen.
  • Hvis hun vasker dine sokker, så sørg for, at de vender den rigtige side udad, så hun ikke er nødt til at vende dem.

Det skal siges, at der overhovedet ikke finde noget på den modsatte liste, der lyder i stil med: Hvis han plejer at (indsæt selv "husmoderarbejde-tjans" som tøjvask, madlavning osv.), så tilbyd at hjælpe. Gray kunne også have lavet ét samlet punkt, der hed: "Del det hjemlige arbejde ligeligt imellem jer", men det er måske alligevel for meget forlangt.

Hvis man er kvinde kan man til gengæld score point hos en mand, hvis man "helt ægte nyder sex med ham" (10-40 point). Andre måder at gøre en mand glad på lyder som følger:

Advertisement

  • Når han kommer tilbage fra hulen, er hun sød og imødekommende, og hun hverken straffer eller afviser ham (10-20 point)
  • Hun kommer ikke med gode råd, når han kører bil eller parkerer (10-20 point)
  • Han glemmer, hvor han har lagt sine nøgler, og hun ikke sender ham et blik, som siger: "Du har ikke styr på noget som helst" (10-20 point)

Det mest graverende er den måde, Gray omtaler kvinden på. Kvinder er som "bølger" (igen denne trang til at bruge elementer fra naturen til at beskrive).

"En kvinde er som en bølge. Når hun føler sig elsket, stiger og falder hendes selvagtelse som en bølge. Når hun har det rigtig godt, rider hun på en bølgetop, og så skifter hendes humør måske pludselig, og hendes bølge tager et styrtdyk," skriver han.

Hvis en mand går ind i hulen, så går en kvinde "ned i brønden". Gray beskriver denne bølge-cyklus som noget meget væsentligt for kvinden. Når hun er nede, renser hun sine følelser og er ikke kærlig og hengiven, som hun ellers plejer at være. Kvindens bølge/brønd-cyklus stemmer nogenlunde overens med hendes menstruationscyklus, forstår man.

"Nogle kvinder, der undgår at bearbejde deres negative følelser og modsætter sig deres naturlige bølgegang, lider under præmenstruelle spændinger (PMS)."

Kvinders menstruation, deres cykluser og særligt PMS-begrebet er historisk blevet brugt til at placere kvinder udenfor den sunde fornufts gode selskab. Det er samme slags syn på kvinden, der gennemsyrer Ruslands præsident Putin udtalelse i forbindelse med Oliver Stones dokumentarserie, der havde premiere tidligere i år. Da Stone spurgte Putin, om han nogensinde havde dårlige dage, svarede han: "I am not a woman, so I don't have bad days. I am not trying to insult anyone. That's just the nature of things. There are certain natural cycles."

Advertisement

Også under den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år oplevede man, at der blev sat spørgsmålstegn ved Hillary Clintons evner som eventuel præsident på baggrund af hormoner og PMS. Hvad kunne hun dog ikke finde på, hvis det var den tid på måneden? Ideen om kvindens utilregnelighed, hendes mystik, rækker langt tilbage, forklarer Vibeke Pedersen.

"Ideen om, at kvinden er mystisk, at hun ikke er til at forstå, den er meget gammel. Men det er klart, at det er en ide, der lettest kan holdes ved lige, hvis kvinden ikke får lov at tale. Så det har handlet om; hvem er det, der får lov til at tale? For Freud var kvinden uforståelig, det er hun åbenbart også for Gray."

Efter den første Mars-Venus bog fulgte mange flere i samme tema. Der findes ingen grænser for, hvad mand/kvinde behøver hjælp til. Andre titler inkluderer: "Mars and Venus in love", "Mars and Venus dating", "Mars and Venus in the bedroom", "Mars and Venus Collide", "Mars and Venus starting over", "Men are from mars, Women are from Venus… Children are from heaven" og naturligvis "The Mars and Venus diet and exercise solution".

John Gray afholder også diverse seminarer og tilbyder parforholds-coaching. Et off-broadway one-man-show, der bygger på bogen, har turneret i omtrent ti år, og filmselskabet Legendary Entertainment købte for et par måneder siden rettighederne til at lave en film med udgangspunkt i Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus. Jeg har hørt rygter om, at der også findes (eller har fandtes) en Mars/Venus-salatdressing til ham og hende, men det har jeg endnu ikke kunne få bekræftet. Efter sigende gav Oprah Winfrey bogen i bryllupsgave til Katie Holmes og Tom Cruise.

Advertisement

Det er med andre ord ikke sikkert, at vi slipper af med Mars/Venus-fænomenet foreløbig, selvom Vibeke Pedersen helst ser, at Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus går ind i hulen og bliver der. Men hvis man alligevel læser den, så opfordrer hun til, at man gør det med et kritisk blik.

"Det spørgsmål, man skal stille sig, når man læser sådan en bog, er, hvem der skal indrette sig mest i forhold til Grays råd. Og jeg synes, det virker til at være kvinden. Manden skal egentlig bare lære at lytte uden at komme med alt for mange løsninger, og så skal han huske, at hun egentlig bare gerne vil krammes. Kvinden derimod bliver sat i en ret passiv situation, hvor hun skal lade ham være i fred i sin hule, hvis han har brug for det, og hvor hun helt skal undgå at komme med råd, vejledning, hjælp eller kritik," siger Vibeke Pedersen.

Èt sted, man i hvert fald ikke skal kritisere en mand, er i bilen. Gray vender gentagende gange tilbage til den farlige "køresituation" (og det er naturligvis manden, der sidder i førersædet).

Et eksempel fra bogen: "Tom og Mary skulle til et selskab. Da de havde kørt i tyve minutter og været rundt om den samme husblok flere gange, var Mary godt klar over, at Tom var faret vild. Til sidst foreslog hun, at han skulle standse og spørge nogen om vej. Tom blev meget tavs. Omsider nåede de frem til festen, men den spændte stemning holdt hele aftenen."

"Når du læser bogen, vil du undre dig over, hvordan man nogensinde har kunnet få et godt forhold uden", skriver Gray i indledningen.

Men når jeg læser bogen undrer jeg mig over, hvorfor nogen nogensinde gider at være i et (heteroseksuelt) forhold, hvis man alligevel bare skal sidde og køre rundt og rundt om en husblok med en mand, der ikke kan finde vej, men hvis selvfølelse man fuldstændig smadrer, hvis man skulle komme for skade at prøve at fortælle ham retningen. Jeg kommer til at tænke på, hvordan langt de fleste GPS'er i dag har en "kvindestemme" som vokal vejviser. Det moderne køreliv må være som knive og sakse gennem hjertet på en mand; denne kvinde, der hele tiden fortæller ham, om han skal dreje til højre eller venstre.

Det er muligt, at bogen har hjulpet mange mennesker med at finde sig til rette i deres ægteskaber. Hvis man skal tro John Gray, har der været dommere i USA, der ikke ville lade folk skille, før de havde læst hans bog. Men uanset hvad så er Grays fiksering af kønnet (nu på femogtyvende år) noget, som vi virkelig skal overveje, om vi orker. Eller som Vibeke Pedersen siger:

"Jeg tror, mænd og kvinder fortjener lidt mere tiltro, end den John Gray giver dem."

John Gray skriver i indledningen (og den udtalelse skal han have ros for), at bogen "er en håndbog for positive og kærlige forhold i 1990'erne". Nu er det lykkeligvis sådan, at 90'erne sluttede for snart tyve år siden.

Måske skal vi alle bare forsøge at komme ned på jorden og tage tingene lidt mere sådan her: Du er fra Ballerup, og jeg fra Silkeborg, og hvem ved, hvad det så betyder?