Se Birk Thomassens intime billeder af ungdommens eskapisme

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Se Birk Thomassens intime billeder af ungdommens eskapisme

Den unge, danske fotograf tager homoerotiske billeder af sin kæreste, snavsede sokker og skovture.
March 16, 2016, 10:22am

Alle billeder er taget af Birk Thomassen.

I de første to klassetrin blev Birk Thomassen fritaget for billedkunst og alt det med malebøger, fordi han skabte sig og blev vred og ked af det, når han blev sat til at klippe-klistre. I stedet blev han sat til at vaske pensler på toilettet. Men en efterskolelærer fik vendt frustrationen ved det kreative, da han introducerede Birk for fotografi. Kameraet gjorde ham i stand til at skabe det kreative frirum, han aldrig havde kunnet finde med tusser og pensler.

Birk kommer fra en lille landsby, Kongerslev i Nordjylland, hvor han gik i en skole med kun 60 elever. Han beskriver sin barndom som "den klassiske tøsedreng-fra-landet historie: det var et helt okay sted at være barn, men det var et knapt så morsomt sted at være teenager." Han delte ikke interesserer med klassekammeraterne, og så snart han fik chancen, søgte han væk og har aldrig set sig tilbage. For tiden er Birk i gang med at færdiggøre sin afgangsudstilling på The Glasgow School of Art, hvor han har studeret Fine Art photography de sidste fire år. Birks stil er farverig, intuitiv og personlig. Han afbilleder intime stunder mellem ham og hans kæreste, beskidte sokker og ture i skoven. Birk skildrer ungdommens eskapisme og intimitet gennem sine personlige oplevelser og minder.

Advertisement

Birk har delt nogle billeder med os fra sit afgangsprojekt. Vi tog en snak med ham om, hvordan de er blevet til, hans forhold til homomiljøet, og hvilke drømme han har for fremtiden.

VICE: Hvordan har du det med at dele så intime billeder af dig og din kæreste med andre?
Birk Thomassen: Det er ikke så vigtigt for mig, at det er billeder af min kæreste og mig, for jeg føler ikke rigtigt, at det er portrætter som sådan, eller at de billeder, jeg vælger at vise, siger noget specielt eller sandfærdigt om os som par. Det er ikke opstillede billeder, men jeg tror ikke nødvendigvis, at man kan danne sig et helstøbt indtryk af mit forhold eller af mig som person ved at kigge på mit arbejde. Så på den måde føler jeg ikke, at der er noget selvudleverende over det. Det er vigtigt for mig at behandle mit motiv som netop dét - et motiv. På den måde håber jeg, at mit arbejde kan blive mere universelt og andet end et dagbogs-projekt om mig og min kæreste.

Jeg har det lidt sådan, at så anderledes og spændende er lige netop vores forhold måske heller ikke for andre mennesker, så det handler om at finde en interessant måde at anskue det nære og umiddelbare på, så beskueren forhåbentligt kan få en visuel oplevelse, der strækker sig videre end "se, der er to mænd på en seng."

Apropos: Mange af dine billeder har et tydeligt homoerotisk præg. Hvad er dit forhold til det?
Det har ikke været et bevidst valg, men nærmere noget, der lige så stille har sneget sig ind på mig. Man fotograferer vel det, man er tiltrukket af, og efter jeg flyttede fra Danmark til Glasgow, gik det op for mig, hvor stor en rolle det homoseksuelle miljø havde spillet i mit liv, hvad enten jeg ville det eller ej. Pludselig var jeg ikke en del af det længere og alle mine nye bekendtskaber var heteroseksuelle. Jeg begyndte at savne at være en del af et fællesskab og en kultur, jeg tidligere ville have påstået at være i dyb protest mod. Jeg har det stadig lidt anstrengt med homomiljøet, men jeg synes det er enormt interessant, og jeg kan ikke nægte, at det er en stor del af mig, så derfor synes jeg også det giver mening, at jeg har en tendens til at vende kameraet i den retning.

Hvad vil du gerne fortælle med dine billeder?
Det er spørgsmålet, jeg altid er lidt bange for. Ofte når jeg forsøger at forklare mit arbejde, synes jeg det svære ligger i at imødekomme forventningen om et narrativ. Det må være noget med fotografiet som medie. Som et værktøj til dokumentation eller historiefortælling; noget der starter og slutter et sted. Jeg synes det kan være vildt spændende at arbejde med sekvenser og serier, men jeg kan godt lide at arbejde intuitivt. På den måde kan jeg tillade mig selv at blive forført af et motiv, og så er det ikke så vigtigt, om det er et landskab, et ansigt eller en skål med frugt – eller om det passer ind i en fortælling.

Det jeg håber, at folk kan tage med, er frem for alt en visuel oplevelse og en snert af den fascination og energi, jeg har lagt i motivet. Det er et spændende øjeblik, når folk kigger på et af mine billeder og bider mærke i de samme detaljer, som jeg. Så opstår der en eller anden forbindelse, og det føles som om, man har gjort noget rigtigt og kommunikeret noget videre. Hvorvidt der kan sættes ord eller handling på kommer i anden række for mig personligt.

Advertisement

Jeg fornemmer en grad af eskapisme i dit arbejde – er det noget du er enig i?
Helt sikkert. Det er vel næsten hele pointen. At finde noget virkeligt og hæve det til et andet niveau. Mit arbejde er nok mere et billede af, hvordan jeg ville ønske verden så ud, end det er en sandfærdig repræsentation af den. Hvis jeg havde været interesseret i at fotografere virkeligheden, så havde jeg studeret journalistik i stedet for kunst. Det passer mig helt perfekt, at jeg ikke skal følge noget fotografisk regelsæt.

Hvad har du af drømme for fremtiden?
At komme til et punkt, hvor jeg bliver spurgt, om jeg vil være med i projekter, i stedet for at skulle spørge om jeg må være med. Jeg flytter snart hjem til Danmark igen, og jeg ved hvordan vilkårene er for nyuddannede billedkunstnere. Det ville være skønt at kunne leve af min egen kunst, men jeg kan se mig selv arbejde inden for mange forskellige områder, og til at starte med er min drøm at få et job, hvor jeg kan bruge min uddannelse og de ting, jeg har lært. Det ville være fantastisk.

Se mere af Birks arbejde på hans tumblr eller følg ham på Instagram.

Carl-Emil Storm Gabrielsen er redaktør på Dry Magazine. Følg dem på Facebook.

Mere fra VICE:

Hverdagen som ung, kvindelig soldat i den israelske hær

Stribe: Livet er en smertetærte - del 1

Amsterdams første punkere