
Advertisement
For et par år siden var jeg på weekendtur med en god veninde, der ligesom mig er så udadvendt, at hun er decideret belastende. På et tidspunkt sprugte jeg hende, om hun troede vi ville have været venner, hvis vi havde mødtes for ti år siden. "Vi var en masse tøser, der plejede at hænge ud sammen i skolen. Vi var lyshårede, tynde og gik med en del makeup. Der var ingen, der fuckede med os," fortalte hun mig, mens vi delte en flaske vin. "For at være ærlig, Sirena, ville jeg nok have gjort dit liv til et helvede."Læs også: Sådan føles det at gå ned med stress i dine 20'ere
Advertisement
Liam Hackett.
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Professor Chris Kyriacou underviser i psykologi på University of New York og har skrevet utallige afhandlinger om mobning. Jeg spurgte ham, hvad der kan føre til, at folk bliver mobbere eller ofre for mobning i skolegården. Hans svar var betryggende: "Under visse omstændigheder kan næsten hvem som helst blive mobber eller offer," siger han. "Men ofte kan en mobber stå over for problemer i privatlivet, og det kan mobning være med til at lindre, samtidig med at det kan give noget social status. Ofrer er ofte bare på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt."Læs også: Sådan fik jeg hævn over min dræbte far
Advertisement