FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Det kan være overraskende svært at have en trekant som kvinde

Jeg spurgte nogle eksperter om, hvordan jeg hurtigst muligt kan katapultere mig ind i to andre mennesker.
September 16, 2015, 2:10pm

Et billede af nogen, der er væsentligt tættere på at have en trekant end forfatteren. Via Flickr-brugeren InertiaCreeps.

Denne artikel er oprindeligt publiceret i VICE US.

Jeg har intet problem med at indrømme, at jeg ikke er husejer, aldrig har været gift og ikke er mor. Også selvom jeg bliver 36 lige om lidt. Hvor mange nok ville miste søvn over manglen på sådanne milepælsoplevelser, ligge vågne i rastløst ubehag og spørge sig selv om, hvordan det kunne gå så galt, har jeg det helt fint med det hele. Det har jeg virkeligt. Det, der virkelig fylder mig med angst og fortvivlelse, har intet med kærlighed eller børn at gøre. Jeg er bare virkeligt ked af, at jeg ikke har prøvet en trekant endnu.

Advertisement

At være fyldet i en penissandwich eller at tage del i den type spontane, hede FFM-trekant, man kender fra Wild Things-trilogien, har været min vildeste fantasi, siden jeg blev buksemyndig, og alligevel har jeg stadig aldrig prøvet det på egen krop. Og det er bestemt ikke, fordi jeg ikke har givet det chancen.

LÆS: Jeg er homoseksuel og har taget fire heteroer bagfra

Når jeg dater nogen, er de generelt – og ufatteligt nok – ikke med på ideen. Hvis de er, har vi svært ved at finde en tredjepart. Det er virkelig sjældent, at jeg er stødt på en fyr, der deler mine trekantsidealer: enten mig og to mænd, der ikke kysser eller er tiltrukket af hinanden, og som er fuldstændig opmærksomme på mine grænser, eller mig og en fyr i en dominant rolle og en lækker, yngre indskifter.

Størstedelen af de par, jeg kender, ser jeg ikke som potentielle sengekammerater, men en gang i mellem møder jeg et par frie fugle med en seksuel åbenhed i deres forhold, som jeg misunder og gerne vil inddrages i. Fyren er altid med på det. Kvinden, knapt så meget. Da en veninde spurgte, om jeg en dag ville have lyst til at lege med hende og hendes kæreste, som jeg aldrig havde mødt, sagde jeg, at jeg var klar på det - mest fordi det virkede ubetænksomt at svare andet. Da hun skrev til mig et par dage efter og spurgte, om jeg ville mødes med dem på et hotel, takkede jeg nej. Det hele føltes for professionelt, for kalkuleret og med for mange uopklarede spørgsmål, og det tændte mig ikke.

Advertisement

For et par år siden var jeg ude for en lignende hændelse med en fyr, jeg en gang i mellem havde uforpligtende sex med, når jeg var i Los Angeles. Det var jeg på hans fødselsdag, og vi havde aftalt at mødes på mit hotel. Før han ankom, skrev han til mig for at høre, om jeg ville være med på ideen om, at en anden kvinde deltog i akten – det var jo trodsalt hans fødselsdag. Det afhang for mig, om jeg var tiltrukket af hende. "Hun sagde præcis det samme," skrev han tilbage. Hun kom aldrig. En anden gang havde jeg planer om at mødes med et par nuttede unge skatere, jeg havde mødt på Tinder, der kom fra Montreal. Det var meningen, at vi skulle mødes til en drink for at se, om kemien var der, men angiveligt brød deres bil sammen og forhindrede dem i at komme…

Fordi jeg åbenbart sutter til at arrangere en trekant, tog jeg kontakt til nogle eksperter for at finde ud af, hvad jeg gør galt.

Fyre vil have biseksuelle – det vil kvinder ikke

Overraskende nok er der ikke sindssygt meget forskning om trekanter, men der er dog blev foretaget et par undersøgelser gennem årenes løb: i 2004 fandt ABC News frem til, at 14 procent af voksne har haft en trekant, og en spørgeundersøgelse i Cosmo fra 2010 (der jo er en overset højborg inden for videnskabelig indsamling af empiri) viste, at under ti procent af kvinder havde haft en.

Så jeg er åbenbart ikke alene.

Jeg har ikke fantasier om biseksuelle, og på det område ligner jeg åbenbart de fleste andre kvinder. Heather Armstrong, en forsker tilknyttet Ottowa Universitet, foretog en undersøgelse af holdninger til biseksuelle partnere. Resultaterne var ikke så overraskende: kvinder er mere negativt indstillet i forhold til at have en mandlig, biseksuel partner, end mænd er omkring kvindelige, biseksuelle partnere. Altså er der mange mænd, der er helt friske på en tur i kanen med to kvinder, hvorimod kvinder er knapt så ivrige efter at have en trekant med to fyre.

Advertisement

"Størstedelen af mændene var interesserede i at have en trekant, især hvis det var et afslappet seksuelt forhold… hvorimod det vakte betydelig mindre interesse hos kvinderne," fortæller hun VICE. "Generelt vil kvinder hellere have en trekant med en anden kvinde, end en anden mand."

Armstrong mistænker dette for at være en følge af den hyppige, stereotypiske fremstilling af biseksuelle mænd som værende homoseksuelle, der er ikke vil indrømme det, hvor der er en bredere kulturel accept af biseksualitet hos kvinder.

"Så hvis hun er biseksuel, er opfattelsen bare, at hun er en heteropige, der hygger sig med sine veninder, hvilket ikke opfattes som en trussel for den mandlige partner," siger hun.

Min modvillighed til at have en trekant med bi- eller homoseksuelle mænd skyldes ikke, at jeg føler mig truet. Hvorom jeg identificerer mig selv som 12,8 procent ikke-heteroseksuel, bliver jeg simpelthen bare ikke tændt af ideen om to fyre, der snaver. Jeg foretrækker i stedet at have opmærksomheden rettet udelukkende mod mig. Men hvor skal jeg finde to heteroseksuelle mænd, der har det fint med at være nøgne sammen og bliver tændt af ideen om at dele en kvinde?

Brug nettet ligesom alle de andre

3nder (udtales "thrinder") er en app, der i bund og grund er Tinder, men med formålet at sætte par i stævne med en tredjepart og vice versa. Jeg havde høje forhåbninger, så jeg lavede en profil og justerede mine indstillinger til kun at søge efter mænd, der havde mod på en "devil's threeway". Desværre var der kun tre sæt i mit lokalområde, som alle sammen både virkede for fjollede til min smag, og som om de måske ikke helt fattede konceptet.

Jeg tog kontakt til appens stifter, Dimo Trifonov. Den bulgarske designer med base i London lancerede appen efter han og kæresten fandt ud af, hvor svært det var at finde en tredjepart at eksperimentere med. De havde ikke noget forhold til diskoteklivet eller swingerklubber og blev frastødt af polyamourøse datingsider. Så han skabte 3nder som en alternativ mulighed.

Advertisement

Han siger, at demografien er 75 procent heteroseksuelle mænd, såvel som par og eksperimenterende biseksuelle kvinder i aldersgruppen 18-26. Trifonov har en mistanke om, at appen tiltrækker en yngre målgrupper, der ikke føler de har meget at miste, hvorimod folk med en mere konservativ livsstil måske afskrækkes af det obligatoriske Facebook-login.

Det ironiske er, at på trods af at have viet sit liv til en app, der muliggør trekanter for folk, er det endnu ikke lykkedes Trifonov at finde en.

"Vi var nysgerrige, men på et tidspunkt falmede det bare," siger han. "Vi er fortsat åbne, men den her app er så dybt forankret i mit liv og har åbnet mine øjne for nye oplevelser, så det er også fedt nok."

Vær opmærksom på dine grænser

Reid Mihalko er en ekspert i sex og forhold. På trods af, at han med jævne mellemrum afholder forelæsninger og tilbyder seminarer som "Sådan er du en gentleman og får alligevel sex" og "Vejen til succesfulde trekanter," har han ikke tilegnet sig sin viden gennem akademiske studier. Kort sagt lærte han ting om trekanter ved at have uendeligt mange af dem – over 150, selvom han ikke kan give et præcist tal. Det er også værd at nævne, at han i 2004 stiftede "New York City's Cuddle Party".

Mihalko har masser af gode råd og strategier til at få dig katapulteret ind i to andre mennesker så hurtigt som muligt. Hans mantra er, at hvis du vil have en trekant, skal du føle dig følelsesmæssigt og fysisk tilpas. Hvis du er i et forhold, så tal åbent med din partner om, hvad du ønsker at få ud af oplevelsen. Hvis du er single, så snak med dem, du gerne vil finde sammen med, – fremmede, venner, et par – og vær ærlig omkring, hvornår alle de involverede sidst er blevet undersøgt for kønssygdomme. Mihalko fortæller, at det optimale for trekantskjomfruer er, at have deres første oplevelse med nogen, der er velbevandret på området.

Advertisement

Det bedste tidspunkt at gå i gang med fornøjelighederne på er ifølge Mihalko, når det føles mest akavet.

"Tag en dyb indånding og sig, 'Jeg har en ide', og så beder du dem om at gøre noget, du godt kunne tænke dig," siger han og tilføjer, at tre-vejs kys er glimrende. "I stedet for noget, du gerne ville gøre ved dem, fordi der er nogle, der bliver nervøse over at skulle tage imod."

De fleste trekantsnybegyndere tager udgangspunkt i porno, hvilket Mihalko siger kan være potentielt katastrofalt.

"De overvejer ikke, at det også kan være tre mennesker i brusebad sammen, der kysser og sæber hinanden ind," siger han. "Folk bliver nervøse over at skulle gå fra 0 til 100 med et øjebliks varsel. Når man kan foreslå flere forskellige trekantsaktiviteter, giver det folk flere muligheder og valg, når det kommer til at tage initiativ til at få trekanten i gang."

Efter at have gravet lidt viden op på trekantsområdet (udover at se porno), er jeg ret sikker på, at det nok var bedst, at det ikke blev til noget. Jeg følte bare ikke for det 100 procent. Min nye plan er at møde den rette fyr og gøre det til en holdindsats. Lige nu må jeg dog væbne mig med en Buddha-lignende form for tålmodighed og finde tilfredshed i god, gammeldags tandem-sex.

Mere om sex:

Jeg har aldrig onaneret, og mit liv er fint

Her er firmaet der hjælper de handicappede med at onanere

Playstation, Xbox og Wii: Det siger din konsol om dine pornovaner