Drugs

Nu ved vi, hvilke stoffer du er blæst på

Global Drug Survey 2017 kortlægger danskernes narkovaner. Tjek resultaterne her.
June 20, 2017, 9:10am
Foto WikiMedia Commons

I begyndelsen af året opfordrede vi jer til at fortælle om jeres narkovaner til Global Drug Survey (GDS), og det var der en del af jer, der gjorde. 13.500 danskere har bidraget til rapporten, som er verdens største anonyme narkotikaundersøgelse baseret på stofbrugeres egne erfaringer. I alt har 115.523 personer fra mere end lande 50 fortalt om deres personlige narkotikaerfaringer.

Nu er 2017-rapporten ude, og vi har gennemgået resultaterne med danske briller, så du kan blive klogere på dine landsmænds forhold til for eksempel kokain, cannabis og alkohol – men før vi kaster os ud i gennemgangen, er det vigtigt lige at understrege, at rapporten ikke skal læses som et generelt udtryk for narkotikasituationen i Danmark, men derimod som et detaljeret indblik i, hvordan stofbruget er hos de mennesker, der netop har valgt at udfylde det omfattende spørgeskema.

Advertisement

Danskerne har siden 2014 kunnet deltage i undersøgelsen, men det er først i år, hvor KABS, Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere, er kommet ind som partner, at der for alvor er kommet respondenter i et antal, som virkelig kan bruges til noget.

Rasmus Axelsson er chefkonsulent i KABS og har siddet med de danske resultater. Han mener, at rapporten skal tages som et anderledes indspark i en polariseret narkotikadebat, hvor kampagner som "Det skal være sejt at sige nej" har det med at overdøve konstruktive råd til de mennesker, der allerede har besluttet sig for at tage stoffer. Det er den tilgang til stoffer, der kaldes harm reduction eller på dansk skadesreduktion.

Pressefoto Global Drug Survey

"GDS har det formål, at de gerne vil gøre stofbrug mere sikkert. Det vil vi gerne bakke op omkring," siger Rasmus Axelsson og fortæller, at KABS blandt andet har brugt Facebook til at målrette undersøgelsen narkointeresserede danskere. De komplette tal for den danske del af undersøgelsen ligger fortsat hos GDS' analytikere i England og bliver udgivet drypvist. Men nedenfor har vi samlet nogle af de første danske konklusioner fra rapporten.

Alkohol
At vi drikker igennem, kommer næppe som nogen overraskelse, men ifølge GDS-undersøgelsen har mere end halvdelen af de danske respondenter det, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO), kan betragtes som et "alvorligt problem" med alkohol. Derudover har 15% af danske mænd og 12% af danske kvinder i undersøgelsen et så alvorligt problem, at de burde modtage behandling for deres afhængighed. Det til trods svarer kun en tredjedel af respondenterne, at de har en ambition om at drikke mindre det næste år.
Rasmus Axelssonn fra KABS tøver ikke med at sige, at danskerne har et større problem med alkohol end med stoffer. "Det er vigtigt at huske på, at langt de fleste misbrugsproblemer har at gøre med alkohol. Hvor det stadig kun er et fåtal, der tager stoffer, drikker 99% af danskerne jo alkohol i et eller andet omfang."

Advertisement

Cannabis
Danskerne elsker at ryge tjald, og undersøgelsen viser en klar præference for hash frem for pot eller skunk. På det punkt er vi ret forkskellige fra de fleste andre lande i verden, hvor der først og fremmest ryges grønt. Danskerne er også blandt de få nationer i verden, der foretrækker at blande deres cannabis med tobak – måske fordi tjald er lidt tungt at ryge rent.

Til trods for at vi blander vores cannabis op med tobak, viser undersøgelsen, at vi i højere grad end resten af verden søger lægehjælp, når vi har røget mere, end vi kan tåle. Ifølge EU's årlige narkotikarapport, hvis danske bidrag er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, er der da også en markant stigning i cannabisbrugere, der kommer i behandling for afhængighed.

Kokain
Kokain er danskernes foretrukne upper, og det er der problemer forbundet med. Især fordi, at vi ifølge GDS-rapporten nok må sande, at stoffet er farligere, end vi tror. Den gennemsnitlige danske kokainbruger, der har svaret på undersøgelsen, tager 0,7 gram coke per session, og det er ret meget i forhold til i andre lande.

De danske besvarelser viser også – og det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng – at danskerne er det folkefærd, der opsøger skadestuen fjerdemest i forbindelse med kokainbrug, kun overgået af Brasillien, Columbia og Irland. EU's egen narkotikarapport fra 2017 indikerer desuden, at kokainkvaliteten i Europa er stigende, hvilket kan føre til endnu flere danske kokain-indlæggelser i fremtiden. Især fordi Danmark er et af de lande i Europa, hvor det sydamerikanske stof er mest populært, her ligger vi på en femteplads i Europa.

Arkivfoto af David Hudson

Mdma
Ud af de 13.500 danskere danskere, der har bidraget til GDS 2017, har omkring 4000 prøvet mdma, og rapporten peger på, at de fleste foretrækker at sniffe stoffet eller sluge krystallerne som bomber, hvor en mængde af stoffet er pakket ind i for eksempel toiletpapir. På det punkt adskiller vi os fra de fleste andre lande, hvor det er mest populært at tage en "dypper" med fingeren direkte ned i posen. De to indtagelsesmetoder, som er mest populære i Danmark, er mere risikable, hvilket engelske interessereorganisationer har gjort opmærksom på. Når du sniffer mdma, indtræffer virkningen øjeblikkeligt, og du bliver mere blæst – men der går heller ikke så længe, før du skal tage den næste streg, og på den måde kommer man til at indtage større mængder.

Lsd
1900 af de danske respondenter har prøvet at tage lsd, og de var i gennemsnit lige knap 20 år gamle, da de første gang prøvede stoffet. En tredjedel af dem, der har prøvet lsd i løbet af det seneste år, har brugt stoffet i forbindelse med mikrodosering, hvilket flere og flere får øjnene op for lige nu.

Arkivfoto af Max Rann

Svampe
Besvarelserne tyder på, at psilocybinsvampe er et af de første stoffer, som danskerne stifter bekendtskab med, efter de har prøvet hash. 24,13% af de respondenter, der har svaret ja til at have prøvet svampe, var under 16 år, da de første gang trippede på svampe.

Som sagt er der flere data på vej fra GDS 17, vi følger løbende med og bringer nyheder, så snart vi har dem.