En gennemgang af de pinligste forsøg på at få unge amerikanere til at stemme

Denne artikel er oprindelig udgivet af VICE US

Det er ikke særlig spændende at stemme. Man skal finde sit valgsted, få sig selv transporteret derhen, vente i en røvkedelig kø, give sit navn til en meget flink, men lidt fraværende valgtilforordnet, spise et stykke slik, gå ind i båsen, sætte sit kryds, og så ellers fortsætte sin dag. Man ved, at det er vigtigt at stemme, det siger folk hele tiden, men de siger også, at din stemme ikke rigtig betyder noget. Så din stemmeseddel er ubetydelig, men du skal stadig aflevere den, for tænk nu hvis ingen stemte? Så ville det gå helt galt, ik? Det er lidt sådan, det allerede er i USA.

Lige meget hvor mange gange, unge mennesker i landet får at vide, at de bør stemme, lader størstedelen være. Kun omkring 20% af de amerikanske indbyggere under 30 stemte i midtvejsvalget i 2014, og selvom det tal er usædvanligt lavt, er det generelt et faktum, at jo yngre amerikanerne er, jo mindre chance er der for, at de gider stemme. Det er tydeligvis et problem. Så i årtier har velmenende ildsjæle i det politiske system forsøgt at lokke de unge væk fra deres smartphones, uforståelige musik og genitalier og ind i vælgerbåsen. Det har her i 2016 mundet ud i hashtag-69TheVote, en ny promovideo fra det kække ungdomsmedie Mic.

Tanken er (tror vi), at unge mennesker elsker 1) ordspil 2) emojis 3) statistikker, og 4) sexstillinger, der er mere besværlige, end hvad godt er. Alle fire ting optræder en masse i videoen. Ud fra YouTube-kommentarerne ("Det her får ikke valget til at se sejere ud, det får bare sex til at se værre ud") skal de nok ikke regne med, at videoen kommer til at udrydde de unge vælgeres apati.

Selvom det er svært at tro det, er det langt fra (meget langt fra) at være det værste forsøg på at tiltrække de unge vælgere. Her er nogle af de mest facepalmende (som de unge siger…) kampagner, der skulle få folk under 30 til at gå op i politik:

Denne upartiske radioreklame dukkede op få måneder efter den 26. forfatningsændring i 1971 gjorde det muligt for 18-årige at stemme, og det er en ekstremt direkte appel til teenagerne om at registrere sig som vælgere. Dengang var reklamer altid med meget hvide mænd, der sagde til folk, hvad de skulle gøre, så indslaget var egentlig ret tro mod sin tid.

Til gengæld var "War Song" af Neil Young og Graham Nash noget fra en svunden tid. Sangen blev indspillet som støtte til den demokratiske kandidat George McGovern ved valget i 1972, og noget af teksten lød "There's a man / says he can / put an end to war."

Den var ikke et hit, måske fordi den var kedelig og egentlig noget lort. Det var lidt den samme historie med McGovern selv. Selvom han appelerede stærkt til venstreorienterede unge, og den store bevægelse, der var mod Vietnamkrigen, endte han med at tabe stort - selv blandt unge under 30 fik Nixon flere stemmer, til trods for at han mere eller minde hadede unge mennesker. Nixon lavede dog mindst en reklame møntet på de unge. Som Hunter S. Thompson iskoldt bemærkede, forsøgte politikerne at udnytte "den massive, frustrerede energi fra en hovedsageligt ung, desillusioneret vælgergruppe, der for lang tid siden har opgivet ideen om, at vi alle har en pligt til at stemme. Det er ligesom at få at vide, at man har en pligt til at købe en bil, men man skal på stedet vælge mellem en Ford og en Chevrolet."

Så springer vi lige til Rock the Vote, oprindeligt en MTV-kampagne, der har kørt i rigtig mange år, og stadig forsøger at få unge op af stolen. En af de første reklamer var med Madonna og er en tour de force i den selvbevidste, dovne æstetik, der var så populær i starten af 90'erne. Rock the Vote er sådan set meget beundringsværdig, men trods 26 års eksistens har de aldrig formået at gøre det sejt at stemme.

Det blev ikke bedre med tiden. Case in point: Denne reklame fra Smackdown Your Vote!, der nok får de fleste til at takke guderne for, at de ikke tilhører den demografiske gruppe, de går efter. Smackdown Your Vote! er et samarbejde mellem teleselskabet AT&T, World Wrestling Entertainment (WWE) og Rock the Vote, der blev indledt i 2009 og åbenbart (forhåbentlig) er dødt ud helt af sig selv (deres Facebook-side har ikke været aktiv siden 2010). Tanken var at registrere vælgere til WWE-kampe; de lavede også reklamer som den her, hvor John Cena, en karismatisk firkant af et menneske, siger, du skal lette røven.

Andre forsøg på at få de unge i taler er også faldet til jorden. I 2004 var der Sean Combs (P. Diddy) "Vote or Die"-kampagne, som allerede dengang var totalt til grin. Han droppede den også hurtigt igen, og i 2015 stod han frem, og udtalte om valgprocessen at "hele lortet er et svindelnummer"). I 2006 kom så Declare Yourself, en gruppe, der producerede nogle videoer instrueret af David LaChapelle, som mest var bemærkelsesværdige, fordi de var så fucking vanvittige:

Okay, det der foregår her er en slags reklame, der er lidt som Pimp My Ride, og så er der en fyr, der får sømmet sin mund sammen! Så får man sgu da lyst til at stemme.

I de seneste år er de politiske reklamer rettet mod unge desværre skiftet fra aggressive, surrealistiske indpakninger til en mere kendisbåret model. Teorien er selvfølgelig, at teenagere elsker berømte mennesker. Den mest bemærkelsesværdige var nok Lena Dunhams latterlige hyldest til Obama fra 2012, der sammenlignede det at stemme med at miste sin mødom.

Så skete der her i 2014:

"Jamen dog, det er jo Lena Dunham! Og du er de kendtes fitnesstræner Tracy Anderson!" siger Lil John. "Jeg kan slet ikke vente på den nye sæson af Girls."

Kombiner de tre sætninger med en anden reklame for republikanerne, hvor en taberagtig, hvid fyr tanker benzin, mens han beder sine jævnaldrende om at elske politikere, der tjener erhvervslivets interesser, og så er det egentlig ikke så overraskende, at fire ud af fem unge valgte at droppe det valg.

Præsidentvalget er selvfølgelig det vigtigste, og kandidaterne kaster sig over hinanden for at tiltrække de unge her i 2016 – Ted Cruz lavede bacon med et maskingevær, Hillary Clinton var med i komedieserien Broad City og Bernie Sanders, den særling, valgte at tale om emner, unge mennesker rent faktisk går op i, som f.eks. de studerendes gæld og den latterlige pris på college. Der er også splinternye kom-nu-for-helvede-op-af-sofaen-videoer, der kun af navn kan siges at være upartiske, som MTVs Elect This, der har produceret progressive videoer, som denne serie, hvor robotdyr sidder og cracker jokes. Ja. Du hørte rigtigt:

Lad os håbe for verdensfreden, at unge amerikanere får lettet røven og stemt.

Læs mere på VICE:

Vi spurgte immigrationseksperter, hvordan Trumps forbud mod muslimer ville fungere i praksis

Amerikanerne hader virkelig deres præsidentkandidater

Derfor elsker homoseksuelle republikanere Donald Trump