FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Sådan føles det at besøge en nudistby for første gang som ung pige

I det sydlige Frankrig ligger verdens største nudistby, som udover nøgne hyggecampister er fyldt med liderlige swingere. Det er en udfordring at være på besøg som ung pige.
Alle billeder af forfatteren

Klokken er 6 om morgenen, og jeg skal til at køre 150 kilometer på en fransk motorvej for at tilbringe en dag samme med nøgne, fremmede mennesker. Jeg sniger mig ud af mit vandrehjem i en idyllisk landsby i Pyrenæerne, og jeg har droppet min morgencroissant i håb om at nå til Cap D'Agde – verdens største nudistby - inden frokost.

Selvom jeg er fascineret af logistikken, der omgiver et nøgent metropolis – hvor har folk deres telefoner og punge? Hvor ofte vasker man hynderne på havemøblerne? - glæder jeg mig ikke rigtig til at tage mit tøj af foran en masse nøgne turister. Jeg gør det, fordi jeg er på jagt efter en historie.

Advertisement

Jeg er lige blevet kandidat i journalistik, og jeg ved, det er op ad bakke at forsøge at kæmpe mig til en plads i en døende industri, hvor det er stadig sværere at blive betalt for at arbejde. Jeg tager til Cap D'Agde, fordi jeg ved, at sex sælger, og jeg regner med at finde en del der.

Det nøgne mikrosamfund (der har alt fra frisører til barer, supermarkeder, en bank og en strand) rygtes at være et paradis for swingere. Det startede som et fristed for nudister i 1970'erne, og to årtier senere begyndte Europas sex-entusiaster at flokkes dertil. Det betød, at der åbnede en række fetich-butikker og sexklubber rundt omkring i byen. I dag deles de to forskellige typer nøgne mennesker om området, og andelen af nudister i forhold til swingere skifter afhængig af årstiden. Jeg vil gerne finde ud af, om de kan finde ud af det sammen.

Ved grænsen til den nøgne verden bliver jeg bedt om at betale 150 kroner for at komme under bummen og ind på parkeringspladsen. Da først jeg har betalt og parkeret, går det op for mig, at øjeblikket er kommet. Der er en tyk mand kun iført kasket, der hænger ud ved skabene. Jeg hænger også lidt ud. En motorcykel kører op bag mig, og et par begynder lydløst at tage deres tøj af, folde det pænt og lægge det i bagageboksen på motorcyklen. Da de er helt nøgne, med undtagelse af solbriller og en rygsæk, tager de hinanden i hånden og slentrer ind i byen. Jeg beslutter mig for at bide i det sure æble. Jeg tager min t-shirt og shorts af, og med et nervøst blik over skulderen ryger også undertøjet. Jeg har ofte pralet med, at jeg har det afslappet med at være nøgen, men som jeg smutter over parkeringspladsen med rygsæk og et par sneakers, føler jeg mig smerteligt selvbevidst. Jeg gyser over, hvordan min røv mon ser ud bagfra, og det frygtelige myggestik på bagsiden af mit lår.

Advertisement

Da jeg går forbi tre nøgne mennesker på fortovet, kæmper jeg for at fake et selvsikkert smil. Faktisk prøver jeg nok lidt for hårdt: Mit smil er så bredt, at de tror, at jeg kender dem, så de stopper op for at snakke. Det gør mig meget mere nervøs, især fordi de snakker fransk. Jeg vifter med hånden for at signalere, at der er sket en misforståelse og skynder mig væk, mærkbart mere rystet end før. Da jeg når byen, går jeg under en bue og træder ind i en lille arkade, der huser supermarked, bageri og nogle tøjbutikker. Der er nogle enkelte nudister med bæltetasker og rygsække, der tuller rundt og køber ting af fuldt påklædte sælgere. På den anden side af den tildækkede passage finder jeg en bar, der er fyldt med kroppe, og jeg lægger med det samme mærke til, at jeg er meget mere nøgen end de fleste af dem. De har pyntet sig selv med læderudsmykning, piercinger og saronger. En kvinde med ringe i brystvorterne og afbleget blond hår smiler til mig og fortsætter med at gnave i testiklen på hendes penis-formede baguette. Det her må være swingerne.

Jeg sætter mig og bestiller en cola. Mine baller dirrer, da de møder plastikstolen, og jeg skærer ansigter, da jeg kommer i tanker om, hvor mange bare røve, der tidligere har siddet her. En mand med en hanekam kommer over og dumper ned ved siden af mig. Jeg spørger ham, om han har en cigaret, for at slappe lidt af. Han giver en til mig og siger et par ting på fransk, jeg ikke rigtig forstår, men som jeg nikker begejstret over. Måske er det en dårlig idé, for pludselig giver han mig elevatorblikket – den slags troede jeg ikke, man måtte, når folk var nøgne – og peger på min anatomi og siger "Tres beaux." Jeg griner meget anstrengt, skynder mig at betale og løber ned til havet.

Advertisement

På stranden er alle nøgne, selv manden, der sælger is. Alle mulige former for almindelig strandaktivitet foregår rundt omkring: En gammel mand tuller rundt ved vandkanten og samler muslingeskaller i en papirspose, en gruppe kvindelige pensionister med appelsinhud sidder og sladrer i en cirkel, børn plasker i vandet, og masser af gyldne kroppe er strukket ud på deres håndklæder. Kønsbehåring ser ikke ud til at være moderne, hverken blandt mænd eller kvinder, og som jeg går der, føler jeg mig virkelig udenfor.

Jeg prøver også meget hårdt på at undgå at se på andre menneskers ting og sager, for jeg forestiller mig, at det er uhøfligt at glo på kønsdele, men jeg sender alligevel et par stjålne blikke – for researchens skyld. Jeg er også på udkig efter erektioner, fordi jeg altid har forestillet mig, at det var en af nudismens store faldgrupper. Netop i det øjeblik vader jeg nærmest direkte ind i en: Der er et par, der står i vand til anklerne med tungerne i munden på hinanden og hænder, der kærtegner partnerens krop. Utilfredsheden hænger overalt i luften omkring dem, og flere af de nærmeste sætter sig op og ryster på hovedet. Seksuel aktivitet i offentligheden kan udløse en bøde på 100.000 kroner, og jeg studser over, om nogle af strandgæsterne vil afbryde parret for at minde dem om det. Måske påvirket af den meget tydelige folkelige modstand mod deres petting, stopper parret og vader sammen ud i havet.

Advertisement

Tilbage i byen lurer jeg i supermarkedet og tænker over, hvordan jeg bedst kan tage nogle billeder, uden at jeg gør nogen sure. Da jeg står i gangen med konserves, føler jeg mig meget mistænkelig med min rygsæk svinget om på maven, og kameraet, der stikker ud øverst. Jeg venter på en nøgen handlende. En ældre mand ankommer og begynder at se på en sodavand. Jeg går ned for enden af gangen og lader som om, jeg er interesseret i et glas kapers. Da han bukker sig ned for at snuppe en Fanta, trykker jeg på aftrækkeren. Butiksejeren har set mig. Vred og fuldt påklædt råber hun noget på fransk og vifter med en finger. Jeg kommer med mit brødbetyngede "undskyld, men jeg anede ikke, at man ikke måtte tage billeder af nøgne fremmede i et supermarked"-ansigt og skynder mig nøgen ud af døren.

Jeg tæller minutterne til klokken er seks – det tidspunkt, jeg har sat for mig selv, hvor jeg har lov til at flygte efter en hel dags nøgen fordybelse. Selvom jeg føler mig gradvist mindre selvbevidst, kan jeg ikke glemme, at jeg er nøgen, og jeg har det særligt underligt, når jeg er i nærheden af dem, som ikke er, især dem, som arbejder i butikkerne og på restauranterne. Da jeg vil interviewe damen på turistkontoret, har jeg det som om, det klassiske mareridt er blevet til virkelighed – det hvor man tager på arbejde uden tøj på. Hun har sat sig på skrivebordet iført en lyserød polotrøje og sorte bukser, og jeg er fuldstændig, helt og aldeles nøgen. Jeg undskylder endda for min nøgenhed, men det griner hun bare af og siger, at hun ikke lægger mærke til det længere.

Advertisement

Jeg er kommet for at spørge, om hun har bemærket nogle gnidninger mellem swingere og nudister. "Ikke rigtig," siger hun. "De plejer at holde sig til forskellige områder og gå på forskellige barer. På stranden er de alle sammen, og det er ikke et problem. Swingerne går først til den om aftenen."

Efter den samtale beslutter jeg, at det er på tide at lære nogle swingere at kende, så jeg sniger mig op til et midaldrende par, der har hver deres unikke, anatomiske piercing. Jeg spørger dem, om de kommer fast i Cap D'Agde, og jeg får at vide, at de kommer her to gange om året til sexfester. "Alle er så søde," siger manden. "Til aftensammenkomsterne kan man enten se på eller deltage, hvis man har lyst; der er aldrig noget pres." I det øjeblik kommer en skaldet mand over og siger hej, giver hånd til fyren og begynder med det samme at snave med konen. "Vi mødte ham i går," fortæller manden uden videre og ser på, mens hans partner vikler sig ud af deres nye ven.

Jeg går hen til campingpladsen for at snakke med lidt flere nudister og finde nogle, der er utilfredse med sex-entusiasterne. Selv en kvinde med børn siger, at hun ikke har noget problem med dem – hun ved bare, at man skal komme ud derfra inden deres natlige aktiviteter går i gang. En parisisk komiker ved navn Guillem fortæller, at han har udviklet sig sammen med byen – han kom første gang som nudist tilbage i 1980'erne, og nu kaster han sig også ud i swinging.

Advertisement

De franske medier portrætterer ofte forholdet mellem swingere og nudister som pirreligt, men udover situationen på stranden med upassende gramseri, er jeg ikke i stand til at finde nogen konflikt eller spænding. Frihed synes at gå igen hos alle de afklædte, og sammen med den følelse kommer en storsindet tolerance. De to nøgne stammefolk er dog lette at kende fra hinanden. Udover piercinger i kønsorganerne, der er en del af uniformen blandt swingerne, kan deres forskellige identiteter især vurderes ud fra, hvordan de ser på én. Nudisterne holder skarp øjenkontakt, mens swingerne har en tendens til at lade øjnene vandre, med mere søgende og flirtende blikke, der ikke nødvendigvis hviler på ansigtet. Det er lidt som om, de venter på et hemmeligt signal, og det får mig til at være endnu mere utilpas.

Som aftenen falder på, er barerne elektriske af snak om, hvad der skal ske, og den seksuelle energi hænger tungt i luften. En gruppe kvinder er iklædt sygeplejerske-outfits i plastik og plateau-hæle, og en fyr går rundt i læderforklæde med hul foran, så hans diller kan hænge fremme. Alle barerne virker til at være proppet med swingere, og jeg går ud fra, at alle nudisterne enten gemmer sig på campingpladsen eller står i kø for at nå ud til deres biler. Da jeg går rundt, føler jeg mig mere udsat end nogensinde – stemningen er steget en del grader over den muntre strandstemning. Øjne fyldt med hensigter danser søgende rundt, alle virker til at have lyst til sex. Jeg får en besked fra en fyr med for meget hår på brystet, og til min store lettelse ser jeg på min telefon, at klokken er fem minutter i seks.

Tilbage på parkeringspladsen, hvor hele min surrealistiske dag begyndte, finder jeg mit tøj frem fra skabet og tager det langsomt på. Nu hvor jeg er ude af syne fra swingerne, bliver jeg lidt trist over at tage tøj på igen, for jeg tvivler på, at jeg igen får muligheden for at gå en nøgen tur i supermarkedet. Og det giver nu alligevel en form for kammeratskab at være nøgne sammen, selv hvis det – i visse tilfælde – er blandet med en smule seksuel perversitet. Desuden er det ret forfriskende at møde folk uden skyggen af mulighed for at dømme dem på deres påklædning.

Tilbage i tøjet kører jeg væk fra det fredfyldte nøgne fristed og tænker over dagen. Jeg er stadig ikke sikker på, hvad jeg skal synes om Cap D'Agde. Om jeg skal afskrive det som den snuskede, perverse sex' hovedstad - eller hylde det som en bastion for frihed og tolerance. Jeg har i hvert fald lært, at jeg er overraskende hurtig til at smide tøjet i journalistikkens navn. Læs mere på VICE:

Billeder, der indfanger glæden ved nøgenbadning Ting fyre har sagt når de har set mig nøgen

Ting jeg har set mens jeg arbejdede i en sex-sauna