FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Er der nogen der ved, hvad de her 'sexting' emojis egentligt betyder?

Den mest populære sexting emoji er auberginen - MEN HVAD BETYDER DEN???

Denne artikel er oprindeligt publiceret af VICE UK

Uanset hvad gamle, useje folk, der ikke kan stå på skateboard, prøver at bilde dig ind, så er sex kommet for at blive. Du ved det, jeg ved, alle ved det, og alle snakker om det. Og jo, med sex mener jeg at piske dine mandesafter til en fin slags engleskum, som du blidt kan puste ud i et givent lokale i håb om, at et af dine sædfyldte pust finder vej til en heldig livmor i din nu heldige kone, der så kan poppe et par spradebasser ud nogle måneder efter. Men det viser sig, at det gode, gammeldags samleje er truet af teenagere, der griber parringen anderledes an og primært kommunikerer gennem frække hieroglyffer for at kunne bedække hinanden digitalt gennem noget, der hedder "sexting".

Advertisement

Derfor er kondomfirmaet Durex gået sammen med 3GEM for at finde ud af hvilke emojis, der er mest brugte til sexting blandt de 16-25-årige. De unge mangler nemlig en kondom-emoji i den sikre sex' tjeneste, mener de. Det er lidt ligesom dengang folk påpegede, at de første emojis ikke ligefrem repræsenterede verdens mangfoldighed; bare mindre vigtigt.

Men det, der er, er, at folk har zippodippo anelse om, hvad de her emojis betyder. Der står her, at den mest populære sexting emoji er auberginen, men hvad betyder den? En anden klassiker er de tre dråber vand, men hvad i al verden hentyder det til? Og en fersken? Hvad er det? Kære læser, jeg håber, at vi kan knække koden sammen. Hvis du sidder med særlig indsigt i emojiernes seksuelle undertoner, så del endeligt din viden med os andre i kommentarfeltet herunder.

Tror den her symboliserer en pik, men helt ærligt hvis du har en pik på størrelse med en aubergine, så fortjener du dit eget reality program på TV3, som handler om, hvor svært du har ved at holde liv i et længerevarende forhold, fordi din store, lilla pik altid er i vejen. Den kan selvfølgelig også betyde noget andet. Jeg gik i skole med en fyr, som knaldede en honningmelon engang. Det virkede til at fungere fremragende, og måske er auberginen bare en mere årstidssvarende version af det? Han varmede den bare op i ovnen og skar et penisformet hul i den, inden han satte den fast mellem to sofahynder og kneppede saften ud af den. Drenge kan være utroligt opfindsomme onanister.

Advertisement

Fersknen betyder formentlig røv eller ende. Men udover at udgøre et formidabelt håndtag til, når du skal udføre mission P-i-V, så ved jeg ikke, hvad det har med sex at gøre. Måske generation Y har opfundet et eller andet kodylt at bruge numsen til

Jeg er ret sikker på, at den her kan forkortes V.D.I.D.K.O - Vask Dig Inden Du Kommer Over - og fungerer som en opfordring til potentielle sexpartnere om at gå i bad eller i det mindste lige dyppe juvelerne i lidt sæbevand, inden de kommer over for at "se en blu-ray dvd". Jeg er ikke 100% på den her, men jeg tror det er noget i den stil.

Ander det ikke. Mit bedste bud er noget i retning af "mere den vej… lidt mere… du, av!… du ligger på mit hår… okay, sådan. Det er ikke rart, men det gør heller ikke ondt." Det kan godt være, at det er en sætning, der ofte bliver ytret i kampens hede, men det er ikke særligt frækt at skrive til sin flirt under dugen til familiefrokosten en søndag eftermiddag, er det vel.

Okay, den her er nem. Den betyder, at man skal tage (eller 'skrælle') den øverste halvdel af sin beklædning af, men beholde den nederste på. Det sjoveste ved sex er også at tage sine egne bukser af. Efter det er overstået, er der kun skuffelsen og den skamfyldte orgasme tilbage.

Undskyld mig, hvornår er det blevet normalt for teenagere at fyre nytårsknallerter af efter fuldendt samleje? Måske er det fordi, at sex på mange måder er ligesom nytårsaften: det bliver hypet alt for meget, og når fyrværkeriet endeligt kommer, og der bliver råbt og skreget, så mærker man, hvor alene man faktisk er.

Advertisement

Jeg tror, at det her skal ligne et røvhul. Men hvis chokolade-doughnutten ligner dit røvhul mere en jordbær-doughnutten, så kan det godt være du lige skal tørre dig med en [VÅDSERVIET-EMOJI].

Hvad fanden betyder det, når Beyoncé synger 'turn that cherry out' i sangen "Blow"? Teenagerne ved det, og de bruger deres viden imod os. Det er én stor konspiration, der kommer til udtryk gennem én lille, uskyldig emoji.

Endnu en gang sniger en saftig frugt-emoji sig ind i top-10. Kirsebærret kan jeg forstå - for 'pop the cherry' har alle dage været et klamt udtryk for at tage nogens mødom. Men hvor kommer jordbærret ind i billedet? Er det.. noget med pikhovedet? Ej, helt ærligt - prøv lige at overvej, hvis det er noget med pikhovedet! Sikken skør verden, vi lever i, hva' folkens?

Okay, helt uden pis, så forstår jeg vitterligt ikke, hvordan den her kan være en sexting-emoji. Er det en meget avanceret fingerteknik, jeg ikke kender til? Hajfinnen, eller noget i den stil? Eller er teenagerne så casual, at de high-fiver efter lagengymnastik i stedet for at ligge i ske? Egentlig behøver I ikke fortælle mig det. Jeg er næsten 100 procent sikker på, at jeg ikke har lyst til at vide det.

Alt i alt, så er det måske en meget god idé med en kondom-emoji, for tvetydigheden af de her emojis efterlader jo os alle forvirrede og irriterede. Og mens de er i gang, kan de jo passende lave en rigtig pik-emoji eller en pat eller to, bare så vi er helt klar over, hvad vi taler om at gøre ved hinanden. Hvad med butt-plugs, brystvorteklemmer eller testikler? En glidecremes-emoji. Et eller andet ungt og frækt.

Advertisement

Hvis vi tager den tvetydige grinende/grædende emoji som eksempel, så er det tydeligt, at vi alle sammen skal lære at tale emoji'sk. Snart vil sproget overskygge de usofistikerede og uforståelige grynt på engelsk, fransk, kinesisk, så lad os da gøre hvad vi kan for at gøre det hele lidt mere sexet.

Mere fra VICE:

Jeg opdagede glæden ved at kneppe frugt som teenager

Mød Danmarks første transkønnede porno-par

Jeinere, Coke og Latent Racisme: Sandheder og Myter om Nordsjælland