Her er videnskabens svar til folk, der tror, at biseksuelle mænd bare er løgnere

Du har et sexrelateret spørgsmål, og du har brug for et rigtigt svar, som er baseret på grundig research og videnskabelig evidens. Du får svaret med serien 'Hard Data' fra Tonic.

Rigtig mange mennesker lader til at være af den opfattelse, at mænd kun kan være enten homo- eller heteroseksuelle, men aldrig biseksuelle. Bi-fyre bliver i bedste fald set som seksuelt forvirrede og i værste fald som løgnere.

Bare tag resultaterne af en spørgeundersøgelse blandt 3000 amerikanere fra 2015. Her blev mændene bedt om at besvare udsagn som "biseksuelle mænd er forvirrede omkring deres seksualitet" og "biseksualitet er en fase." Langt størstedelen var enige eller svarede 'ved ikke' hvilket vidner om, at de fleste amerikanere endnu ikke er overbeviste om, at biseksualitet er en legitim seksuel orientering.

Selvom den almindelige befolkning måske sætter spørgsmålstegn ved, om mandlig biseksualitet er ægte, så har forskningen svar. Faktisk giver en voksende mængde forskning et utvetydigt bevis på eksistensen af biseksualitet blandt mænd. Lad os kigge på den væsentligste forskning, der er lavet indtil videre.

Tag for eksempel en undersøgelse fra 2011, hvor homo-, hetero- og biseksuelle mænd så en række videoer med et apparat tilsluttet penis, der registrerede, hvor seksuelt ophidsede de var under hver enkelt af dem. Videoerne var skiftevis porno med homoseksuelle mænd, lesbiske og ikke-seksuelt indhold.

Forskerne konkluderede, at homo- og heteroseksuelle mænd kun havde en stærk reaktion i kønsdelene som respons på videoer, der indeholdt personer af det køn, de foretrak – med andre ord: Homoseksuelle mænd blev kun rigtigt tændt af mænd, mens heteroseksuelle mænd kun blev rigtigt tændt af kvinder. Derimod udviste biseksuelle mænd ophidselse som respons på begge slags porno uanset kønnet på performerne i videoen.

I en undersøgelse fra 2015 blev homo-, hetero- og biseksuelle mænd vist en række billeder af mænd og kvinder fra populære magasiner og modekataloger, mens de bar et apparat, der registrerede deres øjenbevægelser. Deltagerne blev bedt om at rangere personerne på billederne efter, hvor tiltrækkende de var, mens forskerne hemmeligt registrerede, hvor lang tid de brugte på at kigge på hvert enkelt billede.

Som du måske kan gætte, gav de homoseksuelle mænd højere karakterer til mændene og brugte længere tid på at betragte billeder af mænd, hvorimod heteroseksuelle mænd gav højere karakterer til kvinderne og brugte længere tid på billeder af kvinder. Derimod gav biseksuelle mænd ligeværdige karakterer til billederne af både mænd og kvinder. Derudover brugte de biseksuelle mænd lige så meget tid på at se på billederne, uanset hvilket køn der var på dem.

Selvom de nævnte undersøgelser underbygger, at mandlig biseksualitet eksisterer, så kommer det tungeste bevis fra en helt ny undersøgelse, hvor homo-, hetero- og biseksuelle mænd så på erotiske billeder og videoer af mænd eller kvinder, mens deres hjerner blev scannet i en fMRI-scanner.

Holdet af forskere så specifikt efter aktivitet i den del af hjernen, der kaldes det ventrale stratium, som er en del af hjernens belønningssystem. Når området stimuleres af signalstoffet dopamin, så opstår følelsen af begær. Derfor mener forskerne, at aktivitet i det område af hjernen kan tolkes som en indikator på seksuel tiltrækning.

Resultaterne fulgte det samme mønster som tidligere undersøgelser. Endnu en gang viste homo- og heteroseksuelle mænd respons på erotisk stimulans i overensstemmelse med deres tiltrækning af henholdsvis mænd og kvinder.

Den tydelige forskel i responsen opstod derimod ikke for biseksuelle mænd – deres ventrale stratium-aktivitet var langt mere lige fordelt imellem begge slags pornografi.

En ting, der er vigtig at notere sig om disse undersøgelser, er, at biseksuelle mænd ikke viste lige stor seksuel tiltrækning eller ophidselse på både mænd og kvinder. I det fleste tilfælde var tiltrækningen eller ophidselsen en lille smule stærkere for det ene køn end for det andet, men begærsretningen var ikke nødvendigvis konsekvent. Med andre ord, nogle mænd lod til at være en lille smule mere tiltrukket af kvinder, mens andre var en lille smule mere tiltrukket af mænd.

Det giver mening, eftersom seksuel orientering er noget, der skal forstås på en skala, ligesom Alfred Kinsey etablerede for mere end 50 år siden. Hans berømte Kinsey-skala åbner muligheden for mange forskellige slags biseksualitet med udgangspunkt i, hvor stærkt man er tiltrukket af et bestemt køn. Lige tiltrækning af mænd og kvinder er derfor hverken en essentiel eller en definerende bestanddel af biseksualitet.

Resultaterne af de her undersøgelser fortæller os, at biseksuelle mænd ikke nødvendigvis er hverken forvirrede omkring deres seksualitet eller lyver om, hvad de tænder på. Sandheden er, at de her mænd bare er tiltrukket af både mænd og kvinder. Derfor er tanken om, at alle mænd er enten homoseksuelle eller heteroseksuelle uden nogen mellemting tilsyneladende en myte – som fortjener at blive begravet en gang for alle.

Justin Lehmiller, PhD, er leder af Social Psychology Program ved Ball State University, tilknyttet The Kinsey Institute og fører bloggen Sex and Psychology