Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA
Alle billeder af forfatteren
Det er ikke nemt at finde folk, der er tusset i ansigtet—selv i New York. Der følger mange problemer med at have en—man bliver nemt opfattet som en skummel "freak," eller en (tidligere) kriminel. Men det er ikke altid tilfældet.
Selvom der er en rig tatoveringskultur blandt indsatte, er tusser i ansigtet mindst lige så udbredt uden for fængslet som inde. Det kan stadig være svært at få en—mange tatovører tvinger kunder til at vente med beslutningen eller kræver, at de i forvejen skal have en tatovering i ansigtet. Nogle gange sviner tatovøren endda kundens valg af motiv til i håb om at de fortryder beslutningen. Men hvis man ved, hvor man skal lede, er grænsen mellem den tabubelagte ansigtstatovering og det "civiliserede" samfund i virkeligheden tyndere end nålen, du bliver tatoveret med.
Der er mange forskellige grunde til, at folk vælger at få tatoveringer i fjæset—fra minder om, hvordan man skal leve, symboler, der repræsenterer personlig historie, til ikoner, der har kulturel betydning. Og så er der selvfølgelig dem, der bare er det ærgerlige resultat af en dårlig beslutning. Men uagtet hvad motivationen har været for at få blæk i fjæset, så kræver en ansigtstatovering en dyb hengivenhed til en livsstil, en kultur, en karriere eller et personligt udtryk, der ikke kan fjernes uden spor. VICE talte med fem mennesker med tatoverede ansigter for at høre fortællingerne bag dem.