Lær at slås som kung fu-nonnerne i Himalaya

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Når klokken slår fire i Himalayabjergene, står nonnerne på klosteret Druk Gawa Khilwa op, tager træningsdragter på, og går i gang med at øve kung fu.

Indenfor buddhismen er det traditionelt de mandlige munke, der varetager alle de vigtige opgaver. Men i 2008 begyndte tingene at udvikle sig takket være Gyalwang Drukpa, som er det åndelige overhoved inden for den tibetanske buddhismes Drukpa-trosretning.

Gyalwang Drukpa – hvis borgerlige navn er Jigme Pema Wangchen – er miljøaktivist, underviser og fortaler for kvinders rettigheder. Efter at have besøgt kampsportsudøvende nonner i Vietnam vendte han tilbage til sin egen region og grundlagde Druk Gawa Khilwa efter en lignende model.

I dag summer nonneklosteret, der ligger i udkanten af Kathmandu i Nepal, af aktivitet. Udover de daglige lektioner i engelsk og kampsportstræning, modtager nonnerne også uddannelse i bogholderi samt, hvordan man fører an i bøn. Omkring 400 nonner fra Bhutan, Nepal, Indien og Tibet bor sammen på klosteret, hvorfor det ikke er usædvanligt at høre mange forskellige sprog.

"Jeg besluttede mig for at blive nonne i 2010, og jeg har været her lige siden. De fleste tror, at det med at være nonne handler om at sidde og bede hele tiden, men vi laver også en masse andet," siger 16-årige Jigme Yangchan Ghamo. Hun er en af de nonner, der for tiden er i gang med at lære kung fu.

Det er heller ikke den eneste fysiske aktivitet, som nonnerne udøver. Sidste år cyklede 500 Drukpa-nonner 4.000 kilometer fra Kathmandu i Nepal til Leh i Indien for at skabe opmærksomhed omkring trafficking.

Nonnerne håber, at kung fu-træningen kan være med til at mane nogle af de konservative fordomme om kvinder i jorden i deres eget land. Nogle af kvinderne, som for eksempel 26-årige Jigme Paldel Lhadol, har taget nonnekaldet op mod familiens ønske.

"Jeg har ville være nonne, siden jeg var barn, og jeg har aldrig brudt mig om at have langt hår," siger Lhadol. Den unge tibetaner har været nonne de sidste otte år. "Jeg havde aldrig noget ønske om at blive gift, selvom min familie pressede på for det. Så kom jeg her til og har aldrig forladt stedet igen."

Men det handler ikke kun om baglæns saltomortaler og fægtning med sværd. Nonneklosteret er langt mere end bare en ramme for elitesportsudøvere – det er et minisamfund for kvinder, og mange af dem foretrækker at være her fremfor i deres hjembyer.

Tag for eksempel 22-årige Jigmet Zeskit Lhamo fra den indiske stat Himachal Pradesh, som blev nonne, da hun var 12 år gammel. "Mine venner overtalte mig til at besøge et nonnekloster i Nepal tilbage i 2007," fortæller hun. "Min familie brød sig ikke om det til at starte med, og nu bryder jeg mig faktisk ikke om at tage hjem på besøg. Det her er mit hjem nu."