FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Den definitive guide til at score damer – skrevet af piger til drenge

Det burde være så let, og alligevel er det alt andet. Men her er din redning. En idiotsikker guide til, hvordan du gør kur på det stærke køn - skrevet af kvinder til mænd.
Foto: Jake Lewis via

Bruger du for meget tid på internettet, vil du ende med at tro, at unge mænd i dagligdagens Europa kan opdeles i to lejre: hyperfølsomme hundehvalpe, der prøver at rejse kapital til deres jagt på den ægte kærlighed, eller de fyre, der tror, at kunsten at flirte betyder at drikke sig pissestiv og skråle trusler om voldtægt ud gennem en trafikkegle efter piger på gaden. Selvom denne opdeling ikke er 100 procent korrekt, lader det dog til, at mange fyre enten har tilskrevet sig kærlighedsformularen eller Spillet af Neil Strauss som deres forførelsesskabelon. Og for at være helt ærlig har begge disse tilgange lige så stor erotisk værdi for os som at få finger i et boblebad af Elefantmanden.

Advertisement

Selvfølgelig ved vi, at I ikke alle sammen er nogle narrøve. Men sandheden er, at drenge nu til dags virkelig er faldet af på den. At finde en kvinde at danse i måneskin med handler ikke om at trække en lærredssæk ned over hovedet på hende og kaste hende op bag på hestevognen. Det handler heller ikke om at fremture med sine rædsomme scorereplikker i et forsøg på at voldkneppe hende. Vi beder ikke om Jane Austen, vi vil bare bejles til, og vi vil have, I skal være cool omkring det.

Dating-scenen i post-mandeblads æraen er et romantisk, politisk og juridisk minefelt, så her er en guide til at hjælpe dig igennem den pinefulde affære det er at lægge an på piger.

SOCIALE MEDIER OG DATING APPS
Lad være med at lade som om, at du ikke har tilbragt samtlige toiletpauser i den her måned på sultent at finkæmme pigers bikinibilleder på Tinder. Vi ved, du ikke er "ny" i hele dating app spillet, og beviserne peger på, at du ikke opfatter det som særligt "underligt". Det eneste underlige ved det, er det kvarter, du lige brugte på en vildt fremmed fra Happns LinkedIn-side. (Hej! Det kan vi forresten se, når du gør!) Vi er alle desperate og overfladiske og ensomme, så lad os holde op med at lade som om, vi ikke er det.

Kald aldrig dig selv for "gin-entusiast" eller "kaffesnob" i din profiltekst. Drikkevarer er ikke substitution for en personlighed. Du skal ikke skrive din højde, men at tænke, at piger er ligeglade, er naivt, så post et helkrops billede af dig selv, mens du poserer foran noget målestoksagtigt, som et "Så høj skal du være for at køre med" forlystelsesskilt, en dør, eller – hvis du er virkelig lille – en 50 øre eller en kat.

Advertisement

Betragt disse emner som bandlyste fra Tinder-chatten: dine episke weekendplaner, de utvivlsomt episke tømmermænd, du kommer til at have som resultat af dine planer, musikgenrer, hvilke A-fag du valgte, og ferier. At hyggesnakke med en komplet fremmed er fuldstændig unødvendigt – bare inviter hende ud. Det er 2015, halvdelen af arbejdet er gjort for dig – lad være med at tage en app, der udelukkende er designet til at hjælpe ensomme mennesker med at have sex med hinanden, og så bruge den til at tvangsfodre piger med knastørre samtaleemner. Hvis du stadig sidder fast i Tinder-småsnak om hendes "sommerplaner", eller hendes kontors præcise beliggenhed, har du fucket det op.

AT SNAKKE MED OS I DET VIRKELIGE LIV
Mange af jer er blevet så vandt til at copy/paste "er du vågen?" til jeres 47 Tinder matches, at i har glemt, hvordan man snakker til os ansigt-til-ansigt. Husk, der er nogle gange hvor piger bare ikke har lyst til at blive lagt an på – hvis vi ser ud til allerede at være på et walk of shame, for eksempel, eller uden for en abortklinik.

Derudover har vi det egentlig fint med at blive bejlet til - hvor som helst. Uanset hvor kynisk pigen er, så er det en rar tanke, at der stadig er nogle, der vil knalde os, mens vi smører læbepomade på vores næse på en togperron og tænker på hamburgerryg. Det er akavet og Hugh Grant-agtigt (årh fuck af, du elsker også Richard Curtis-film), men charmerende inkompetence er i virkeligheden alt, hvad europæiske gutter har kørende for sig i sexverdenen. At henvende sig til en pige i en usandsynlig situation kræver nosser. Piger kan virkelig godt li' nosser. Ikke til at kigge på. Lad være med at vise os dine nosser. Lad ved med at sende os billeder af dine nosser. Men snak til os (om andre ting end dine nosser, og størrelsen på dine nosser).

Advertisement

PRIVATFESTER
I en ideel verden ville vi singlepiger gå rundt med en lille flaske ensomhedstårer om halsen eller bære vores ensomhed som et dekorativt broche. Men desværre skal du igennem det udmattende spil bullshit-badminton det er at finde ud af, om vi er single eller ej. Privatfester er særligt ængstelige af denne grund: der er ret gode chancer for, at du kunne ende med at sidde og bage på en pige, mens I sidder lige ved siden af hendes kæreste, på hans egen seng. Det kan godt være, det lyder elementært, men den hurtigste vej udenom det er at spørge hende, hvem hun ankom sammen med.

Alle ved, at privatfester har tendens til at gå døde ca. kl. 4 om morgenen, omkring den tid den sidste flaske Gajol bliver tømt, og den vredeste af festens værter marcherer rundt og råber i sine uldstrømper. Det er din sidste chance for at tiltrække de sexede, farlige partypiger, der har armringe rundt om deres biceps, så du bør lige gemme på noget af krudtet. Og vi snakker ikke om en bane mephedron på mikrobølgeovnen – vi snakker om en Uber-konto, en flaske vodka og (løftet om) en bedre fest. Hvis hun vil knalde dig/er skæv nok til at tro på, at der er en fed fest i gang kl. 4 om morgenen, så hopper hun med på lortet. Singler er, mod forventning, altid overvældende optimistiske omkring natten foran dem.

DISKOTEKER OG BARER
Så sjove som privatfester kan være, så kan de blive en smule tørre, når først du er nået igennem dine tidlige tyvere. Det er fordi du allerede systematisk vil have bollet dig igennem dine nærmeste venner ("bare for at checke") og alle deres halvpæne veninder. Du kan dog stadig score folk på offentlige steder, på den gode, gammeldags måde, og det er her, diskoteker, barer og rygeområder bliver nyttige.

Advertisement

Er der nogensinde nogen, der er mødtes på et dansegulv på den her side af Ibiza? Det er usikkert, men virker usandsynligt. Hvis du, som så mange, ikke er så god til at føre en samtale med din kropsrytme, så snak måske bare med hende ved baren. Lad være at miste modet på grund af hendes isprinsesse-ansigt, det faktum, at hun vender dig ryggen, eller at hun allerede har forsøgt at blive betjent i fem minutter og ikke har lyst til at bryde øjenkontakten med bartenderen: smil til hende. Præsenter dig selv. Køb hende en drink. Feminisme har måske dræbt ridderlighed, men alle elsker stadig gratis ting.

Hvordan kan du på nuværende tidspunkt se, om hun er interesseret i dig?

-Hendes venner virker en lille smule irriterede over hende.
-Hun prøver at tage pis på dig.
-Hun gør det modsatte af at dirre med næseborene
-Hun har ikke nævnt lort en eneste gang
-Hun er ikke i gang med at æde en hotdog
-Hun har rørt ved din arm (det her er faktisk en ting)

RYGEOMRÅDER
Hvis du er fast besluttet på at finde kærlighed IRL, så er det eventuelle rygerum eller rygeområde det bedste sted at starte en samtale. Alle ved, at alt det bedste flirteri finder sted, når man bliver drevet rundt i mørket som kødkvæg, så ryg løs. Hvis du er ikke-ryger, så er du simpelthen bare nødt til at lade som om. Der er aldrig nogen, der har knaldet alle de slemme bitches ved at babysitte en familie af håndtasker i hjørnet, er der?

Advertisement

At nasse smøger af piger er ikke nogen vej ind i en samtale, men at have en lighter er – hvor sørgeligt det end lyder. Kan du huske ham på din skole, der engang sagde, at det at tænde en piges smøg var som en tredjedel af at have sex med hende? Han havde sgu ret. Hvis den figurative tredjedel er den del, hvor du ejakulerer for tidligt, ind i navlen på hende.

Intet i denne verden er så akavet, som det øjebliks stilhed, mens du forsøger at tænde en piges smøg i en brise, så bare giv os lighteren. Og lad være med at gå rundt med en Zippo-lighter, min ven – du er ikke soldat i Vietnamkrigen.

(Foto af Chloe Orefice)

CHARMÉR HENDES VENINDER I GULVET
Hvis det på din seksuelle safari lykkedes dig at isolere flokkens fitteste flodhest, så vil du gøre klogt i ikke at undervurdere gruppens instinkter. Hendes bedste veninde ser lige igennem dig, og hun er ikke bange for at trampe på dig på det grundlag, at den overnatning du har i tankerne seriøst fucker med hendes brunchplaner. Din penis' tankeløse lyster kommer til at efterlade hende med et blødkogt æg for lidt til en anstændig Instagram-post i morgen, og det har hun ikke i sinde at lade ske. Her er, hvordan du træder forsigtigt over for vores venner:

- Vælg en af os, og hold dig til dit valg
Bortset fra, at ingen kan lide at være andenvalget, vil du ende med at slide dig selv op for hurtigt ved at gentage de samme dårlige jokes og lynhurtigt frastøde bogstaveligt talt alle til stede. Derudover, så lad være med at prøve på at tvinge en af os med på en trekant; du er ikke Dan Bilzerian, og at foreslå, at det måske ville være sjovt for den pige du lige har mødt at tumle nøgen rundt med dig og en af hendes barndomsveninder er (stille og roligt, selvfølgelig) ikke en god måde at få nogen af dem til at kunne lide dig på.

Advertisement

- Vær sød ved vores venner
Vi vil måske ikke have du skal flirte med vores venner, men vi vil have, at de kan lide dig nok til at være jaloux over os. Så please, prøv at starte en samtale op med dem. Du gør nok klogt i tidligt at finde ud af, hvem der er leder af gruppen/styrer hele det her show, og holde hende onside, fordi hun bliver den højrystede der siger, "Amanda er for stiv og nu er vi alle sammen nødt til at gå for at købe hende nogle pommes og stoppe græderiet." Det bliver hende, der former ordet "NU" med munden tværs igennem diskoteket til din kære Julie, og så ser dig direkte i øjnene som en eller anden form for polkaprikket medusa. Det bliver hende, der ikke har noget problem med også at forme ordene "Seriøst, ham?", og pege lige på dig, mens hånden på hende du er lun på undskyldende slappes i din. Det er lige meget, hvor mange af Lukas Grahams venner du er gået i skole med, løbet er kørt for jer nu.

SCOREREPLIKKER, GIMMICKS, "NEGGING" OG TEKNIKKER
Du kan ikke rigtig forestille dig, hvordan det er at være en kvinde, indtil du er blevet informeret om, at du er skod til at danse af en overvægtig mand med fedora på, eller har fået at vide dit job er lort fordi "hvilken værdi tilfører PR egentlig verden?" af en mand, der skriver reklametekster for en endnu ikke udviklet underholdningsapp for børn; og fået at vide at du er en taber for at gå med regntøj, da det regnede, af en mand, hvis moustaches spidser krøller opad.

Advertisement

Hvad har alle de her røvhuller tilfælles? Jamen, har du hørt om Neil Strauss? (Vi ved, du har hørt om Neil Strauss.) Det er ham krybet, der har mestret kunsten at polere sin hovedbund og sin penis på samme tid, og som har skrevet en masse bøger, der belærer ensomme mænd om, at vejen til en kvindes hjerte er at være et modbydeligt pikhoved overfor hende.

Men lad os lige lette tågen omkring "negging" en gang for alle: det pirrer ikke vores nysgerrighed, og får dig ikke til at fremstå interessant. Hvis vores lækkerhed intimiderer dig så meget, at den eneste måde at få os ned på dit niveau er at være ubehøvlet, så er vi måske bare uden for din rækkevidde? Plus: vi er alle bekendt med The Game nu. Den har været ude i et helt årti, dude. Mange af vores allerførste erfaringer med scorekarle fandt sted, da vi smuglede os selv ind på diskoteker med forfalsket ID, bare så en eller anden Julian Assange-lignende klam type kunne fortælle os, at han var håndaflæser.

INTRODUKTIONEN AF IDEEN OM, AT VI SKAL HAVE SEX
Det er det kritiske punkt: at tage sex frem på bordet, som at hæfte pikken fast til en lille desserttallerken. Det hele handler om at kunne fornemme den ømtålelige balance, det perfekte øjeblik. Det er som at ryge på one-night stand'ets figurative tankstation lige her, og du skal undgå at sige et eller andet som "Jeg har lyst til at gøre dig våd" når du prøver at være charmerende. At sige slibrige, sjofle ting højt, IRL, kan degenerere en mand til forrådnet Tinder-spam hurtigere, end du kan sige "voldtægtsalarm".

Advertisement

Hvis du er i tvivl, om du skal invitere os med hjem, så stik en finger i jorden. Ofte er forskellen på et kryb og en potentiel scoring at pigen faktisk kan lide det sidstnævnte. Stil dig selv de store spørgsmål: "Har vi kysset? Snakker hun kun til mig, fordi jeg står i døren til kvindetoiletterne? Er hun fanget her, fordi jeg satte mig på hendes jakke?" Husk, at medmindre du er islænding, så vil det at lægge an på en kvinde aldrig være naturligt for dig. Dette er ikke den rette tid til dine anstrengte metaforer, eller din påtagede storbyslang. Og lad venligst være med faktisk at sige "godnat-drink" – I er ikke på vej ud på Campo de Fiori til en italiensk grappa, I overvejer begge ideen om at smugle en gåbajer med i natbussen.

(Foto af Jake Lewis via)

HVORDAN DU UNDGÅR AT KLUDRE I DET NÅR FØRST I ER HJEMME HOS DIG
Nu sker det. Alle er klar på at knalde. Den store kampdag. Showtime. Velkommen til Fuck City, befolkning: dig og den her pige, du har talt med i under fire timer.

I den her situation er atmosfæren vigtig – før du har set en fyr skifte sit sengetøj for øjnene af dig, kender du ikke vigtigheden i at have sørget for stemningen på forhånd. Du er ikke en ejendomsmægler. Hun vil ikke have en rundvisning af huset. Tag hende med ind på dit værelse i en fart. Kun Gud ved, hvad der sker for jer gutter – måske er det dunsten af Doritos og sæd, der kommer fra dit sengetæppe – men her er der reel fare for, at en hel aftens forarbejde kan være spildt. Du skal heller ikke samle guitaren i hjørnet op. Og lad for alt i verden være med at fortælle os, at du er emotionelt utilgængelig, mens du knapper bukserne op.

Vælg dit soundtrack med omhu: Barry White er alt for åbenlyst; bandet The XX afslører, at du rent faktisk ser grammy-uddelinger. Og lad være med at bruge et eller andet dumsmart ord for kondom. Alle ved, hvad du snakker om.

Og det var det. Du får fisse. Det var da ikke så svært, var det?

Flere guides fra VICE:

The VICE Guide to House Parties

The VICE Guide to Dating Rich Girls

25 Things You're Too Old for Now You're 25

The VICE Guide to Raving