Sådan påvirker min spastiske lammelse mit sexliv

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Jeg hedder Spencer, jeg er 25 år, musikelsker og deltidsradiovært ved University of British Columbias universitetsradio. Og så har jeg et fysisk handicap, der hedder cerebral parese (CP) eller spastisk lammelse.

Jeg blev diagnosticeret med CP, da jeg var et år gammel. For de af jer, der ikke ved det, så er CP en lidelse, der påvirker ens muskeltone, bevægelse og motorik. Den skyldes en hjerneskade under graviditeten eller kort efter fødslen, og der findes forskellige sværhedsgrader af den. I mit tilfælde er det gået ud over min evne til at stå og gå selv og har gjort venstre side af min torso meget stiv. Jeg lider også af hydrocephalus, som er en ophobning af væske i hjernen, der forårsager kraftige muskelspasmer.

Min elektriske kørestol giver mig en del selvstændighed, men jeg er afhængig af mine forældre eller hjælpere, som jeg selv ansætter, til hverdagsting som at køre bil, komme fra min seng til min kørestol, lave mad, blive vasket, tage tøj på, barbere mig og børste tænder.

Det er alle ting, man betragter som basale menneskelige behov, og det er helt acceptabelt at bede om hjælp til dem. Når det derimod handler om min seksualitet og de behov, der følger med den, bliver det meget mere kompliceret.

Det er en stor og udfordrende del af livet at udforske sin seksualitet, selv for helt almindelige, sunde og raske unge. Men for en som mig, som har et et handicap og har brug for konstant assistance til hverdagens udfordringer, har opgaven været endnu sværere. Jeg blev oftest afvist af kvinder under min opvækst og teenageår. Det gik ud over min selvtillid og gjorde mig tilbageholdende med at invitere kvinder ud i mit voksenliv. Når jeg har været på date, er det typisk ikke blevet til mere end en kop kaffe. Jeg tror ikke, de piger, jeg har inviteret ud, har vidst, hvordan de skulle håndtere mit handicap.

Jeg var omkring 12, da jeg begyndte at onanere. Jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde, eller hvad det hed, men det var heller ikke så vigtigt. Jeg havde opdaget en ny interesse for min penis, og det føltes godt. Jeg tror, mange unge mænd opdager onani på samme måde. De begynder at rode rundt dernede uden at være helt sikre på, hvad der foregår, og så en dag kommer der noget snask ud. Så tørrer de det op og går videre med dagen i vished om, at de nu har nået en vigtig milepæl på vejen til manddom. Det var ikke en ligeså ubekymret proces for mig.

Første gang, jeg fik udløsning, troede jeg, at jeg havde pisset i bukserne. Jeg var hjemme hos min far, og selvom jeg skammede mig og meget utilpas ved situationen, vidste jeg, at jeg var nødt til at fortælle ham, hvad der var sket. Han hjalp mig med at tørre op og forsikrede mig bagefter om, at jeg ikke havde tisset – og sagde, at det, der var sket, betød, at jeg nu var en mand. Han klappede mig på skulderen og forklarede det hele. Siden den dag er jeg blevet meget bedre tilpas med min seksualitet, og nu kan jeg tale med min far om alting. Han er en virkelig god støtte og vil gerne hjælpe mig til at kunne leve et funktionelt voksenliv.

Se Spencer tale mere om sin seksualitet og oplevelser med Sensual Solutions i denne episode af Slutever.

Folk bliver ofte overraskede over at høre, at folk med et handicap har seksuelle behov. Selvfølgelig har vi det, det er bare ikke lige så let for os at opfylde dem. På grund af mit handicap har jeg brug for hjælp til forberedelsen både inden og efter, jeg onanerer. Jeg kan til gengæld med glæde fortælle, at jeg kan udføre den gode gerning helt selv.

De fleste af mine hjælpere var nogen, jeg kendte i forvejen, og de har allesammen været på min alder. Når jeg har etableret et godt arbejdsforhold og føler mig tilpas med hjælperen, så beder jeg ham eller hende om hjælp til at blive klar og til at rydde op bagefter. De fleste af dem er meget forstående og villige til at hjælpe (en kvindelig hjælper tilbød endda engang at give mig et handjob, hvilket jeg ydmygt takkede ja til), men jeg forstår godt, at alle har forskellige moralske værdier og personlige grænser, og jeg ville aldrig bede en hjælper om at gøre noget, han eller hun ikke var tilpas med.

Når jeg har brug for lidt mere, end en hjælper kan tilbyde, benytter jeg en service, der hedder Sensual Solutions. Deres ansatte bliver kaldt "intimitetstrænere", og for et beløb hjælper de folk med handicap til at forstå og mærke intimitet. Hvor langt den intimitet skal gå, er op til klienten. Jeg har benyttet deres service i omkring to og et halvt år, og det har gjort en kæmpe forskel i opbyggelsen min selvsikkerhed med kvinder. Trænerne yder en uvurderlig service til folk med handicap. Delvis på grund af min tid sammen med dem har jeg indset, at jeg har lige så meget at tilbyde som partner som alle andre – måske bare på en anden måde.

Jeg har fortalt mere om min brug af servicen i et afsnit af VICE-programmet Slutever, som du kan se ovenfor.

Mere om handicap fra VICE:

RJ Mitte fra 'Breaking Bad' fortæller om livet som spastiker

10 spørgsmål du altid har haft lyst til at stille en person med Downs syndrom

Sådan lærer blinde om sex i Danmark