Jeg spurgte mine Tinder-matches, om de tænder på en 12-talspige

12, 12, 12, 12, 12, 10 (fuck), 12, 12, 12 … Nutidens studerende er ligesom computere, men hvor sidstnævnte kun forstår 0 og 1, forstår førstnævnte kun 10 og 12. For det er tilsyneladende kun de to tal, der gælder, når man efter knap to årtiers skolegang forlader en højere læreanstalt og skal ud og forklare verden, hvad man egentlig kan, og hvem man egentlig er.

"Hej, jeg hedder Sara, og jeg er et menneske med håb og drømme og tanker," er bare ikke godt nok i en konkurrencestat, hvor egenskaber skal tælles og skalaer skal sprænges, for ellers taber vi til kineserne og inderne og taiwaneserne, og så dør baby. MEN heldigvis er Christiansborgs svar på zoologisk haves nyfødte, nuttede – og til tider lidt uregerlige finmotorisk udfordrede – pandaunge det politiske parti Alternativet klar til at tage et komplet opgør med alle de hersens kvantificerbare metoder, der på ingen måder indfanger det unikum af en impressionistisk akvarel, som hele din eksistens er og rummer af uudnyttet abstrakt potentiale.

Står det til Alternativet, skal vi nemlig – juhu – afskaffe eksamener og karakterer, og jeg – en stolt forhenværende 3,6-pige – er kæmpefan. Men hvad med mine Tinder-matches? Bakker de op, eller er konkurrencestaten også lykkedes med at indoktrinere deres kønsorganer til kun at rejse sig for 12-talspiger? Det besluttede jeg mig for at finde af.