Poké-hovederne har indtaget Fisketorvet

FYI.

This story is over 5 years old.

Foto

Poké-hovederne har indtaget Fisketorvet

Pokémon GO og Fisketorvet fungerer åbenbart perfekt sammen.

Jeg har det lidt svært med Fisketorvet – centeret, der i tæt konkurrence med Strøget er et af de ultimativt mest nederen steder, man kan opholde sig i hele København. Og ligesom med Strøget gælder reglen, at man kun må bevæge sig derind, hvis man virkelig ikke har andre alternativer. Men se nu bare her.

I sommeren 2016 gik det danske folk (inklusiv Poké-ekspert Søren Pind) i fælles Poké-psykose. Efter en lidt stille periode på Pokémon-go fronten har spillet lavet en udvidelse, og folk er igen begyndt at vade rundt for at udklække æg. I denne omgang er det ikke Bibliotekshavens smukke omgivelser, men parkeringstaget oven på Fisketorvet, der er jagtmarken for Poké-nørderne.

Advertisement

Jeg tog forbi den buede bygning med fotograf Casper Aguila for se nærmere på fænomenet og snakke med nogle af dem, der hænger ud på Fisketorvets tag på en regnvåd onsdag eftermiddag for at spille Pokémon.

Der er også lidt aktivitet på bænkene foran biografen.

Vi tager rulletrappen hele vejen op forbi Sportsmasters evige udsalg og Dalle Valles brunch-buffet til 79 kroner. Blandt parkerede varevogne og rygende medarbejdere spotter vi hurtigt to entusiaster, der har trodset det håbløse septembervejr.

Jacob Christensen, 27, og Camilla Larsen, 27, er begge på gult hold.

Armbåndet vibrerer, når er er en Pokémon i nærheden, og så trykker man i midten for at fange den.

Jacob og Camilla forklarer, at der er en " boss oppe på det gym", hvor vi befinder os lige nu. Når man har battlet bossen, får man en masse ting og får lov til at fange flere Pokémoner. Ikke nok med det, så er der kommet noget, der hedder legendaries (en række meget sjældne og kraftfulde Pokémoner). Mewtwo -sådan set bare den vildeste Pokémon, der nogensinde har været - kommer også snart. Det er altså god grund til, at folk igen er begyndt at smide med Poké-balls.

De to 'trænere' er kørt en time med tog fra Hillerød primært for at spille Pokémon-Go.
"Det er det eneste sted i Danmark, der er så godt. Vi har været her mange gange før og tager herind i hvert fald én gang om ugen - hvis ikke flere. Når det er bedre vejr, kommer der også folk fra Jylland og Sverige," siger de.

Jacobs personlige mål er at nå level 40. Lige nu er han i level 38. "Jeg viger ikke, før det lykkes," siger han. Spillet har også et socialt aspekt, forklarer Camilla. "Vi er tilflyttere til Hillerød og kendte ikke rigtig nogen, men nu har jeg lært en masse at kende. Vi organiserer det på Facebook, og så mødes vi omkring 10-20 mennesker til raids."

Advertisement

Her er flere billeder fra Fisketorvet X Pokémon GO:

Det er ikke kun på taget, at der arbejdes på at nå level 40. Nede i tørvejr er Fisketorvets loungeområder blevet omdannet til endnu federe gamerstationer, hvor seriøse trænere kan trækker strøm til deres tablets.