Jeg prøvede de kendtes mest syrede skønhedstips

FYI.

This story is over 5 years old.

guide

Jeg prøvede de kendtes mest syrede skønhedstips

Ingen mestrer disse outrerede skønhedsritualer som de kendte, så jeg satte mig for at afprøve de mærkeligste af slagsen.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Spanien

Vi er så besatte af tanken om at være smukke, at vi er villige til at gøre næsten hvad som helst for at bibeholde vores ungdommelige skønhed. Det gælder både mænd og kvinder, der barberer, laserbehandler, skrubber, fugter og farver i ét væk for deres udseendes - og selvopfattelses - skyld. Ingen mestrer disse kneb som de kendte, og dronningen af ekstreme skønhedsindgreb er uden tvivl Kim Kardashian, hvis Instagram beviser, hvor langt mennesket er parat til at gå for at føle sig smuk.

Advertisement

Jeg fik idéen til at afprøve de mest bizarre skønhedstips, efter jeg for nyligt skyllede mit hår i eddike. Det er ikke noget, jeg plejer at gøre, men min bedstemor fortæller altid, at man brugte eddike eller citronsaft, fordi man ikke kunne få shampoo eller balsam. Og når ja, så bruger Scarlett Johansson også eddike. På kontoret lod det også til, at alle havde deres egne hjemmelavede skønhedstips: Youghurt med sukker modvirker appelsinhud, avocado hjælper med tør hud, frosne skeer fjerner poser under øjnene. Det tip, der undrede mig mest, kom dog fra min kollega Alvaro, som er onlineredaktør på i-D, der hælder stærk chilisovs på læberne, så de bliver "dejligt røde og fyldige". Jeg besluttede mig for at afprøve det som det første.

Derefter kastede jeg mig ud i at afprøve alle de mest excentriske og ekstreme skønhedstips, som eftersigende bruges af de kendte. Jeg fik moderkage og snegle i ansigtet, badede i eddike, kom hæmoridecreme under øjnene og fik sprøjtet mit eget blod ind i kinderne. Prøv det selv på eget ansvar.

CHILISAUCE PÅ LÆBERNE

Jeg gik ned i supermarkedet tæt på kontoret og fandt den chilisauce, som Alvaro brugte. Den hedder Sriracha, og jeg smurte den på, som var det vaseline. Jeg havde sprukne læber, så det sved meget mere, end jeg troede det ville. Mine læber hævede med det samme.

Det mindede lidt om den legendariske #kyliejennerchallenge, hvor unge piger postede videoer af dem selv på de sociale medier, hvor de forsøgte at efterligne Kylie Jenners fyldige læber ved at skabe undertryk i et shotglas med munden. Det valgte jeg dog at springe over.

Advertisement

MODERKAGE I ANSIGTET

Dyremoderkager skulle eftersigende være stimulerende for dannelsen af collagen i huden, som er med til at holde den elastisk og frisk. Tanken om at have et blodigt organ splattet ud over mit ansigt gav mig brækfornemmelse, selvom jeg mentalt havde gentaget over for mig selv, at det umuligt kunne være så slemt, hvis, Kim Kardashian, Victoria Beckham, Harry Styles og Madonna havde prøvet det – selvom det i hendes tilfælde bare var cremer lavet på moderkage. Jeg foretrak dog at få fat i en rigtig gang kage. Hvis man skal gøre noget, kan man ligeså godt gøre det ordentligt.

Det var dog ikke så let at få fat i en moderkage. Jeg ringede til en del dyrlæger og fik fremstammet noget i stil med: "Øh hej, har du måske noget moderkage, jeg kan låne?" De fleste lagde bare på, men så kom jeg i tanke om, at jeg måtte kunne få fat på en moderkage på en hestefarm. De var ikke engang overraskede, da jeg ringede, og de inviterede mig derud for at hente den allerede samme dag, hvor en hest tilfældigvis skulle føde.

Jeg fik moderkagen med hjem i en foderspand og satte den i køleskabet natten over. Dagen efter, da min ven Gonzalo og jeg tog den ud, lugtede den allerede af død. Mine brækfornemmelser vendte stærkt tilbage, men jeg var fast besluttet på at give det et forsøg, så med Gonzalos hjælpe fik jeg skåret moderkagen ud i nogle stykker på størrelse med mit ansigt.

Mens moderkagen lå på mit ansigt, kunne jeg ikke andet end at prøve at abstrahere fra, hvor meget den stank. Jeg udholdt den klistrede, fugtige maske, så længe jeg kunne, indtil jeg styrtede ud på badeværelset med blodigt ansigt, hvor jeg - igen - næsten kastede op

Advertisement

For at blive klogere på om mit forsøg havde været fuldstændig ligegyldigt, ringede jeg til plastikkirurgen Marisa Manzano, hvis svar var rimelig deprimerende. "Cremer med stamceller fra dyr og planter er kun til for at lokke penge ud af folk. Det er ikke videnskabeligt bevist, at de virker. Et dyrs moderkage har ingen effekt, for menneskers væv kan ikke absorbere dens bestanddele."

SNEGLE I ANSIGTET

På trods af den nedslående melding besluttede jeg mig alligevel for at gå videre med det næste skønhedstip på listen – at komme snegleslim i ansigtet.

Det skulle vise sig at være endnu sværere at finde levende snegle end moderkage. Efter flere dage uden regn var min eneste mulighed at prøve lykken i diverse delikatesseforretninger og supermarkeder. Det siges, at snegleslim kan modvirke rynker og regenerere huden. Snegle kan desuden også gendanne deres hus, hvis de går i stykker. Og så har Katie Holmes eftersigende også givet snegleslim chancen, så måske der var noget om det. De frosne snegle, jeg fandt i supermarkedet, gjorde dog ikke noget godt for mit udseende, så jeg måtte fortsætte min jagt på den levende variant.

Da det endeligt begyndte at regne, fandt jeg to snegle uden for mit hus, som jeg skyndte mig at invitere inden for, så de kunne boltre sig på mit ansigt.

Den ene indtog min pande, mens den anden foretrak min hage. Sådan fortsatte de, indtil mit ansigt var helt klistret og føltes stift som pap. Jeg tog sneglede af og vaskede mit ansigt med vand. Min hud føltes godt nok renere og glattere, men også lidt slimet. Jeg ved ikke, om det var noget jeg bildte mig ind, men det lod til at have haft en positiv effekt.

Advertisement

SYREBAD I CITRONSAFT OG EDDIKE

Dagen efter besluttede jeg mig for at indvie resten af min krop i skønhedscirkusset, så jeg fyldte badekarret med vand, eddike og citronsaft for at give mig selv et "syrebad". Man bruger ofte eddike og citroner til at desinficere alle mulige overflader, og citroner indeholder askorbinsyre, som er godt til cirka alting – også ifølge Scarlett Johnasson og Hillary Duff. Jeg har altid små udslæt og hudafskrabninger, så jeg var bange for, at det ville svige og klø for evigt. Det gik dog helt fint, og min hud og mit hår blev virkelig blødt. Den værste bivirkning var vel egentlig, at jeg lugtede af salat i tre dage.

TANDBLEGNING MED JORDBÆR

Mit yndlingseksperiment af dem alle sammen viste sig også at være det mest ubrugelige. I en hel uge havde jeg tygget jordbær og ladet dem sidde på forsiden af mine tænder med det formål, at de skulle blege dem. Det virker for angiveligt for Catherine Zeta-Jones. Idéen er, at det virker som et astringerende middel, som på grund af indholdet af æblesyre modvirker pletter på emaljen og bleger dine tænder. Det lod dog ikke til at gøre nogen forskel for mine tænder, men i det mindste fik jeg spist en masse jordbær.

HÆMORIDECREME UNDER ØJNENE

Det virker umiddelbart naturstridigt at smøre noget under øjnene, som er tiltænkt røvhullet, men jeg gjorde det alligevel. Da jeg købte cremen på apoteket, spurgte jeg apotekeren, om man kunne bruge det til at maskere poser under øjnene, og som den dygtige sælger hun var, begyndte hun at opremse de mange egenskaber ved produktet. Hun sagde, at mange bruger produktet til netop det formål, men at effekten ikke ville være så synlig på mig, fordi det var mørke render mere end egetlige poser. Men hey, hvis det virker for Sandra Bullock, så er det da forsøget værd.

Advertisement

Jeg smurte hæmoridecremen under øjnene hver aften i en uge, før jeg gik i seng. Det føltes ret friskt, men jeg ved ikke, om det gjorde noget godt for huden. Måske var det bare fordi, jeg ikke var mentalt forberedt på at smøre numsecreme i ansigtet.

BLODINDSPRØJTNINGER I ANSIGTET

Jeg ringede tilbage til Marisa Manzano, og hun bekræftede faktisk, at hæmoridecremen virker, men hun fortalte mig også om en teknik, der skulle virke endnu bedre mod poser under øjnene: en 'regenereringsbehandling' med blodpladeholdig plasma. Teknikken stammer fra regenerativ medicin, som bliver brugt i knogleoperationer og tandlægevidenskaben, men i Manzanos klinik bliver den anvendt til at få dig til at se yngre ud.

Sådan fungerer det: Man tager noget blod og kører det gennem en centrifuge for at udskille serummet. Efter ansigtet er blevet smurt med bedøvende creme, bliver ens egen plasma sprøjtet ind i huden. På en måde giver det meget god mening: Der er blodplader i blodserummet, og når man for eksempel har et sår, så er det blodpladerne, der hjælper huden til at hele igen. Målet er at øge produktionen af kollagen og vitaminer i de områder, hvor det er blevet indsprøjtet.

Endnu en gang må jeg se mig slået af en Kardashian, der allerede har postet et Instagrambillede med en maske af sit eget blod. Hun lignede et omvandrende lig, men osede alligevel af sex.

Indgrebet viser sig at minde ret meget om en botox-behandling. Det havde jeg ikke lige regnet med, så jeg blev lidt utilpas, dage jeg så alle nålene. Der gik ikke lang tid, før mit ansigt var bedøvet, og mit blod var fordelt i tre reagensglas - og så var der ligesom ingen vej tilbage. Det første stik var lige midt i min pose under øjet. "Du får nok et lille blåt mærke her," sagde Doctor Manzano. Det har jeg så stadig her i skrivende stund.

Advertisement

Jeg forlod klinikken med et noget vansiret ansigt. Jeg kunne næsten ikke kende mig selv på det her selfie. Hævelserne lagde sig efter et par dage, og så kunne jeg virkeligt se forbedringerne. Min hud var glattere og mere glansfuld, især under øjnene. Det kan koste op til 5000 kroner at få sprøjtet sit eget blod ind i ansigtet, så det havde også været akavet, hvis det slet ikke virkede.

KONKLUSION

Hvis jeg skal rangere de syrede skønhedsindgreb, så var blodindsprøjtningerne klart det mest effektive, men samtidig også den mest smertefulde. Hæmoridecremen var ikke helt lige så effektiv, men den gjorde mindre ondt og effekten indtraf øjeblikkeligt. Jordbærkuren var totalt ubrugelig og sneglene gjorde heller ikke det store. Hvis du er okay med at have brændende læber, så er chilisaucen ikke så dum, og syrebadet virker også fint, hvis du kan klare lugten af salat. Jeg vil dog advare dig om, ALDRIG under nogen omstændigheder at fylde dit ansigt med moderkage. Det er ikke det værd.

Artiklen er med bidrag fra Søren Peter Knudsen

Mere fra VICE:

Bag plastikkirurgernes lukkede døre

Burmesiske mænd pumper pikkene fulde af kokosolie og fortryder det resten af livet

'Chokerende kendis nip-slips': Alt det jeg har lært af at skrive clickbait-journalistik